Personlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser er udtalte udfordringer i personlighedens opbygning. Specielt holdninger, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre er udfordret.
Personlighedsforstyrrelser inddeles i flere forskellige typer, herunder paranoide, skizoide, dyssociale eller emotionelt ustabile personlighedstyper. Til den sidste kategori hører også borderline.
Personlighedsforstyrrelser udgør en meget blandet gruppe. Generelt gælder, at når man har en personlighedsforstyrrelse, er ens personlighed anderledes på områder som f.eks. følelsesliv og holdninger. Man kan f.eks. mangle evnen til at føle skyld og tage ansvar, eller man kan være overfølsom over for kritik. Forstyrrelserne betyder, at man ofte ikke kan tilpasse sig situationer eller andre mennesker, at man har et unuanceret syn på omverdenen, og at man har en uhensigtsmæssig adfærd.
Mennesker med personlighedsforstyrrelser kan både opleve problemer og lidelse hos sig selv og opleve problemer med at navigere i forhold til andre mennesker.
Mennesker med en svær personlighedsforstyrrelse har ofte problemer med at indgå i sociale fællesskaber som f.eks. på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser, da deres grundlæggende evne til at mentalisere (se sig selv udefra og andre indefra) er påvirket. Det kan også påvirke muligheden for at danne stabile relationer til andre f.eks. en kæreste.
Både arv og miljø spiller en rolle for udvikling af personlighedsforstyrrelse, og arvelig disponering kan ikke alene udløse en personlighedsforstyrrelse.
Læs mere om personlighedsforstyrrelser
Sundhedsstyrelsens udgivelser om personlighedsforstyrrelser
NKR: behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type