Case: Samarbejde mellem kommune og civilsamfund - i Vejle spiller de hinanden gode
Ældrereformen lægger op til at styrke civilsamfundets rolle, og i Vejle Kommune arbejder man allerede strategisk med at organisere samspillet mellem kommune og civilsamfund. Et samarbejde, der kræver ledelsesmæssig prioritering, spandevis af kaffe, og et helt særligt mindset hos kommunens medarbejdere, hvis det skal lykkes.
Siden 2019 har Vejle Kommunes afdeling for Folkesundhed skærpet fokus på samarbejdet mellem kommune og civilsamfund. Målet er at udvikle en stærk strategisk model, hvor kommunen i høj grad indtager rollen som facilitator.
- Vores mål er at få ting til at ske, uden at vi nødvendigvis selv står for dem, siger afdelingsleder for Folkesundhed, Uffe Nymark Breum.
Som en del af indsatsen har man bl.a. etableret online-portalen ”Aktiv sammen”, der giver borgere og fagpersoner overblik over foreningstilbud og fællesskaber i kommunen. Samtidig er der udpeget tre fællesskabskoordinatorer, som faciliterer og understøtter samarbejdet med fællesskaber, og som borgere og medarbejdere kan række ud til.
Prioritér samarbejdet
Helt fra starten har indsatsen haft høj prioritet på alle niveauer i kommunen.
- Samarbejde med civilsamfundet er ikke noget, vi gør, når vi lige har lidt ekstra tid om fredagen. Det kræver ressourcer og konstant ledelsesmæssigt fokus at arbejde strategisk med kapacitetsopbygning af den borgerrettede forebyggelse og facilitering af civilsamfundet, og det er en kerneopgave, der ikke kun kan ligge hos én enkelt medarbejder, fastslår Uffe Nymark Breum.
Indsatsen er forankret i kommunens sundhedspolitik og byrådets vision ”Vejle med vilje”, og det fælles strategiske udgangspunkt skaber retning og gør det lettere at koordinere på tværs af forvaltninger, viser erfaringerne fra Vejle.
Find fælles mål
Men hvordan bliver kommunen så en attraktiv medspiller for civilsamfundet? Ifølge afdelingslederen drikker man utrolig meget kaffe, med henvisning til, at personlige møder og jævnlig kontakt med civilsamfundets mange aktører har afgørende betydning.
- Vi er nødt til at have relationen, så de ved, at vi findes, men også for at kende deres kontekst og vide, hvilke problemer, de lige nu er optaget af, så vi kan hjælpe med at finde løsninger, forklarer Uffe Nymark Breum og peger på, at et godt samarbejde altid begynder med at finde snitflader og fælles mål.
Forstå din rolle
Så når boligforeningen ønsker glade lejere, og kommunen gerne vil mindske ensomhed, er det oplagt at gå sammen om at styrke trivslen i lokalområdet. Når idrætsforeningen drømmer om flere medlemmer, og kommunen gerne vil have aktive borgere, er der også et match. Og måske behøver kommunen ikke at oprette en gruppe for enlige ældre, når den lokale kirke allerede har et fællesskabstilbud, der kan rumme målgruppen?
- Vi skal spille hinanden gode, og det kræver, at vi kender hinanden godt, fortæller Uffe Nymark Breum.
Men det er afgørende, at kommunen forstår sin rolle, hvis missionen skal lykkes, understreger fællesskabskoordinator Dorte Bladt.
- Samarbejde med civilsamfundet er ikke noget, hvor vi som kommune bestiller et fællesskab i et bestemt lokalområde. Det er en hånd, vi rækker ud, som vi håber, de vil tage, siger hun.
Giv plads
I Vejle tager fællesskabskoordinatorerne kontakt og initiativ. De bringer folk sammen og udvikler ideer i fællesskab med aktørerne, men de sigter mod ikke at eje og styre tilbud og projekter.
- Som kommune skal vi selvfølgelig forsøge at skabe struktur, men vi skal også give plads. Vores vigtigste rolle er at koordinere og finde det fælles, som vi kan mødes om. For vi har hver vores forskellige perspektiver og mål, men vi har også et fælles tredje, og det skal vi som kommune hjælpe med at holde fokus på, forklarer Dorte Bladt.
Sæt i gang
Graden af kommunal involvering afhænger af aktørerne, og der findes ikke én model, understreger hun.
- Nogle gange er det nok blot at holde et enkelt møde og konstatere, hvad vi er sammen om, og så griber de frivillige selv bolden. Der er vi fra kommunen bare enzymet, der får processen i gang. Andre gange kræver et samarbejde mere involvering, fordi der fx er mange aktører, der skal samles, fortæller Dorte Bladt.
