Case: Systematisk værktøj styrker den forebyggende indsats

Kommunerne skal iværksætte forebyggende indsatser over for ældre, men hvordan sikrer man, at kommunens medarbejdere bruger kræfterne på de borgere, der har størst behov?

I Middelfart Kommune har man gennem en årrække brugt det digitale screenings- og triageringsværktøj WIPP-360 til at målrette det forebyggende arbejde. 
Værktøjet bygger på forskning og erfaringer fra flere større projekter, og det er udviklet i et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Center for Aktiv og Sund Aldring, Slagelse og Middelfart Kommune med input fra flere andre kommuner.

Kort fortalt består WIPP-360 af et digitalt spørgeskema og et system, der med udgangspunkt i besvarelserne inddeler borgerne efter deres forebyggelsespotentiale.
 
- Det giver en meget systematisk tilgang til opsporingen, fortæller Vivi Ovesen, der er områdeleder i Senior og Sundhed i Middelfart Kommune.

Borgerne stratificeres

Spørgeskemaet består af 19 primære spørgsmål, der bl.a. fokuserer på fysisk funktion, socialt netværk og KRAM-faktorer. Områder, som der er evidens for, er af afgørende betydning, når man skal afdække borgerens funktionsniveau og livskvalitet.

Borgeren modtager spørgeskemaet via e-Boks. Besvarelserne inddeles automatisk ved hjælp af en algoritme, der triagerer borgerne i henholdsvis røde, gule og grønne. De røde borgere har størst forebyggelsespotentiale og motiveres derfor kraftigst til at modtage et forebyggende hjemmebesøg. De gule har mindre udfordringer og motiveres blot til en opringning af kommunens sundhedskonsulent med henblik på at afdække behovet yderligere, mens de grønne borgere selv må henvende sig, hvis de ønsker kontakt med kommunens sundhedskonsulenter. 

Hjælper til prioritering

Metoden betyder, at det forebyggende arbejde bliver målrettet dem, der har allermest brug for det, viser erfaringerne fra Middelfart Kommune. 

- Før kom vi ud til mange ældre, som levede et aktivt liv uden udfordringer. Den type besøg har vi ikke længere. Nu møder vi de borgere, der har behov, og derfor kan vi gribe flere problematikker tidligere, og i sidste ende betyder det meget - både for den enkelte borgers livskvalitet og kommunens ressourcer, siger Vivi Ovesen.

Styrker samtalen

Med besvarelserne fra spørgeskemaet er sundhedskonsulenterne også forberedt på borgerens problematikker. Er det inkontinens? Ensomhed? Eller fx fysisk funktion?

- Svarene giver et tydeligt billede af, hvis der er noget, som konsulenten skal spørge særligt ind til, og det gør, at besøget bliver mere fokuseret, forklarer Vivi Ovesen.

Samtidig har det vist sig, at det bliver lettere for medarbejderen at bringe svære emner på banen, fordi borgeren forinden har forholdt sig til emnet i skemaet.

- Det er fx lettere at åbne en snak om alkoholforbrug, når borgeren har skrevet, at han eller hun drikker en flaske rødvin om dagen, eksemplificerer Vivi Ovesen. 

Understøtter faglighed

Områdelederen understreger, at besvarelserne er et supplement og ikke en erstatning for medarbejderens blik.

- Det understøtter den faglige vurdering, og de er på ingen måde bundet af spørgsmålene. Men besvarelserne betyder, at medarbejderne fx på forhånd ved, hvilke tilbud og test, der kan være relevante for lige netop denne borger, pointerer hun.

Forbereder borgeren

Takket være spørgeskemaet er borgerne også på forhånd introduceret for, hvad fx et besøg fra sundhedskonsulenterne kan handle om, og deres svar sætter dagsordenen for samtalen. På den måde bliver mødet i højere grad på borgerens præmisser, påpeger Boe Trøigaard Bergmann, der er udviklingskonsulent i Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart.

- Vi hører fra konsulenterne, at borgerne har reflekteret over emnerne inden mødet, så de er mere bevidste om, hvad de gerne vil have hjælp til, og på den måde får vi meget mere viden om, hvad der fylder for den enkelte, forklarer han.

Data understøtter indsatser

Dataene fra WIPP-360 giver også mulighed for at kvalificere andre sundhedsfremmende indsatser, så kommunen fx kan prioritere bestemte tilbud i lokalområder, hvor man kan se, at der er en stor andel af fx rygere eller mennesker, der oplever ensomhed.

