Inspektorordningen blev i 1997 tilbudt som en inspirationsordning til interesserede afdelinger. Formålet med ordningen er at bidrage til en kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse på de enkelte sygehuse.
Maj 2000 udkom Speciallægekommissionens betænkning Fremtidens Speciallæge. Betænkningen anbefaler at Inspektorordningen videreføres som en obligatorisk ordning for alle afdelinger, der varetager videreuddannelse af læger.
Samtidig med indførelsen af den obligatoriske Inspektorordning er Manual til brug for Inspektorordningen revideret. Af konkrete ændringer kan nævnes at der er udarbejdet et selvevalueringsskema til afdelingen, der erstatter det tidligere spørgeskema. Endvidere er anbefalingerne vedrørende udfærdigelse af inspektorrapport uddybet med tilføjelse af en rapportskabelon for at opnå yderligere standardisering af Inspektorordningen og give mulighed for at monitorere uddannelseskvaliteten.
Der er etableret en følgegruppe for Inspektorordningen med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse (tidligere Specialistnævnet), Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.
Sekretariatsfunktionen er placeret i Sundhedsstyrelsens 1. kontor, der varetager området sundhedsfaglige uddannelser. 2. udgave af Manual til brug for Inspektorordningen er udarbejdet af sekretariatet i samarbejde med Følgegruppen for Inspektorordningen.
Der er mange forventninger til den obligatoriske ordning, ikke mindst til formidling af erfaringer og resultater, som kan medvirke til at styrke den lægelige videreuddannelse i de kommende år. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk/inspektorordning, findes manualen i elektronisk form, og i fremtiden vil materiale vedrørende ordningen blive formidlet løbende.
Karsten Bech
Sundhedsstyrelsen, august 2001
Kontorchef, dr.med. Karsten Bech, formand
Sundhedsstyrelsen
Centerdirektør, dr. med. Karsten Junker
Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
Konsulent Michael Skriver Hansen
Amtsrådsforeningen
Læge Diana Kristensen
Hovedstadens Sygehusfællesskab
Centerchef, dr.med. Thomas Gjørup
Dansk Medicinsk Selskab
Læge Mette Siemsen
Den Almindelige Danske Lægeforening
Uddannelseskonsulent Sidsel Rasborg Wied
Den Almindelige Danske Lægeforening, observatør
Fuldmægtig Lene Damgaard Nielsen
Sundhedsministeriet
Sekretariat i Sundhedsstyrelsen:
Afdelingslæge Hanne Christensen
Overassistent Bente Frederiksen
Cand.scient.soc. Morten Wiberg
Inspektorordningen har til formål at kvalitetsudvikle den lægelige videreuddannelse, i praksis ved at afdelingen arbejder med uddannelsesrelaterede problemstillinger. Ordningen skal først og fremmest virke som inspiration til kvalitetsudvikling af uddannelsen. Dette sker gennem formidling af gode erfaringer og råd, forslag til ændringer i rutiner og uddannelsesmiljø, samt gennem monitorering af uddannelseskvaliteten.
Inspektorordningen blev etableret i 1997. Der var peget på problemer med kvaliteten i speciallægeuddannelsen fra flere sider, og rammerne for en frivillig Inspektorordning blev fastlagt, inspireret af det svenske system (SPUR).
Danmarks Evalueringsinstitut evaluerede Inspektorordningen efter de første to år. Formålet med evalueringen var at vurdere Inspektorordningens effekt på den kliniske videreuddannelse. Resultatet af evalueringen blev udsendt i Evalueringsrapporten i december 1999. Rapporten konkluderer at Inspektorordningen kan bidrage til en kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse og anbefaler, at ordningen bliver obligatorisk.
I maj 2000 udkom Speciallægekommissionens betænkning Fremtidens speciallæge. Betænkningen indeholder en lang række anbefalinger til en forbedring af kvaliteten i speciallægeuddannelsen og sikring af, at den enkelte læge vedligeholder og udvikler sine kompetencer gennem hele sin karriere.
Kommissionen anbefalede at Inspektorordningen bliver obligatorisk for alle uddannelsesafdelinger, samtidig med at ordningen ændres og justeres. Dette omfatter blandt andet standardisering og systematisering af inspektorrapporterne, så det bliver muligt at sammenligne kvaliteten af uddannelsen generelt og på tværs af afdelingerne.
