xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Online temamøder om Sundhedsstyrelsens ti gode råd til en god overgang fra arbejdsmarkedet

En god overgang til seniorlivet er betydningsfuld - som fagperson spiller du en vigtig rolle for borgeren.

Sundhedsstyrelsen inviterer forebyggelseskonsulenter, medarbejdere i jobcentre, boligsociale medarbejdere, konsulenter i sundheds- og omsorgsforvaltninger og sygeplejersker hos praktiserende læger til online temamøder om Sundhedsstyrelsens ti gode råd til en god overgang fra arbejdsmarkedet.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med aldringsforsker Aske Juul Lassen udviklet 10 gode råd, der kan støtte kommende seniorer i vigtige overvejelser omkring overgangen til pension. Det kan være med til at forebygge ensomhed, sygdom og forringet livskvalitet.

Med udgangspunkt i disse 10 råd, har Marselisborg Consulting i samarbejde med Primetime og medarbejdere fra praksis udviklet inspirationsmaterialer til fagpersoner:

  • Et action- og faktaark til at starte samtalen
  • En plakat om de ti gode råd
  • En præsentation af rådene til temamøder og arrangementer, hvor kommende seniorer deltager

Vi håber, du vil være med til at formidle rådene til de borgere, som kan have gavn af dem. Derfor holder vi temamøder, hvor du vil blive præsenteret for:

  • Sundhedsstyrelsens ti gode råd, og hvorfor en god overgang til seniorlivet er vigtig.
  • Inspirationsmaterialet – hvordan kan det bringes i spil i jeres arbejde?
  • Tre nye inspirationsfilm med seniorer om den gode overgang.

Til temamødet kommer du til at møde praktikere, der fortæller om hvordan inspirationsmaterialet kan komme i spil i mødet med kommende seniorer.

Møderne foregår over Teams på følgende datoer:

  • 7. december kl. 11:30-12:30: Temamøde for boligsociale medarbejdere
  • 13. december kl. 14-15: Temamøde for forebyggelseskonsulenter
  • 14. december kl. 15:15-16:15: Temamøde for medarbejdere i jobcentre
  • 15. december kl. 9-10: Temamøde for konsulenter i sundheds- og omsorgsforvaltninger & sygeplejersker hos praktiserende læger

Spørgsmål og tilmelding sendes til Pernille Ravn Sundstrup på prs@marselisborg.org