- Vi kan pludselig understøtte vores arbejde på en helt anden måde med data, siger Boe Trøigaard Bergmann.

Styrker prioritering af ressourcer

I Middelfart sørger en robotløsning for, at borgerne automatisk modtager breve, og fagpersonalet får de relevante oplysninger på mail, så de hurtigt kan identificere de borgere, der har størst behov.

Ved at automatisere arbejdsgange har sundhedskonsulenterne mulighed for at bruge deres timer mere målrettet. 

- Den tid, vi sparer, kan vi bruge på at gøre en endnu større forskel for borgere med størst behov, siger udviklingskonsulenten.

Sårbare får altid tilbud

I dag anvender Middelfart Kommune WIPP-360 til alle 75-årige, 80-årige og alle borgere i aldersgrupperne 82-85 år. De målgrupper, som man fra forskning og praksis ved er særligt udsatte, fx borgere over 67 år, der for nylig har mistet en ægtefælle, tilbydes stadig rutinemæssigt forebyggende hjemmebesøg. Også de borgere, der ikke er tilmeldt digital post fra det offentlige, får automatisk brev med tilbud om besøg.

- Erfaringerne har vist, at dem, der er fritaget for digital post, er en mere skrøbelig gruppe, så vi har valgt at invitere dem alle sammen til et forebyggende hjemmebesøg, siger Boe Trøigaard Bergmann.

Størstedelen besvarer

I Middelfart takker 80 procent af borgerne i den røde gruppe ja til besøg, men hvad med resten? 

- Der vil altid være nogle, som ikke har lyst til eller kan overskue at få besøg. Men sådan var det også før, siger Vivi Ovesen og understreger i den forbindelse, at fysisk opsporing af sårbare borgere, fx via læge eller opsøgende indsatser i civilsamfundet, stadig er en vigtig opsporingsvej, selvom man har indført det digitale system. 

Cirka 30 procent af alle de borgere, som modtager spørgeskemaet, responderer ikke. Her viser erfaringer fra andre kommuner dog, at gruppen, der ikke svarer, som oftest ikke har behov eller er interesseret i at modtage besøg, fortæller Boe Trøigaard Bergmann.

- Det er for størstedelens vedkommende ressourcestærke borgere, som tænker, at det ikke er relevant for dem, og selvom de ikke åbner spørgeskemaet, bliver de stadig præsenteret for tilbuddet om at booke et hjemmebesøg i vores brev til dem, siger han. 

Rammer plet

Udviklingskonsulent Boe Trøigaard Bergmann fra Middelfart har været med til at udvikle og kvalificere værktøjet, som han omtaler som en ”Plug’n play løsning” i sin nuværende form. En række andre kommuner anvender i dag værktøjet, og interessen for det er voksende, fortæller han.

- Og det kan tilrettes efter lige netop de borgere og ressourcer, man har i kommunen, påpeger Boe Trøigaard Bergmann. 

Alle kommuner har adgang til værktøjet gennem K PRO. Lige nu er det dog forskelligt, hvilke systemer og arbejdsgange, de enkelte kommuner anvender i forbindelse med WIPP-360, men erfaringer fra hele landet viser, at værktøjet rammer plet. 

- Så når modellen viser, at det er en borger i den røde målgruppe, så matcher det også med det, konsulenterne møder, når de kommer ud, siger han.

Samtidig viser det sig, at ikke kun ressourcestærke, men også skrøbelige borgere svarer på spørgeskemaet.

Netværk deler viden 

Boe Trøigaard Bergmann opfordrer interesserede kommuner til at deltage i det netværk af kommuner og aktører, der er etableret omkring WIPP-360. 

- Der er rigtig mange, som gerne vil hjælpe med at komme i gang med systemet, pointerer han. 

I Middelfart ser man et potentiale i at udvide metoden til fx også at omfatte 67-årige, fordi overgangen til pension har vist sig at være et oplagt tidspunkt til forebyggende indsatser. Lige nu afholder kommunen dog flere velbesøgte arrangementer for netop den målgruppe.

- Så igen handler det om at afveje digitale og fysiske indsatser og holde udbyttet op mod kapaciteten på forebyggelsesområdet, påpeger Vivi Ovesen.