xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rekordstort antal organdonorer i 2017

Antallet af organdonorer er steget fra 89 i 2016 til 97 i 2017, dermed er antallet af afdøde donorer steget for fjerde år i træk. Det viser netop offentliggjorte tal fra Dansk Center for Organdonation.

16 JAN 2018

Antallet af organdonorer er steget fra 89 i 2016 til 97 i 2017, dermed er antallet af afdøde donorer steget for fjerde år i træk. Det viser netop offentliggjorte tal fra Dansk Center for Organdonation.

I 2015 angav 80 procent af danskerne, at de havde en positiv eller meget positiv holdning til organdonation, sidste år kunne donorregistret berette at 1 mio. danskere har skrevet sig op, og nu viser de nyeste tal fra Dansk Center for Organdonation, at der i 2017 var 97 donorer – det højeste antal nogensinde. Dermed stiger det samlede antal organdonorer for fjerde år i træk.

I 3 ud af 4 tilfældene havde donoren ikke tilkendegivet sin holdning til organdonation i donorregistret, på et donorkort eller mundtligt til familien. I den situation er det op til de pårørende at træffe den svære beslutning.

”Det viser bare, hvor vigtigt det er, at man registrerer sin holdning i donorregistret og taler med sin familie om sin beslutning. Man kan spare sine pårørende for meget, hvis man tager snakken på forkant,” siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Maria Herlev Ahrenfeldt.

Den ældste donor i 2017 var 84 år, og sammen med to andre over 80 år donerede han fem nyrer og en lever. Det vækker glæde hos Maria Herlev Ahrenfeldt, fordi det peger på en væsentlig viden om organdonation:

”Vi vil godt opfordre alle uanset alder til at man registrere sig i donorregistret. Alle kan være med til at redde liv.”

Organdonation kan blive en mulighed i de tilfælde, hvor hjernen dør før resten af kroppen – når man er såkaldt hjernedød. I Danmark sker det omkring 150 – 200 gange om året. 32 mennesker døde sidste år i Danmark, mens de ventede på et nyt organ. 440 står lige nu på ventelisten.

Se de nyeste tal for organdonation: Nøgletal for organdonation 2017