Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi rummer et stort potentiale til at styrke kvaliteten i ældreplejen, lette arbejdsgangene og gøre borgerne mere selvhjulpne. Selvom der sker små fremskridt, er der stadig et godt stykke vej, før teknologien er en integreret del af hverdagen i ældreplejen.
Vaskerobotter, robotstøvsugere, tryghedsalarmer. Nogle velfærdsteknologier har fundet vej ind i dele af ældreplejen, men det er langt fra alle kommuner, der har taget dem i brug. Derfor nedsatte Ældreministeriet i 2024 Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen – et partnerskab, som fik til opgave at udarbejde en national strategi for udbredelse af velfærdsteknologi.
I 2025 offentliggjorde partnerskabet syv konkrete anbefalinger, og en vision for fremtidens ældrepleje:
”Partnerskabet ønsker en ældrepleje, hvor målrettet brug af velfærdsteknologi er en naturlig og meningsfuld del af hverdagen – som styrker livskvaliteten for borgerne, skaber tryghed for de pårørende og frigør tid til omsorg og nærvær hos medarbejderne.”
Læs de syv anbefalinger herunder:
Partnerskabets syv anbefalinger
Anbefaling 1: Velfærdsteknologi skal tage udgangspunkt i borgeren
Anbefaling 2: Medarbejdere og ledere skal være med hele vejen
Anbefaling 3: Civilsamfund og pårørende er hjælperyttere til velfærdsteknologisk tryghed
Anbefaling 4: Borgere skal kunne se og opleve velfærdsteknologi
Anbefaling 5: Viden skal accelerere udbredelse og skalering
Anbefaling 6: Investeringer skal fokuseres på modne teknologiske løsninger
Anbefaling 7: Klare linjer på den juridiske spilleplade.
Du kan læse partnerskabets anbefalinger i deres fulde længde på Ældreministeriets hjemmeside.