|
Forside - Indhold - Top/Bund - Forrige/Næste "Vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis - Juni 2002" IndledningVejledningen omfatter som tidligere en række anbefalinger for forebyggelse af hepatitis A, hepatitis B og hepatitis C. Der er særligt for hepatitis B en stadig udvikling, hvad angår epidemiologien og vaccinen og tilsvarende overvejelser om de forebyggende tiltag. Man kan derfor forvente, at anbefalingerne vil blive ændret eller udvidet inden for få år. I denne vejledning er der udarbejdet et selvstændigt kapitel om undersøgelse af gravide for hepatitis B og vaccination af nyfødte, idet Sundhedsstyrelsen ønsker at fremhæve dette vigtige forebyggelsesområde. Der forekommer stadig tilfælde af vertikal (mor/barn) smitte på trods af, at der i mange år har eksisteret retningslinier på området. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at alle gravide ved 1. graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge bør udspørges om risikofaktorer for hepatitis B med henblik på undersøgelse herfor. Fødestedet skal ligeledes være opmærksom på, om der er særlig risiko for hepatitis B, og om der er udført undersøgelse. Fødestedet bør endvidere starte vaccinationsprogram af nyfødte straks efter fødslen og sikre, at der er lagt en plan for gennemførelse af alle fire vaccinationer. Pr. 1. november 2001 blev der indført gratis hepatitis B vaccination for nyfødte, hvis mødre har kronisk hepatitis B infektion. Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen en mere systematisk undersøgelse for kronisk hepatitis B af flygtninge og indvandrere fra højrisikoområder og andre personer med en særlig risiko m.h.p. forebyggende vaccinationer, rådgivning mv. De seneste år har der i Danmark været enkelte tilfælde af smitteoverførsel fra børn med kronisk hepatitis B i dagpleje og vuggestue. Sundhedsstyrelsen anbefalede derfor i januar 1999 hepatitis B vaccination af personale og børn i daginstitutioner med et kendt HBeAg positivt barn under skolealderen. Denne anbefaling udvides med denne vejledning til også at omfatte vaccination, hvor der et kendt HBsAg positivt barn under skolealderen, dvs. anbefalingen omfatter alle tilfælde, hvor der er et barn med en kendt kronisk hepatitis B infektion. Hidtil har man i Skandinavien vurderet, at forekomsten af hepatitis B var så lav, at der ikke var grundlag for at indføre hepatitis B i børnevaccinationsprogrammet. Der har imidlertid været en betydelig immigration de sidste 20 år fra lande med høj forekomst, og det må formodes, at forekomsten af hepatitis B i Danmark er steget tilsvarende. På denne baggrund og med de enkelte tilfælde af smitte i daginstitutioner, er der nu iværksat en Medicinsk Teknologivurdering, der skal belyse om hepatitis B vaccination bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen er relativt dyr og skal gives ved i alt tre vaccinationer. Ved udarbejdelse af anbefalingerne er der foretaget en afvejning af risiko for smitte og de samfundsøkonomiske omkostninger ved vaccination. Der gøres opmærksom på, at anbefalingerne er at betragte som minimumsanbefalinger, der kan udvides af arbejdsgiver og Arbejdstilsynet. På vaccineområdet er der en stadig udvikling og flere års erfaring med både hepatitis A- og hepatitis B vaccinen. Meget tyder på, at der for raske mennesker opnås livslang beskyttelse efter en primær immunisering med hepatitis B vaccine, men forholdene omkring virkningsvarighed og boostervaccination er ikke endelig afklarede. Også på behandlingsområdet er der en betydelig udvikling, og vejledningen indeholder derfor korte afsnit om behandling af hepatitis B og C. Det anbefales, at alle patienter med hepatitis C og kronisk hepatitis B infektion henvises til specialafdeling, hvor det kan vurderes, om der er behov og mulighed for behandling, og der kan rådgives om forebyggelse. Vejledningen indeholder i lighed med tidligere anbefaling for hepatitis B vaccination af personale, der har en erhvervsmæssig risiko for hepatitis B smitte.
|