[Forrige dokument] [Næste dokument] [Forsiden]
"Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme"

Kapitel 9. Genital candidose (gærsvamp)

9.1 Ætiologi, epidemiologi, symptomer

Genital candidose er forårsaget af en gærsvamp, Candida albicans. Genital candidose er almindeligt forekommende hos kvinder, men sjældent som seksuelt overført infektion. Hos mænd er infektionen mindre hyppigt forekommende og da oftest i form af balanitis, der viser sig som millimeterstore hvidlige pustler; urethritis ses sjældent. Hos kvinder er symptomerne først og fremmest kløe og brændende fornemmelse i vulva-området og let øget hvidligt, grynet udflåd.

Ved gynækologisk inspektion findes i karakteristiske tilfælde rødme af vulvaområdet og kradsningsmærker. Vaginalslimhinden er hyperæmisk og med ret fastsiddende hvidlige belægninger. Candida kan påvises i vaginalsekret hos 5-30% af kvinder uden symptomer, og dette fund er ikke behandlingskrævende.

En række faktorer disponerer til candida-infektion: graviditet, diabetes mellitus, svækket immunforsvar samt behandling med antibiotika, kortikosteroider eller immunosuppressiva.

9.2 Diagnose

Vedrørende prøvetagning henvises til side 68.

Candida albicans kan påvises ved direkte mikroskopi af vaginalsekret i saltvand eller i 10% kaliumhydroxid.

9.3 Behandling

De kliniske fund må sammenholdes med patientens symptomer, og behandling bør kun institueres ved symptomer.

Forslag til lokalbehandling:

  • Miconazol 1 vaginalkapsel 1,2 g ved sengetid som engangsdosis

eller

  • Miconazol 1 vaginalkapsel 400 mg ved sengetid 3 dage i træk

eller

  • Econazol (depot) 1 vagitorie 150 mg ved sengetid som engangsdosis

eller

  • Econazol 1 vagitorie 150 mg ved sengetid 3 dage i træk

eller

  • Clotrimazol 1 vagitorie 500 mg ved sengetid som engangsdosis.

Balanitis behandles lokalt med antimykotisk creme.

Forslag til systemisk behandling:

Fluconazol 1 tablet 150 mg som engangsdosis eller itraconazol 200 mg oralt 2 gange med 12 timers interval.

En del patienter har tendens til recidiverende svampeinfektion. Længerevarende antimykotisk behandling kan helbrede en del af disse patienter. Ved ønske om resistensbestemmelse henvises til Serum Instituts håndbog 1999.

Som hovedregel er genital svampeinfektion ikke seksuelt overført og behandling af mandlig partner ikke indiceret, medmindre der foreligger balanitis.

Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Juni 1999
Denne publikation findes på adressen http://www.sst.dk
© Sundhedsstyrelsen 1999Billede: Link tilbage til indholdsfortegnelsen

[Forrige dokument] [Næste dokument] [Top]