[Forrige dokument] [Næste dokument] [Forsiden] "Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme" Kapitel 3. Forebyggelse

Forebyggelse er en aktivitet med det formål at beskytte en eller flere personer mod erhvervelse af en sygdom og mod den skade, sygdommen kan medføre. Rationalet bag forebyggelse og sundhedsfremme er, at det er bedre at forebygge end behandle - både for den enkelte og for samfundet. Det skal således fremhæves, at det ikke er alle sygdomme, der kan kureres. Her har forebyggelse en særlig plads i sygdomsbekæmpelsen. Forebyggelsen bør være baseret på viden og dokumenteret erfaring. Forebyggelse kan og bør derfor foregå på flere niveauer i samfundet. I sundhedsvæsenet har den praktiserende læge en central placering i det forebyggende arbejde vedrørende seksuelt overførbare sygdomme, specielt i tilslutning til gynækologisk konsultationer, ved antikonceptionsvejledning og abortrådgivning. Klinikker for kønssygdomme, antikonceptionsklinikker, skoler, skolesundhedstjenester og frivillige interessegrupper er også væsentlige led i det forebyggende arbejde. Jo tidligere oplysning gives, des større er chancen for at påvirke adfærdsmønstret og derved forebygge smittespredning. De fleste tilfælde af seksuelt overførbare sygdomme kan forebygges ved konsekvent og korrekt anvendelse af en barrieremetode. Kondomet er en accepteret barrieremetode med veldokumenteret forebyggende effekt. Kondomet er impermeabelt for virus, bakterier og andre mikroorganismer og yder dermed god beskyttelse af de hud-/slimhindeområder, der dækkes. Vaginale mikrobicide stoffer, der kan anvendes af kvinden efter eget valg, afventer yderligere klinisk afprøvning. Oplysning om forebyggelse kan for eksempel omfatte orientering om "sikker sex", herunder kondomanvendelse, anvendelse af glidecreme og seksuelle samværsformer uden slimhindekontakt. Endvidere orientering om at der kan være en særlig øget risiko ved kondombrist ved analt samleje, samt at der er risiko ved et ubeskyttet oralt samleje. Der bør orienteres om, hvilke symptomer der straks bør foranledige undersøgelse for seksuelt overførbare sygdomme, og at seksuel kontakt bør undlades, indtil der ifølge lægeundersøgelse og rådgivning ikke foreligger smitterisiko. Mange seksuelt overførbare sygdomme er ikke symptomgivende. Information herom er et vigtigt led i forebyggelsen. Ubeskyttet seksuel kontakt med ny partner bør føre til overvejelse om mulig smitterisiko. Symptomer hos partneren bør altid føre til undersøgelse. Antallet af gonoré- og syfilistilfælde er i Danmark faldet betydeligt de senere år, hvilket kan medføre mindre agtpågivenhed. Som led i forebyggelsen bør der derfor orienteres om, at man i mange europæiske lande (specielt i Syd- og Østeuropa) har set en stigende udbredelse af stort set alle seksuelt overførbare sygdomme, samt at disse sygdomme er udbredt i Asien og Afrika.

Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Juni 1999
Denne publikation findes på adressen http://www.sst.dk
© Sundhedsstyrelsen 1999

[Forrige dokument] [Næste dokument] [Top]