xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Bliv klogere på brugen af medicin til personer med demens

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag nyt informationsmateriale til social- og sundhedsfagligt personale på landets plejecentre.

09 JUL 2019

Ca. hver 5. borger med demens får i løbet af et år ordineret antipsykotisk medicin. Hertil kommer anden medicin, og hver sjette person med demens får dagligt mere end ti forskellige typer medicin. Da borgere med demens er sårbare og i høj grad sårbare over for bivirkninger, skal antipsykotisk medicin bruges med omtanke. 

Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet informationsmateriale rettet mod social- og sundhedsfagligt personale, der til daglig arbejder med personer med demens. Informationsmaterialet består af publikationen ”Brug af lægemidler ved demens – til dig, der arbejder med personer med demens” samt en PowerPoint-præsentation til undervisningsbrug og de tre videoer ”Fortællinger fra praksis.” 

”Med materialet ønsker vi at sætte fokus på, hvordan medicin bør anvendes til personer med demens. Vi sender materialet ud til alle plejecentre i landet, og det er vores håb, at materialet kan inspirere og sætte diskussioner i gang om brugen af medicin på de enkelte plejecentre,” fortæller Søren Troels Christensen fra Sundhedsstyrelsen, der sammen med en arbejdsgruppe står bag materialet.

Den nationale demenshandlingsplan 2025 består af i alt 23 konkrete initiativer, og initiativ 5 har fokus på at nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens. 

Se materialet her