xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Puljefinansieret NKR: Iltbehandling til den voksne elektive kirurgiske patient

Formålet med denne nationale kliniske retningslinje er, at sikre et ensartet beslutningsgrundlag for udvalgte områder af iltbehandling den voksne elektive kirurgiske patient.

Retningslinjen præsenterer 4 udvalgte og velafgrænsede behandlingsindsatser, og fokuserer på: 

  1. Iltbehandling under anæstesi med høj iltprocent (80%) sammenlignet med 30% ilt
  2. Iltbehandling under anæstesi med moderat høj iltprocent (40-60%) sammenlignet med 30% ilt
  3. Iltbehandling under anæstesi med høj iltprocent (80%) sammenlignet med moderat høj iltprocent (40-60%)
  4. Liberal iltbehandling sammenlignet med restriktiv og individuelt målrettet iltbehandling under indlæggelse på opvågningsafsnit eller intensiv afdeling

 

Retningslinjen omhandler ikke iltbehandling til den akutte kirurgiske patient.

Retningslinjen henvender sig til sundhedsprofessionelle, som har ansvar for behandling og pleje af elektive operationspatienter.

Retningslinjen præsenterer anbefalinger for to af de fire behandlingsindsatser (1 og 4), begge med en svag anbefaling for alternativet.

Puljen til NKR er målrettet de faglige selskaber og miljøer på sundhedsområdet, som kan søge om midler til at udarbejde egne nationale kliniske retningslinjer, baseret på GRADE metoden til graduering af evidensens kvalitet og anbefalingens styrke.

 

Puljefinansieret NKR: Iltbehandling til den voksne elektive patient - dasaim.dk

Puljefinansieret NKR: Iltbehandling til den voksne elektive patient - magicapp.org

 

Udgivet på sst.dk 16. maj 2022

 

Sundhedsstyrelsen tilbyder metodevejledning og kvalitetsvurderer den metodologiske kvalitet af de puljefinansierede kliniske retningslinjer, men anbefalingerne i retningslinjerne vil ikke nødvendigvis være et udtryk for Sundhedsstyrelsens holdninger eller anbefalinger på det givne område.
Opdateret 16 MAJ 2022