Værd at vide, før du bliver screenet for brystkræft

Sundhedsstyrelsen har opdateret sin informationspjece om tilbud om screening for brystkræft. Pjecen er målrettet kvinder i alderen 50-69 år, der skal vælge, om de vil deltage i screeningsprogrammet for brystkræft og indeholder blandt andet information om de gavnlige og skadelige følger ved at deltage.

Hvert år får 4.700 danske kvinder stillet diagnosen brystkræft, og det gør brystkræft til den hyppigste kræftform blandt kvinder herhjemme. 1100 danske kvinder dør hvert år af brystkræft. 
Forskningsstudier viser, at gevinsten ved at lade sig screene for brystkræft er størst for kvinder i alderen 50-69 år. Derfor får alle kvinder i denne aldersgruppe tilbud om at blive screenet for brystkræft hvert andet år. Screeningen foregår som en røntgenundersøgelse af begge bryster (mammografi), hvor man kigger efter forandringer i brystet. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler screeningsprogrammet for brystkræft ud fra en samlet vurdering af gavnlige og skadelige virkninger, men opfordrer i den nye pjece kvinder til at træffe deres eget valg.
 ”I den opdaterede pjece gennemgår vi, hvad der taler for og imod at deltage i screeningsprogrammet for brystkræft. Det gør vi for at give kvinder i aldersgruppen 50-69 år et bedre grundlag for at træffe valget om de ønsker at tage imod screeningstilbuddet, siger Marlene Øhrberg Krag, der er sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen

Screening forebygger dødsfald

Hvis brystkræft bliver opdaget tidligt, er der bedre behandlingsmuligheder, og man kan nedsætte sin risiko for at dø af brystkræft. Sundhedsstyrelsens vurdering er, at 5 ud af 31 kvinder undgår at dø af brystkræft, hver gang 10.000 50-årige kvinder deltager i screeningsprogrammet. For de 60-årige kvinder gælder, at 14 ud af 40 undgår at dø af brystkræft hver gang 10.000 screenes.

Bliver kræften opdaget tidligt, er der også bedre mulighed for, at man kan få tilbudt en brystbevarende operation og undgå at få fjernet lymfeknuder i armhulen. Samtidig er der mindre risiko for at skulle have medicinsk behandling som for eksempel kemoterapi. Behandlingen bliver med andre ord mere skånsom. 

”Vi anbefaler screeningsprogrammet, fordi det nedsætter risikoen for at dø af brystkræft og øger muligheden for en mere skånsom behandling, men det er samtidig vigtigt at vide, hvilke andre konsekvenser, der kan være, når man tager imod screeningstilbuddet, som for eksempel risikoen for at blive overbehandlet. Derfor er det også vigtigt, at den enkelte kvinde træffer sit eget valg om, hvorvidt hun ønsker at deltage,” siger Marlene Øhrberg Krag. 

Risiko for falsk alarm

Screeningen kan i nogle tilfælde påvise brystkræft, som ikke ville have fået betydning i kvindens livstid. Som følge heraf kan man risikere at få behandling, der er unødvendig, og som kan have skadesvirkninger. Studier baseret på tal fra det danske screeningsprogram viser, at 1 kvinde bliver overbehandlet, hver gang 10.000 kvinder screenes for brystkræft. Opgørelser fra udlandet tyder dog på, at tallet kan være så højt som 12.

Screeningen kan også vise, at der er mistanke om brystkræft, som ved opfølgende undersøgelser viser sig at være falsk alarm. Og i nogle tilfælde kan kvinder, hvor screeningen ikke giver mistanke om brystkræft, alligevel god have brystkræft. Derfor er det vigtigt at kontakte sin læge, hvis man oplever symptomer på brystkræft, som fx en knude i brystet eller ændringer i brystets form, hud og/eller brystvortens udseende. 

Pjecen: Tilbud om screening for brystkræft (2018)

Information om screening for brystkræft på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.