Som en udmøntning af kommissionens betænkning er det besluttet at gøre Inspektorordningen obligatorisk. Følgegruppen for ordningen videreføres med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Medicinsk Selskab, Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Følgegruppen drøfter de overordnede erfaringer og rammer for ordningen samt udviklingsperspektivet.
Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse skal på baggrund af erfaringer vedrørende ordningen drøfte de generelle erfaringer og betydningen for den lægelige videreuddannelse. Det forventes ligeledes at de videnskabelige selskaber drøfter generelle erfaringer på baggrund af inspektorrapporterne i de enkelte specialer.
Sundhedsstyrelsen har det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse og Inspektorordningen. Men i praksis påhviler ansvaret den enkelte læge, den enkelte center-/afdelingsledelse, sygehusledelse, amt/H:S og sundhedsmyndighed, såvel på det regionale som på det centrale niveau.
Inspektorordningen blev oprindeligt etableret som en frivillig ordning. Fra 2001 videreføres den som en obligatorisk ordning, samtidig med at strukturen for inspektorbesøg ændres. Sundhedsstyrelsens 1. kontor varetager sekretariatsfunktion for ordningen, herunder for Følgegruppen for Inspektorordningen.
Sekretariat for Inspektorordningen koordinerer inspektorbesøg og sender relevant materiale til inspektorer og afdeling før besøget. Videreuddannelsesrådet modtager kopi af meddelelsen til afdelingen og har derved mulighed for at kontakte inspektorerne, hvis det ønskes.
Som udgangspunkt modtager alle afdelinger, der varetager lægelig videreuddannelse, besøg af to inspektorer med et interval på tre år. Det første genbesøg vil dog finde sted efter et år. Ved problemer omkring uddannelsesfunktionen kan Sundhedsstyrelsen i helt særlige tilfælde pålægge en afdeling at blive evalueret før det rutinemæssige inspektorbesøg.
Forud for et inspektorbesøg modtager afdelingsledelsen et selvevalueringsskema. Skemaet har til formål at belyse kvantitative og kvalitative data vedrørende afdelingen. Afdelingen sender den færdige selvevalueringsrapport til inspektorerne og Sundhedsstyrelsen inden besøget. Rapporten danner baggrund for evalueringen sammen med interview med de forskellige personalegrupper.
Under besøget på afdelingen gennemfører inspektorerne semistrukturerede interview med sygehusledelse, center-/afdelingsledelse, den uddannelsesansvarlige overlæge, øvrige speciallæger, uddannelsessøgende læger og andre relevante personalegrupper.
Afsluttende udarbejder inspektorerne en inspektorrapport samt et forslag til aftale om indsatsområder til godkendelse af afdelingen. Inspektorrapport og aftaleskema underskrevet af afdelingen og inspektorerne sendes til sekretariatet, der videresender til relevante interessenter.
De indkomne rapporter vil danne baggrund for et idékatalog med konkrete forslag til kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse. Idékataloget vil kunne læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/inspektorordning. Rapporterne vil desuden danne baggrund for tværgående analyser af den lægelige videreuddannelse på afdelinger. Analyserne vil blive publiceret i en årsrapport.
En inspektor skal være en læge med kendskab til og interesse for den lægelige videreuddannelse. En inspektor vil oftest være speciallæge, overlæge eller afdelingslæge ansat på en afdeling der varetager lægelig videreuddannelse.
Inspektorerne udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber. Proceduren for udpegning af inspektorer er følgende: Sekretariatet for Inspektorordningen retter henvendelse til de videnskabelige selskaber, når der er behov for at udpege nye inspektorer. I indstillingen fra selskaberne skal der lægges vægt på erfaring fra arbejde som uddannelsesansvarlig, vejlederfunktion, undervisningserfaring, medicinsk pædagogik og lignende. Sundhedsstyrelsen anbefaler at en inspektor skal fungere i en periode på mindst fire år. Det tilstræbes at inspektorerne rekrutteres fra alle uddannelsesregioner.
Der vil som hovedregel blive udsendt 2 inspektorer til hvert besøg. Hver inspektor kan årligt deltage i højst 3 besøg. Antallet er fastlagt af hensyn til inspektorernes funktion på eget ansættelsessted.
