12.1 Ætiologi, epidemiologi
Herpes genitalis er forårsaget af herpes simplex virus (HSV).
HSV kan klassificeres som type 1 og type 2. Begge HSV-typer kan manifestere sig som genital herpes, type 1 er dog
hyppigere årsag til herpes labialis (forkølelsessår). HSV overføres ved seksuel eller anden fysisk kontakt. Orogenital
kontakt med en partner med type 1 herpes labialis kan være årsag til herpes genitalis.
Symptomgivende genital HSV-infektion forekommer hos 2-5% af den voksne befolkning.
12.2 Symptomer
Inkubationstiden for HSV-infektioner er 4-7 dage. Kun hos et mindretal er primærinfektionen symptomgivende.
Hovedparten går direkte over i den latente fase, hvor virus er hvilende i ganglierne og med mellemrum giver anledning til
recidiverende herpes genitalis. Det primære udbrud har ubehandlet en varighed på 1-3 uger, og symptomerne er ofte
almensymptomer, regional glandelsvulst samt svie og smerte i udbrudsstedet, efterfulgt af vesikler og senere sår der
heler op uden ardannelse. Recidiverende udbrud er som oftest mildere og af kortere varighed (ca. en uge) end det
primære udbrud. Genital HSV-infektion kan overføres såvel fra personer med symptomatisk virusudskillelse som fra
personer med asymptomatisk virusudskillelse. Ved primært udbrud i graviditeten er der risiko for HSV-infektion hos
fostret. Neonatal herpes er dog en sjælden infektion, der typisk er associeret med smitte af moderen sent i graviditeten.
Recidiverende herpes genitalis frembyder ingen fare for smitte af fostret under graviditet. Hos gravide med tidligere
konstateret HSV-infektion eller med serumantistoffer mod HSV er det således ikke indiceret at foretage
kontrolpodninger gennem graviditeten.
Risikoen for neonatal herpes er stor hos børn født af kvinder med primært udbrud. Hos børn født af kvinder med
recidivudbrud er risikoen for smitte derimod meget lille, idet barnet er passivt beskyttet af moderens antistoffer. Genital
herpes med erosioner på fødselstidspunktet bør dog som hovedregel medføre sectio.
12.3 Behandling
Mange tilfælde af recidiverende herpes genitalis er så lette, at systemisk behandling ikke er indiceret.
Behandlingsindikation er således det primære udbrud samt svære og/eller hyppige recidivudbrud.
Herpes genitalis er en livslang infektion, hvor en kurativ behandling ikke er mulig. Derimod afkorter systemisk antiviral
behandling med såvel aciclovir, famciclovir som valaciclovir såvel primært som recidivudbrud, samt supprimerer
recidivudbrud ved kontinuerlig behandling. Lokal antiviral behandling har derimod ikke overbevisende effekt ved
herpes genitalis.
12.3.1 Primært udbrud
- Aciclovir 250 mg oralt 5 gange dagligt i 5 dage,
- eller
- Famciclovir 250 mg oralt 3 gange dagligt i 5 dage,
- eller
- Valaciclovir 500 mg oralt 2 gange dagligt i 5 dage.
12.3.2 Recidivudbrud
Aciclovir- og valaciclovirbehandling som ved primært udbrud. Famciclovir 125 mg oralt 2 gange dagligt i 5 dage.
Suppressionsbehandling kan administreres på følgende måde:
- Aciclovir 800 mg dagligt fordelt på 2-4 doser, dosisreduktion til 400 mg dagligt kan forsøges,
- eller
- Famciclovir 250 mg oralt 2 gange dagligt,
- eller
- Valaciclovir 500 mg oralt 2 gange dagligt, dosisreduktion til 500 mg dagligt kan forsøges.
12.3.3 Behandlingsstrategi
Udbrudsbehandling (såvel primært som ved recidiv) bør initieres så tidligt som muligt i forløbet.
Suppressionsbehandling bør afhænge af såvel sværhedsgraden af de enkelte udbrud som af udbrudshyppighed (mindst
6-8 udbrud årligt).
Suppressionsbehandling kan fortsætte i år, men pause efter 1-2 år må tilrådes med efterfølgende vurdering af behovet
for fortsat behandling.
12.3.4 Behandling af gravide
Erfaring savnes.
| 
