Medicinsk behandling af alkoholafhængighed bør fortsat ikke stå alene

Samtalebehandling skal fortsat være en del af tilbuddet til personer, som er afhængige af alkohol. Medicinsk behandling bør ikke stå alene. Det er én af konklusionerne i en ny, opdateret national klinisk retningslinje om behandling af alkoholafhængighed.

Personer, der er afhængige af alkohol, har tre til fem gange højere risiko for at dø tidligt sammenlignet med resten af befolkningen. Særligt er dødsfald på grund af leversygdom, ulykker, selvmord og infektioner markant højere hos personer med alkoholafhængighed. Derudover er der ofte store sociale konsekvenser for den enkelte som for eksempel arbejdsløshed, samt for deres børn og pårørende. 

Omkring 140.000 personer lider af alkoholafhængighed i Danmark. Samtidig er det kun en mindre del, der er i behandling i Danmark. Omkring 16.500 personer blev i 2016 set i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution, mens knap 19.000 personer indløste en recept på et præparat mod alkoholafhængighed i 2016.

Baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen nu opdaterer den nationale kliniske retningslinje om behandling af alkoholafhængighed, er at medtage nye studier på området, men også at samle den oprindelige retningslinje fra 2015 og tillægget om farmakologisk behandling af alkoholafhængighed fra 2017.

”Helt generelt fastholdes de oprindelige anbefalinger for de spørgsmål, vi har opdateret”, siger projektleder Annette Wittrup Enggaard. ”Konklusionen er altså fortsat, at personer med alkoholafhængighed ikke bør behandles alene med medicin, men også skal have tilbud om struktureret samtalebehandling”.

Retningslinjen undersøger udvalgte behandlinger, der er relevante for langt de fleste personer med alkoholafhængighed, der bliver henvist til en alkoholbehandlingsinstitution. Den indeholder for eksempel anbefalinger om familieorienteret behandling, og varighed af behandling og efterbehandling.

Samtidig undersøges effekterne af de fire godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed (naltrexon, acamprosat, disulfiram og nalmefen) – både som supplement til struktureret samtalebehandling og i forhold til hinanden.

Formålet med den opdaterede retningslinje er at give vidensbaserede nationale anbefalinger for behandling af alkoholafhængighed for at være med til at højne og ensrette kvaliteten af alkoholbehandling i Danmark.

Se retningslinjen: NKR for behandling af alkoholafhængighed