Til selve evalueringen er der afsat tre dage. 1/2 dag til forberedelse, en dag til selve besøget og 1 1/2 dag til udfærdigelse af den afsluttende rapport med aftale om indsatsområder. Ved det første genbesøg på afdelingen efter et år afsættes en dag, hvor der overvejende er fokus på de indsatsområder, der blev aftalt ved det første besøg. Herefter besøges afdelingen hvert tredie år med et tidsforbrug på tre dage svarende til det første besøg.
Det tilstræbes at der årligt afholdes et møde for inspektorer og interessenter med henblik på erfaringsudveksling. Mødet arrangeres af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med følgegruppen.
Forud for inspektorbesøgene vil inspektorerne gennemgå et én dags introduktionskursus. De praktiske forhold omkring Inspektorordningen vil blive gennemgået, ligesom inspektorerne vil få lejlighed til at øve samtale- og interviewteknik.
Efter et til to år inviteres inspektorerne til en opfølgende kursusdag med supplerende teori om blandt andet medicinsk pædagogik samt mulighed for erfaringsudveksling i et mindre forum. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for kurserne.
De overordnede økonomiske rammer for ordningen er fastlagt af Sundhedsministeriet. Via finansloven er der etableret mulighed for en obligatorisk Inspektorordning, idet udgifterne dækkes ved en bevilling til Sundhedsstyrelsen til implementering af Speciallægekommissionens betænkning. Sundhedsstyrelsen er således ansvarlig for udgifterne i forbindelse med ordningen.
Amterne/H:S dækker inspektorernes lønudgifter, idet inspektorerne, efter ansøgning til ansættelsesstedet, får tjenestefri med løn i de 3 dage der er afsat til et inspektorbesøg. Ved det første genbesøg afsættes én dag. En kompensation til afdelingen i forbindelse med inspektorens fravær vurderes af det enkelte amt/H:S.
Sundhedsstyrelsen påtager sig betaling af de direkte udgifter ved inspektorbesøg (rejser og ophold). Sundhedsstyrelsen stiller endvidere sekretariatsbistand til rådighed til koordinering af besøg, udsendelse af selvevalueringsskema, videresendelse af inspektorrapporter, afholdelse af møder og kurser m.v.
Formålet med Inspektorordningen er at bistå afdelingerne med kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse. En inspektor fungerer som facilitator i den pædagogiske proces der finder sted i forbindelse med videreuddannelsen. Inspektoren kan som en udefrakommende stille spørgsmål ved rutiner og faste opfattelser. Inspektorens rolle er at stille de rigtige spørgsmål, være konsulent, og stille sin uddannelsesfaglige viden til rådighed for afdelingen. Dette kan give afdelingen mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv og få øje på nye eller andre muligheder.
Kvalitetsvurdering af uddannelsen skal ses i lyset af afdelingens kontekst, de behov, ønsker og særlige forhold som gør sig gældende lokalt. Ved vurderingen skal der ikke lægges vægt på, hvilken uddannelsesmetode der anvendes, eller hvordan afdelingen er organiseret. Fokus skal være på rationalet for valg af planlægning, valg af aktiviteter og metoder samt overvejelser vedrørende den struktur og proces hvorved afdelingen selv kontrollerer kvaliteten. Vurderingen skal altid finde sted med udgangspunkt i de eksisterende ressourcer.
Til en kortlægning af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på afdelingerne er der udvalgt 9 evalueringstemaer. Tilsammen danner de grundlag for en beskrivelse og analyse af centrale elementer i uddannelsen.
Temaerne er gennemgående i både selvevalueringsrapporten og inspektorrapporten og angiver en fælles ramme for afdelingens og inspektorernes beskrivelse af uddannelsen. I den sidste del af inspektorrapporten besvarer inspektorerne endvidere en række konkrete spørgsmål der er knyttet til hvert tema. I det følgende redegøres der nærmere for indholdet i de enkelte temaer.
