15.1 Ætiologi, symptomer
Bakteriel vaginose er betegnelsen for en tilstand med øget mængde ildelugtende vaginalsekret uden samtidige tegn på
inflammation af vaginalslimhinden eller endocervix. Årsagen til bakteriel vaginose er ikke kendt, men man finder oftest
en ændring af vaginalfloraen fra den normale, der er domineret af laktobaciller, til en flora der er domineret af
Gardnerella vaginalis og forskellige anaërobe bakteriearter. Disse bakterier har den egenskab, at de hæfter sig i et tæt
lag på epitelceller, som ved direkte mikroskopi fremtræder med et meget karakteristisk udseende (clue cells).
15.2 Diagnose
Bakteriel vaginose er en klinisk diagnose, som ikke inkluderer mikrobiologisk udredning. Påvisning af Gardnerella
vaginalis indicerer således ikke i sig selv antibiotisk behandling. Diagnosen bakteriel vaginose stilles, når mindst tre ud
af fire af følgende kriterier er opfyldt:
- karakteristisk tyndt, homogent, ildelugtende vaginalsekret,
- vaginalsekret med pH > 4.5,
- påvisning af clue cells ved mikroskopi,
- positiv amintest (se kap 21).
Vedrørende prøvetagning henvises til side 68.
15.3 Behandling
Metronidazol 2,0 g oralt som engangsdosis, gentaget efter et døgns pause, eller metronidazol 250 mg oralt 3 gange
dagligt i 7 dage.
Indtagelse af alkohol bør undgås, idet metronidazol kan fremkalde en disulfiramlignende reaktion.
Under graviditet er metronidazol kontraindiceret i første trimester. Der kan da gives behandling med clindamycin
vaginalcreme 2% 1 gang dagligt i 7 dage.
Partnerbehandling er ikke indiceret.
|
