19.1 Scabies
19.1.1 Ætiologi, epidemiologi
Scabies skyldes den humane fnatmide Sarcoptes scabiei hominis. Den voksne mide måler 0,15-0,25 mm og kan
således netop ses med det menneskelige øje. Infestationen overføres fra menneske til menneske ved en drægtig hun.
Denne lever i gange i den øverste del af epidermis, især på hænderne, kønsdelene og fødderne. Gangene viser sig som
sytrådslignende, 1-2 cm lange, mørke, snoede elementer. Midernes forplantning finder sted i gangene, hvorfor de også
kaldes tunnels of love, hvor æggene lægges og udklækkes. Hver person har i reglen kun 5-10 hunmider på sig.
Scabiesmiden indeholder potente allergener, som er i stand til at udløse både type 1, 3 og 4 immunologiske reaktioner.
Det er den immunologiske reaktion, der er ansvarlig for symptomet kløe, det universelle udslæt samt blæredannelse på
fingrene. Der er en latenstid på 2-3 uger, fra smittetidspunktet, til kløen begynder. Udslættet ved scabies har en
overordentlig varierende morfologi, afhængig af individets immunapparat.
I den periode, hvor scabies var anmeldelsespligtig i Danmark, varierede antallet mellem 3.000 og 8.000 tilfælde årligt.
Scabies er for tiden almindelig. Det eksakte antal er ukendt. I Afrika og Indien forekommer scabies epidemisk, især
blandt børn.
19.1.2 Smitteveje
Scabiesmiden og æg kan ved stuetemperatur leve uden for den menneskelige organisme i 1-2 døgn. Human scabies
kan ikke overføres via dyr. Scabies smitter typisk ved sengekontakt. Ved skorpet fnat (se senere) kan der ses
institutionsepidemier, hvor der sker smitte til såvel medpatienter (beboere) som personale.
19.1.3 Symptomer
Hovedsymptomet ved scabies er en svær hudkløe, især om aftenen og natten. Hos enhver patient med nyopstået kløe
skal scabies mistænkes og udelukkes. Det kliniske billede varierer med alderen og status af personens immunapparat.
Scabies er hyppigst blandt yngre voksne med skiftende seksualpartnere. Scabies viser sig i denne aldersgruppe ved
scabiesgange på hænder, genitalia og fødder. Der er i reglen et symmetrisk papulo-vesikuløst udslæt på hænder,
abdomen og indersiden af lår. Dette er en følge af det immunologiske respons på miden og varierer betydeligt. Det er
typisk, at ansigtet ikke er involveret hos større børn og voksne, men kan være det hos spædbørn. Pga. krads vil der
ofte være sekundær infektion, forårsaget af såvel stafylokokker som af hæmolytiske streptokokker. Hos spædbørn (op
til to år) kan gange omgivet af inflammation ses på kroppen og i ansigtet. Blandt de 50-70-årige ses en variant af
scabies, der især er kendetegnet ved papler på nates og i genitalregionen. For hver papel kan der ses en scabiesgang.
Ved scabies hos gamle er der beskeden inflammation, men udtalt kløe. Diagnosen scabies kan være vanskelig, især
blandt midaldrende og ældre, hvor mistanken er mindre og det kliniske billede afviger fra det klassisk kendte.
Blandt patienter med svækket immunapparat pga. medikamentel behandling, hiv-infektion eller alkoholisme kan
infektionen med scabiesmiden få et andet forløb, kaldet skorpet fnat. Ved denne variant behøver kløen ikke at være
udtalt, og der ses ikke gange eller kradsmærker. De dominerende elementer er tørt skællende, cm-store områder, som
kan forveksles med psoriasis eller eksem. Disse elementer indeholder tusinder af mider, forstadier hertil samt æg.
Denne form for scabies smitter, blot man opholder sig i samme rum som patienten. Ikke sjældent stilles diagnosen
skorpet fnat først, når der optræder sekundære tilfælde af klassisk scabies blandt personalet eller medpatienter.