1. Introduktion
Når en uddannelsessøgende læge starter på en afdeling er det vigtigt at afsætte ressourcer til en grundig introduktion til sygehuset og afdelingen såvel som til det relevante arbejdsområde. Konkret ved at den uddannelsessøgende læge modtager information inden han begynder i afdelingen, og at lægen i begyndelsen af sin ansættelse gennemgår et fastlagt introduktionsprogram. Dette giver mulighed for en hurtig integration i det daglige arbejde. Introduktionen skal så vidt muligt målrettes til den enkelte uddannelsessøgende, f.eks. ved at tilbyde en vagtfri introduktionsperiode og følgevagter i den første tid, hvis der er behov for det.
2. Uddannelsesprogrammer og checklister
Der skal altid foreligge velbeskrevne og opdaterede uddannelsesprogrammer og checklister til alle typer af uddannelsesstillinger. Den uddannelsesansvarlige vejleder og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab gennemgå uddannelsesprogrammet og checklisterne med henblik på tilpasning i en individuel uddannelsesplan, så der er enighed om mål og gensidige forventninger i overensstemmelse med specialets målbeskrivelse. Ligeledes skal der indgås konkret aftale om en løbende justering af uddannelsesplanen, så den uddannelsessøgende læges og afdelingens krav og behov tilgodeses på en optimal måde.
3. Evalueringssystemet
I Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse anbefales det at gennemføre formaliserede og systematiske introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler under uddannelsesforløbet. Det er for at fastholde afdelingens såvel som den uddannelsessøgendes ansvar for et fagligt kvalificeret og udbytterigt uddannelsesforløb. Evalueringssystemet skal samtidig tjene til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelsesfunktionen på den enkelte afdeling. Ved tiltrædelsen skal afdelingen orientere den uddannelsessøgende læge om proceduren for håndtering af introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler samt eventuel opfølgning på disse. Afdelingen og den uddannelsessøgende læge skal løbende drøfte eventuelle ændringer og justeringer af denne procedure.
4. Vejledning
En vejleder skal bistå den uddannelsessøgende læge med råd og vejledning i det aktuelle kliniske uddannelsesforløb såvel som i det videre uddannelsesforløb m.v. Konkret ved regelmæssigt at supervisere den uddannelsessøgende læge samt ved at rådgive og vejlede om relevante uddannelsesspørgsmål. Vejlederen skal have kendskab til pædagogiske metoder og arbejdsformer. Vejlederen skal ligeledes være bekendt med de opgaver og pligter der er forbundet med vejlederrollen, og der bør foreligge retningslinjer for vejledernes funktion, ansvar og kompetence.
5. Konferencer
Konferencerne kan være et velegnet forum for undervisning og læring til gavn for det sundhedsfaglige personale. Konferencerne bør tilrettelægges således at de har en uddannelsesværdi særligt for de uddannelsessøgende læger - og også for det øvrige personale. Konkret ved at foretage problem- og evidensbaserede gennemgange af udvalgte patientforløb, drøfte videnskabelige artikler m.v. Konferencerne skal så vidt muligt tilgodese de individuelle behov gennem f.eks. deltageraktivitet og -styring.
6. Undervisning
Afdelingens personale bør indgå aktivt i undervisningen af de uddannelsessøgende læger. Konkret ved at de redegør for og perspektiverer relevante problemstillinger fra den daglige praksis med særlig relevans for den uddannelsessøgende. Afdelingen bør desuden udarbejde et samlet program for den interne undervisning, herunder også deltagelse i eksterne kurser ud over obligatoriske teoretiske kurser, så den uddannelsessøgende læge opnår den nødvendige kompetenceudvikling. Afdelingen bør desuden fastlægge en procedure for hvordan og i hvilket omfang den uddannelsessøgende kan deltage i ekstern undervisning.
7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde
Så vidt muligt skal det prioriteres at afdelingens lægefaglige personale deltager i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde. Navnlig fordi det kan bidrage til et dynamisk og stimulerende uddannelsesmiljø til gavn ikke alene for den uddannelsessøgende læge, men også for afdelingen selv. Der bør derfor fastlægges retningslinjer for deltagelse i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde, herunder hvordan deltagelse i dette kan integreres i den daglige praksis f.eks. ved konferencer, stuegang m.v., samt adgang til litteratursøgning, lærebøger og anden faglitteratur med henblik på selvstudier.
