xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Indsatsen på smerteområdet skal løftes

Omkring 25 % af den voksne befolkning i Danmark oplever i større eller mindre grad kroniske smerter, og det påvirker både livskvalitet og arbejds- og funktionsevne i negativ retning. Derfor er der sat en række initiativer i gang, der skal forbedre indsatsen for mennesker med smerter.

12 MAR 2019

Omkring 25 % af den voksne befolkning i Danmark oplever i større eller mindre grad kroniske smerter, og det påvirker både livskvalitet og arbejds- og funktionsevne i negativ retning. Derfor er der sat en række initiativer i gang, der skal forbedre indsatsen for mennesker med smerter.

Som et led i indsatsen opslår Sundhedsstyrelsen i dag en pulje. Puljen kan søges af regionale og private smertecentre til kompetenceudvikling af personalet. Formålet skal være at øge viden om behandling af kroniske smertepatienter med en afhængighed eller et misbrug af lægeordineret medicin. 

Der kan også søges midler til en informationsindsats til at informere patienter om ventetider, behandlingstilbud og behandlingskvalitet.

Handlingsplan for smerteområdet

Målet med smertehandlingsplanen er at understøtte en langsigtet kvalitetsudvikling på området for smertebehandling i hele sundhedsvæsenet og sikre rationel behandling af smerter på tværs af landet. 

”I 2019 vil vi i samarbejde med interessenter udarbejde et fagligt oplæg til en national smertebehandlingsindsats. Oplægget vil bl.a. undersøge behandlingstilbud for personer med smerter og organisering og sammenhæng i forløb for patienter med kroniske smerter”, siger centerchef Henrik Stig Jørgensen fra Sundhedsstyrelsen.

Ud over det faglige oplæg vil Sundhedsstyrelsen igangsætte en informationsindsats på området, der både er rettet mod sundhedsprofessionelle og personer med smerter.

Puljen udmøntes som en del af sundhedspuljen til initiativer på smerteområdet i perioden 2018-2021.

Der forventes udmøntet 2,5 mio. kr. til puljen.

Ansøgningsfrist er den 23. april.

Se information om puljen og ansøgningsskema

Fokus på smertebehandling