×

Social ulighed i Sundhed - hvad kan kommunen gøre?

Oprettet 15. marts 2012

Både borgernes sundhed og den ulige fordeling af sundhed og sygdom påvirkes af de tilbud og rammer, som er tilgængelige for borgerne. Hvis forskellen skal udlignes, og flere skal leve længere uden sygdom, er der behov for en helhedsindsats, hvor sundhedssektorens bidrag vil være et blandt mange.

Alle dele af kommunens indsats har betydning for borgernes sundhed. Derfor handler denne publikation både om folkeskole, ungdomsuddannelse, beskæftigelse, ældre, nærområder og socialt udsatte. Det er på disse områder, at indsatserne skal styrkes, hvis vi vil den stigende sociale ulighed i sundhed til livs.

Kommunerne kan ikke løse udfordringen med at reducere social ulighed i sundhed alene. Der skal også tages væsentlige initiativer fra regionalt og nationalt hold, fx i form af lovændringer og afgiftsændringer. Denne publikation er dog målrettet kommunen, og fokuserer derfor specifikt på den brede vifte af effektive indsatser, som ligger inden for kommunens rækkevidde. Det vigtigste er, at indsatsen løftes af alle forvaltningerne i kommunen, og helst i koordination.

Alle anbefalinger og indsatser i denne publikation tager udgangspunkt i rapporten Ulighed i sundhed – årsager og indsatser, som Sundhedsstyrelsen har udgivet i 2011. Det er en detaljeret rapport, der analyserer de afgørende faktorer for ulighed i sundhed, og som peger på, hvilke indsatser der skal til for at mindske social ulighed i sundhed. For baggrund, dokumentation og yderligere analyse af indsatserne henvises til denne baggrundsrapport.



Udgave:
Version: 1.0; Versionsdato: 19. december 2011

Sprog: Dansk

ISBN: 978-87-7104-316-7

Udgiver: Sundhedsstyrelsen

By og år: Kbh 2012

Sidetal: 56 s.

Formater:

Noter:

  • Trykt udgaves ISBN 978-87-7104-317-4