20.1 Ætiologi, epidemiologi, symptomer
Øjeninfektioner hos nyfødte fremkaldt af Neisseria gonorrhoeae og Chlamydia trachomatis.
Jordemoderens pligt til lapisdrypning af nyfødte børns øjne (Credés profylakse) blev ophævet i 1985 og erstattet med
pligten til dagligt at observere barnets øjne. Credés profylakse blev anvendt til forebyggelse af gonoroisk øjeninfektion,
som ubehandlet kan give svære øjenskader.
Siden 1985 er gonoréforekomsten i Danmark faldet markant, især blandt kvinder, og risikoen for gonoroisk
øjeninfektion hos nyfødte er derfor lav. Der er dog siden 1985 påvist i alt 30 tilfælde af gonoroisk konjunktivit hos
nyfødte. Det er bemærkelsesværdigt, at gonoroisk øjeninfektion kan ses hele første levemåned og har et mindre
fulminant forløb, end det skulle forventes ifølge den ældre litteratur. I samme periode (første levemåned) optræder
øjeninfektioner med gonokoklignende bakterier ti gange så hyppigt som gonoroisk øjeninfektion.
Urogenital klamydia forekommer hyppigt hos voksne og kan være symptomsvag eller helt symptomfri. Under fødslen
kan klamydier overføres til barnets øjne og øvre luftveje og hos den nyfødte fremkalde såvel conjunctivitis,
rhinopharyngitis, otitis media som pneumoni. Den klamydiabetingede conjunctivitis har et mindre akut og mindre
alvorligt forløb end den gonoroiske, men kan dog i sjældne tilfælde efterlade ardannelse på hornhinden.
C.trachomatis-betinget conjunctivitis påvises i Danmark hos 100-200 nyfødte om året; infektionen påvises meget
sjældent før femte levedøgn og hyppigst i anden leveuge.
20.2 Diagnose
Normalt er øjnene klare, og lidt ødem af øjenlågene har ingen betydning. Let rødme i øjeæblet og på indersiden af
øjenlågene og let sekretdannelse kan optræde de første to døgn efter fødslen. Barnets øjne observeres i så fald flere
gange i døgnet, og resultatet noteres hver gang. Hvis rødmen aftager og sekretdannelsen ophører i løbet af de første to
døgn foretages ikke yderligere.
Ved kraftigere udtalt conjunctivitis, der udvikles inden for de første døgn efter fødslen, er der risiko for, at der er tale
om en gonoroisk infektion.
Der tages prøver til mikroskopi og dyrkning for gonokokker. Til mikroskopi udstryges pus, opsamlet på podepinden
med hvidt vat i en dråbe vand på et objektglas. Såfremt pus til dyrkning let kan fjernes fra den indre øjenkrog, uden at
man fører podepinden ind på øjets slimhinde, anvendes sædvanlig kulpodepind, og forsendelse foretages i Stuarts
transportmedium. Hvis pusset skal hentes under øjenlågene, anvendes podepind med hvidt vat, og forsendelse skal ske
i samme medium.
Hvis mikroskopi af sekretet viser betændelsesreaktion uden tilstedeværelse af bakterier (diplokokker), podes desuden
med henblik på undersøgelse for C.trachomatis. Der anvendes såkaldt ENT-podepind og et særligt transportmedium,
som kan rekvireres på nærmeste klinisk mikrobiologiske afdeling eller Statens Serum Institut. Man poder fra nedre
øjenlåg ved at skrabe med podepinden hen over slimhinden.
Prøverne mærkes ”HASTER” og forsendes hurtigst muligt til laboratoriet og opbevares indtil da i køleskab (temperatur
0-4ºC).
20.3 Behandling
Den gonoroiske infektion kan have et fulminant forløb, hvorfor det er nødvendigt straks at anvende en behandling, der
er 100% effektiv. I Danmark er over halvdelen af de påviste gonokokinfektioner forårsaget af penicillinresistente
gonokokker; behandling af gonoroisk øjeninfektion er derfor: Ceftriaxon (cum lidocain) 30-40 mg/kg (maksimalt 125
mg) i.m. som engangsdosis. Eventuelt kan der anvendes cefotaxim 100 mg i.m. som engangsdosis. Barnets øjne skylles
med sterilt fysiologisk saltvand (øjenbadevand 0,9%) hver time, indtil pussekretionen er ophørt. Lokalbehandling og
systemisk erythromycinbehandling er ikke effektiv som behandling ved gonoroisk øjeninfektion.
Det er vigtigt, at forældrene og plejepersonalet indskærpes, at barnets øjensekret er meget smittefarligt, og at
omhyggelig håndhygiejne er vigtig.
Hvis der ikke er påvist diplokokker ved mikroskopi, og hvis der ikke er stærk klinisk mistanke om gonoroisk
øjeninfektion (som fx ved udvikling af svær konjunktivit inden for de første døgn efter fødslen), behandles med
chloramphenicol øjendråber 0,5% seks eller flere gange dagligt, indtil resultatet af laboratorieundersøgelsen foreligger.
Hvis der påvises klamydier, ændres behandlingen til erythromycin mikstur, 50 mg/kg oralt dagligt i 14 dage. Dagsdosis
fordeles på 4 doser. Ved recidiv gentages behandlingen. Hvis der påvises både gonokokker og klamydier, gives først
ceftriaxon (cefotaxim) og derefter erythromycin som anført.
20.4 Forebyggelse
Forebyggelse af øjeninfektioner fremkaldt af N. gonorrhoeae og C. trachomatis sker ved opsporing og behandling af
gonoré og klamydia som et led i svangreprofylaksen.
Andre øjeninfektioner hos nyfødte kan forebygges ved overholdelse af almindelige hygiejniske forskrifter. Jordemoder
og sygeplejerske må vejlede og instruere moderen/forældrene. Specielt er det vigtigt at undgå, at barnet får inficeret
vand i øjnene. I de første 6-7 dage kan der anvendes fugtige, rene klude til vask af øjenomgivelserne. Der vaskes fra
øjne og ud i ansigtet som ved ikke-inficerede sår. Størknet sekret i øjenvipperne fjernes bedst med sterile
gazetamponer, som eventuelt kan fugtes i sterilt fysiologisk saltvand. Pus (materie) i øjet bør ikke fjernes, men læge
tilkaldes.
| 