8. Arbejdstilrettelæggelse
Det er en forudsætning for et vellykket uddannelsesforløb at den uddannelsessøgende læge udfører og superviseres i relevante arbejdsopgaver. Ved tilrettelæggelsen af arbejdet skal der derfor tages højde for uddannelsesprogrammer og checklister samt de uddannelsessøgendes individuelle uddannelsesplaner. Det bør desuden prioriteres at der afsættes tid til supervision, vejledning og dublering af funktioner, hvor det er relevant.
9. Uddannelsesmiljø
Et dynamisk og berigende uddannelsesmiljø på afdelingen udgør et godt grundlag for et kvalificeret uddannelsesforløb såvel for den uddannelsessøgende som for afdelingen selv. Alle sundhedsfaglige grupper bør derfor inddrages aktivt i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, hvor det er relevant. Der bør ligeledes være en løbende og tæt dialog mellem afdelingens ledelse, sygehusledelsen og videreuddannelsesrådet. Det er for at sikre at principielle faglige, tekniske og økonomiske spørgsmål vedrørende den lægelige videreuddannelse fastlægges og drøftes i relevante fora.
Semistrukturerede interview med de forskellige personalegrupper er centralt ved et inspektorbesøg. Der er på forhånd fastlagt nogle emner der ønskes belyst. Spørgsmålene tager udgangspunkt i hvad personerne i de forskellige personalegrupper fortæller, frit med egne ord og i eget tempo. Interviewet gennemføres som en dialog og inspektorerne er ansvarlige for at alle emner bliver belyst i tilstrækkeligt omfang.
Under inspektorbesøget kan hvert enkelt interview med fordel opdeles i fire trin. De fire trin er problemindkredsning, problemanalyse, problemløsning samt tids- og handlingsplan, der beskrives kort i det følgende:
Første trin er at indkredse problemerne og foretage en grovsortering og prioritering. Der kan skelnes mellem store og små problemer, og der kan skelnes mellem problemer der kan løses, og problemer der ikke kan løses, men må behandles. Det er her vigtigt at sætte særlig fokus på de problemer der bør og kan løses relativt enkelt og som samtidig kan forventes at bidrage til en mærkbar forbedring af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse. Følgende spørgsmål hjælper med at analysere problemerne:
Næste trin er at inspektorerne i fællesskab med afdelingen analyserer de prioriterede problemer. Afdelingen har en central rolle i denne proces. Ved at lade problemanalysen foregå i afdelingens specifikke kontekst, kan det ofte vise sig, at nogle af problemerne skyldes manglende kommunikation og information eller manglende forståelse af hinandens vilkår og betingelser.
Det væsentligste i analysen er at komme rundt om problemet og se det fra flere vinkler: Individet, læringsmiljøet, kulturen, kommunikationsvejene, planlægningen m.v. Et problem kan altid opfattes på flere måder og det er sjældent ret frugtbart at udpege en opfattelse til at være den rigtige. Følgende spørgsmål hjælper med at analysere problemerne:
Ud fra problemanalysen søges nu forskellige muligheder for løsninger eller behandlinger af problemerne. Afdelingens opgave er her at identificere en foreløbig model for områder der skal analyseres nærmere og beskrive hvilke indsatsområder, den finder er de vigtigste. Endelig overvejer afdelingen forskellige løsningsmodeller.
Igen er afdelingen hovedaktør mens inspektoren fungerer som vejleder og facilitator. Inspektoren kan ikke have svar på alt eller forslag til løsninger på alle problemer. Men inspektorerne kommer rundt og ser mange måder at strukturere uddannelsen på og mange metoder og aktiviteter som de kan bringe videre. De løsningsforslag der kommer frem skal derfor også analyseres i relation til den konkrete afdeling, så der er bedst mulig betingelse for at de bliver gennemført. Følgende spørgsmål hjælper med at analysere muligheder og løsningsforslag:
Det sidste trin er at opstille en tids- og handlingsplan. Afdelingen beslutter hvem der skal gøre hvad og hvornår. Inspektoren hjælper med at strukturere handlingsplanen og analysere den. Følgende spørgsmål hjælper til udarbejdelse af handlingsplanen:
Der er talrige måder at lave uddannelse på, og der er talrige måder at organisere sygehuse og afdelinger på. Det er svært at påstå at nogle er mere rigtige end andre. Men Inspektorordningen kan være med til at besvare det overordnede spørgsmål: Er der kvalitet i uddannelsen, og på hvilke områder kan kvaliteten eventuelt udvikles?
