xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger om vaccination mod mæslinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge under 18 år vaccineres mod mæslinger som en del af børnevaccinationsprogrammet, og at alle ikke-immune voksne vaccineres. Vaccinationen er gratis til disse grupper.

05 MAR 2019

I februar måned har der været 5 tilfælde af mæslinger i Danmark. Alle 5 tilfælde er smittet med det samme mæslinge-virus og er dermed sandsynligvis en del af den samme smittekæde.

Der er fortsat tale om få tilfælde, og de aktuelle tilfælde giver ikke anledning til ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vaccination mod mæslinger til hverken børn eller voksne. Men tilfældene gør det aktuelt at minde om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Information til læger om Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vaccination mod mæslinger