xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Webinar: Forebyg uplanlagt vægttab hos svage ældre

Vidensbanken for bedre måltider til ældre holder webinar om forebyggelse af uplanlagt vægttab.

Vi ser på, hvordan der arbejdes med mad, måltider og ernæring rundt omkring i kommunerne både centralt og ude i praksis og fra såvel et køkken- som et plejeperspektiv.

Webinaret er for dig, der er optaget af at forebygge uplanlagt vægttab hos svage ældre, hvad enten det er i hjemmeplejen eller på plejecenter. Webinaret sætter fokus på projektet "I sikre hænder - ernæring" og hvordan man kan forebygge uplanlagt vægttab hos svage ældre, hvis man går systematisk og konkret til opgaven.

Hør bl.a. om Frederiksberg, Aarhus og Sønderborg kommunes erfaringer fra projektet og bliv klogere på, hvordan nyt porcelæn og køkkenpersonalets deltagelse i plejens tavlemøder konkret har gjort en forskel for de ældres vægtstatus.

På webinaret vil Ph.d. stipendiat Sussi Friis Buhl også fortælle om sin forskning i 80 åriges proteinindtag, og hvordan viden om raske ældres manglende proteinindtag kan bruges strategisk fx i de forebyggende hjemmebesøg.

Tilmeld dig webinaret

Se webinar

https://getvisualtv.net/stream/?sunhed-m0u-bcen-lrb

Program

  • Velkomst og dagens program v. Sundhedsstyrelsen

  • I sikre hænder – ernæring – forebyggelse af uplanlagt vægttab
    • Præsentation af I Sikre Hænder med fokus på metoder og forbedringer v. chefkonsulent Bodil Elgaard Andersen fra Dansk Selskab for patientsikkerhed
    • Præsentation af tre konkrete eksempler fra Frederiksberg, Aarhus og Sønderborg med fokus på systematisk opsporing og konkrete handlinger (læs mere herunder)
    • Paneldebat om metoder, resultater og gode erfaringer v. oplægsholderne

  • Måltidet som helhed, hvordan får vi maden spist? Præsentation af udvalgte cases fra Vidensbanken for Bedre måltider til ældre v. Sundhedsstyrelsen

  • Proteinindtag hos +80-årige og hvordan ny viden kan tænkes sammen med de eksisterende forebyggende strategier i kommunerne v. Sussi Friis Buhl, Ph.d. stipendiat, Institut for idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

  • Tak for i dag v. Sundhedsstyrelsen

Se programmet som PDF

Præsentation af gode eksempler fra "I sikre hænder"

Frederiksberg: Synlige og nummererede vægte systematiserer vejninger i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje

v. Jeannette Flatau, teamleder

Synlige og nummererede vægte i muleposer har gjort det let tilgængeligt for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter at veje borgerne i Frederiksberg Kommunes hjemmepleje. Tiltaget bidrager til øget systematik omkring vejningerne og kan være med til at begrænse uplanlagt vægttab hos borgerne.

Sønderborg: Køkkenet er en del af beboernes indflytningssamtale

v. Køkkenleder Viola Johnsson og sygeplejerske Mette Munk Hørup Plejecenter

Når en beboer flytter ind på Hørup Plejecenter i Sønderborg, taler køkkenlederen med beboeren om madvaner og ønsker til måltider. Køkkenpersonalet deltager desuden på tavlemøder med plejepersonalet og oplever at være del af det tværfaglige samarbejde om ernæringsindsatsen på plejecenteret.

Aarhus: Anretninger i hjemligt porcelæn og små portioner øger plejebeboeres appetit

v. Charlotte Popp, ergoterapeut og Jasmin Fathi Azzam social- og sundhedsassistent Plejehjemmet Abildgården

Småtspisende borgere får anrettet maden i mindre portioner på hjemligt og farverigt porcelæn på Plejehjemmet Abildgården i Aarhus Kommune. Ifølge plejepersonalet gør det maden mere indbydende, overskuelig og øger appetitten blandt beboerne.