Selv efter vellykket behandling kan kløen vedvare i uger til måneder. Specielt børn, ældre og patienter, der har haft
skorpet fnat, skal efterkontrolleres med henblik på behandlingssvigt.
19.1.4 Diagnose
Diagnosen scabies stilles ved påvisning af enten scabiesmiden eller typiske gange. Ved mistanke om scabies er det
vigtigt med en stærk lyskilde. Patienterne er i reglen stærkt optaget af at fremvise stærkt forkradsede elementer på
abdomen og lår. Som hovedregel vil der ikke findes gange eller mider i disse elementer. Patienten placeres på en stol
eller et undersøgelsesleje. Først gennemgåes patientens hænder systematisk for gange. Hvis de ikke findes her,
fortsættes med omhyggelig inspektion af fødder og genitalia.
Når en gang er fundet, kan miden ses som et mørkere punkt i den ene ende. Nogle gange vil dog være forladt, idet den
enkelte mide kan etablere flere gange i en livscyklus. Når miden er sikkert identificeret, kan den isoleres fra gangen med
en knappenål ved en forsigtig tangientiel bevægelse, som fjerner det tynde overliggende keratinlag, og herefter endelig
bekræftes ved mikroskopisk undersøgelse. Det kan være af stor pædagogisk betydning at vise patienten miden.
Behandling uden sikker diagnose (påvisning af mide eller gange) skal som hovedregel undlades.
19.1.5 Behandling
Cremor permethrin 5%. Dræber såvel mider som æg. Resistens over for permethrin er ikke beskrevet.
Behandlingsvejledningen skal følges og hele husstanden inkl. seksualpartner behandles. Hos børn under tre år
behandles tillige ansigt og hårbund. En behandling er som hovedregel tilstrækkelig. Hos patienter med skorpet fnat
tilrådes 2-3 behandlinger med en uges mellemrum.
Selv efter vellykket behandling kan kløen og eksemlignende forandringer vare i uger til måneder. Afhængigt af
intensiteten kan der behandles med fugtighedscreme eller steroidholdige cremer. Blandt spædbørn og gamle kan der
opstå en følgetilstand med kløe og eksem, som kan vare ½-1 år.
Ved allergi over for permethrin (sjældent) kan behandling med lindanliniment eller svovlvaseline 5% anvendes.
Behandling af institutionsfnat bør planlægges i samarbejde med speciallæge i dermato-venerologi eller specialafdeling.
Erfaring med behandling af børn under to år, gravide og ammende med permethrin-creme 5% er begrænset. Toxicitet
er ikke beskrevet. Permethrin absorberes kun i begrænset omfang og metaboliserer hurtigt. Svovlvaseline (2-5%) kan
anvendes, men det er overordentlig besværligt. Lindan skal ikke anvendes.
19.2 Pediculosis pubis (fladlus)
19.2.1 Ætiologi, symptomer
Pediculosis pubis (fladlus) skyldes et 1-2 mm stort, gulligbrunt insekt. Den ses sjældent i dag. Den lever i
pubesregionen og andre behårede områder, dog ikke skægregionen og hovedhårene. Øjenvipper hos børn kan være
afficerede. Pediculosis pubis smitter via seksuel kontakt eller anden tæt kropskontakt eller ved fælles håndklæder eller
lignende.
Lusen lægger sine æg på hårene tæt på huden. Fladlusen sidder ved hårene og suger blod. Den bevæger sig kun lidt i
modsætning til hovedlusen. Det dominerende symptom er kløe. Diagnosen stilles ved påvisning af lus og
tilstedeværelsen af æg på hårene.
19.2.2 Behandling
Behandlingen omfatter patient og seksualpartner. Der kan ses spredning til familiemedlemmer, - vær specielt
opmærksom på øjenvipper hos småbørn. Flere behandlinger kan vælges. Anvisningerne skal følges. Der er følgende
muligheder: permethrinshampoo, pyrethrinshampoo, phenothrinliniment, malathionliniment og shampoo. Ved infektion i øjenvipperne
behandles med påsmøring af vaseline 2 gange dagligt i en uge.
| 