Del opgaven
Når den personlige relation mellem kommunens medarbejdere og civilsamfundets aktører spiller en afgørende rolle, kan det gøre organiseringen sårbar.
- Foreningslivet ringer ikke til forvaltningen. De ringer til Dorte, og de ved knap nok, hvilken afdeling, vi er ansat i, fortæller Dorte Bladt.
I Vejle Kommune forsøger koordinatorerne at løse udfordringen ved at invitere hinanden med ud til møder og bytte opgaver.
- Vi skal hele tiden forsøge at afmontere afhængigheden af den enkelte medarbejder ved at klæde andre på til at gøre arbejdet, forklarer afdelingslederen Uffe Nymark Breum.
- Samtidig er samarbejdet med civilsamfundet koncentreret omkring faste medarbejdere og ikke fx projektansatte, så man på den måde sikrer kontinuitet og kendskab.
Afgiv ansvar
Et godt samarbejde stiller krav til de kommunale koordinatorers kompetencer, viser erfaringen fra Vejle.
- Man skal være dygtig til at balancere sin egen faglighed i forhold til at kunne overlade kontrollen til andre, deler fællesskabskoordinator Dorte Bladt.
Også afdelingslederen fremhæver betydningen af koordinatorernes tilgang:
- Den sværeste øvelse for medarbejderne har været, at de skal få ting til at ske, uden at de nødvendigvis selv skal stå for dem. Det er let nok selv at undervise. Det svære er at finde de frivillige i lokalsamfundet, som også kan gøre det, og det er et helt nyt mindset, siger Uffe Nymark Breum.
- Men når det lykkes, kan én medarbejders kræfter pludselig resultere i 20 frivillige gymnastikinstruktører, der kan stå for aktiviteter tæt på borgerne, pointerer han.
Evaluér løbende
For Vejle Kommune er det vigtigt, at samarbejder er levedygtige og langtidsholdbare.
- Vi går ikke ind i noget, uden at vi på forhånd har en plan for, hvordan vi forankrer det, siger Uffe Nymark Breum.
Man evaluerer også løbende effekter og samarbejdsrelationer.
- Vi skal turde trykprøve, om vi som kommune er på rette spor, og vi er nødt til at spørge vores samarbejdspartnere, hvordan de oplever processen med os. Man skal også være klar til at stoppe initiativer en gang imellem, når det ikke fungerer, forklarer han.
Følg op
Med årene har afdelingen for Folkesundhed i Vejle Kommune opbygget et netværk blandt hundredvis af frivillige, foreninger, kirker, boligselskaber og andre aktører fra civilsamfundet. Det har resultereret i forebyggende og sundhedsfremmende tilbud og initiativer tæt på borgerne overalt i kommunen, og på online-portalen ”Aktiv sammen” søger tusindvis af fagpersoner og borgere hver måned efter fællesskaber og tilbud.
Hvert år opdaterer kommunen portalen, hvilket er en anledning for koordinatorerne til at holde kontakten med alle aktørerne ved lige, fortæller Uffe Nymark Breum, og understreger, at arbejdet aldrig slutter:
- I en kommune ændrer tingene sig jo konstant, så der er nødt til at være en løbende afdækning af, hvad der findes af ressourcer rundt omkring. Vi skal også vide, hvad de hver især er optaget af, så vi bedst kan understøtte dem. Det er et stort arbejde, som kræver vedvarende prioritering, hvis det skal lykkes.
Gode råd fra Vejle Kommune til at skabe levedygtigt samarbejde med civilsamfundet
- Prioritering
Politisk og ledelsesmæssig opbakning og fokus er altafgørende for et langtidsholdbart samarbejde med civilsamfundet. - Strategi
Samarbejdet skal være en del af kommunens DNA. - Ressourcer
Der skal bl.a. afsættes medarbejdertimer til relationsopbygning og koordinering. - Kontinuitet
Både i samarbejdet med civilsamfundet og på tværs af forvaltninger har personlige relationer stor betydning. Derfor er det vigtigt med stabilitet blandt ledelse og medarbejdere. - Kompetencer
Et levedygtigt samarbejde kræver en særlig faglighed og forståelse af egen rolle hos de medarbejdere, der skal facilitere samarbejdet. - Åbenhed
Kommunen skal være villig til løbende at evaluere sin egen rolle i samarbejdet. - Vedholdenhed
Det tager tid at danne relationer, skabe ejerskab og bygge op - både internt i kommunen og i samarbejdet med civilsamfundet.