xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Demens­rejseholdet styrker arbejdet på plejecentrene

Evaluering af Demensrejseholdet viser, at medarbejdere på plejecentrene er blevet bedre til at imødekomme beboernes individuelle behov – og at beboerne har fået det bedre

28 MAR 2019

50 plejecentre i 14 kommuner har deltaget i et forløb med Demensrejseholdet i perioden 2016 – 2018. Efter forløbet synes medarbejderne selv, at de yder en bedre plejeindsats. Samtidig oplever de, at det er blevet bedre at være beboer på plejecentrene i en hverdag med mere meningsfuldt indhold. 

Det viser evalueringen af Demensrejseholdets besøg i kommunerne, som bliver offentliggjort i dag. 

De positive forandringer for borgerne kommer til udtryk ved, at beboerne i højere grad deltager i aktiviteter, er mere rolige, og der er færre konflikter mellem beboere og medarbejdere. De færre konflikter giver desuden medarbejdere og ledere en oplevelse af, at de har bedre tid til mere pleje og omsorg, der skaber kvalitet for beboerne.

Demensrejseholdet skaber viden om læring

Formålet med Demensrejseholdet har været at hjælpe med at opbygge en kultur, hvor omsorgen har mere fokus på den enkelte beboer på plejecentrene.

Forløbene bygger på såkaldt aktionslæring, hvor deltagerne hele tiden afprøver nye metoder på konkrete beboere i praksis. Medarbejdere og ledere bliver på den måde fortrolige med små, brugbare metoder, som styrker den faglige tilgang til beboerne i dagligdagen. Det betyder, at læring tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed, og at den rent faktisk bliver anvendt i praksis. 

Det har tidligere været en stor udfordring, at kompetenceudvikling ikke skabte reel forandring i hverdagen, og her har Demensrejseholdet været med til at skabe ny viden om læring i praksis.

”Vi vil gerne takke de medarbejdere og ledere, som med stort mod og nysgerrighed har lagt energi i projektet og samlet data til evalueringen. Med evalueringen har vi fået bekræftet vores arbejdshypotese om, at læring ikke blot handler om at tilføre viden. Praksisnær læring er en kompleks størrelse, hvor der skal arbejdes målrettet i hele organisationen, hvis læring skal omsættes i praksis og føre til øget trivsel for beboerne, siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kirsten Groth. 

Effekten kommer på lang sigt

Evalueringen viser også, at hvis nye redskaber og udviklingen af nye kompetencer skal have den fulde effekt i hverdagen, så kræver det stort fokus på ledelse, implementering og fastholdelse af de nye arbejdsmetoder.   

De plejecentre, der har arbejdet længst med Demensrejseholdets metoder, har opnået størst effekt, og evalueringen peger derfor på , at indsatsen vil skabe bedre trivsel for en bredere gruppe af beboere over tid, når indsatsen for alvor er blevet en del af værktøjskassen og indarbejdet i dagligdagen. 

”Vi har fået bekræftet vores erfaring med, at ledelsens rolle er helt central, hvis det skal lykkes at ændre praksis. Det er vanskeligt og kræver en fokuseret indsats, men det kan lade sig gøre, og når man lykkes, har det mærkbare positive effekter på beboere og medarbejdere,” siger specialkonsulent Kirsten Groth Willesen.

Demensrejseholdet er allerede blevet udvidet med besøg i yderligere 8 kommuner, som gennem puljen til praksisnært kompetenceløft har fået tildelt et forløb. De gode erfaringer fra Demensrejseholdet er desuden med i Videnscenter for Værdig Ældreplejes arbejde, som netop har startet forløb med Værdighedsrejseholdet i tre kommuner.

Læs evalueringen her