Til beskrivelse og vurdering af dette spørgsmål er der opstillet ni evalueringstemaer der tilsammen kan give en nuanceret beskrivelse af afdelingens uddannelsesfunktion. Temaerne er gennemgående i både selvevalueringsrapporten og inspektorrapporten.
På baggrund af beskrivelsen af uddannelsen kan inspektoren identificere og udarbejde en oversigt over de områder hvor der er problemer. Oversigten indeholder blandt andet udtalelser vedrørende tilfredshed eller utilfredshed med uddannelsens elementer eller uhensigtsmæssige forhold i sammenhængen. Med denne beskrivelse får man et billede af kvaliteten i uddannelsen og information om hvor der er problemer der kan løses, og områder der kan udvikles.
På baggrund af afdelingens selvevalueringsrapport, inspektorens interview med afdelingens interessenter og endelig problemanalysen og -behandlingen kan inspektoren nu udarbejde en foreløbig inspektorrapport og en konklusion, som indeholder en handlingsplan for kvalitetsudviklingen. Inspektorrapporten justeres herefter i samarbejde med afdelingen, så der er konsensus om indhold og plan i den endelige udgave.
Inspektorordningen består af fire faser: Koordinering af inspektorbesøg, selvevalueringsrapport, inspektorbesøg samt inspektorrapport og aftale om indsatsområder.
Fase 1. Koordinering af inspektorbesøg
Alle afdelinger der varetager den lægelige videreuddannelse, modtager inspektorbesøg. Sekretariatet for Inspektorordningen er ansvarlig for koordinering af besøgene. Som hovedregel deltager to inspektorer ved et besøg. Ved koordinering af et besøg tilstræber sekretariatet at de to inspektorer kommer fra hver af de to øvrige uddannelsesregioner. Hvis dette ikke er muligt kan der deltage inspektorer fra et andet amt/H:S inden for den samme uddannelsesregion. Når en inspektor aflægger sine første besøg, er det som udgangspunkt sammen med en erfaren inspektor. Samme inspektorer deltager i det første genbesøg efter et år, og nye inspektorer deltager i de efterfølgende besøg hvert tredje år.
Hvis der er tale om en afdeling med uddannelsesstillinger, klassificeret til speciallægeuddannelsen i flere specialer, aflægges besøg af to inspektorer med forskellig specialesammensætning. I større centre og enheder samt i mindre enheder fastlægger følgegruppen retningslinjer for inspektorbesøg samt antal og sammensætning af inspektorer. I særlige tilfælde kan en inspektor med et tilgrænsende speciale deltage i inspektorbesøg.
Fase 2. Selvevalueringsrapport
Indsamling af oplysninger fra afdelingen foregår via et selvevalueringsskema, der udfyldt kaldes en selvevalueringsrapport. Den kvalitative del af rapporten er opbygget omkring ni udvalgte evalueringstemaer der tilsammen skal give en nuanceret beskrivelse af centrale elementer i den lægelige videreuddannelse. Sekretariatet sender selvevalueringsskemaet til afdelingsledelsen sammen med meddelelse om besøget. Den uddannelsesansvarlige overlæge fra den pågældende afdeling er ansvarlig for besvarelsen.
Selvevalueringsrapporten består af tre dele:
Fase 3. Inspektorbesøg
Som hovedregel deltager to inspektorer i et inspektorbesøg. Undtagelsen kan være ved besøg på afdelinger med særligt mange eller få uddannelsessøgende læger, hvor der kan være behov for individuelle løsninger.
Når inspektorerne i samarbejde med afdelingsledelsen har fastlagt en besøgsdato anbefales det, at der udarbejdes en plan for inspektorbesøget med tidsangivelse for interview med de forskellige personalegrupper: De uddannelsessøgende læger, sygehusledelsen, center-/afdelingsledelsen, den uddannelsesansvarlige overlæge, øvrige speciallæger og andre relevante personalegrupper. Afhængigt af hvor mange uddannelsessøgende læger der indgår i gruppen kan den eventuelt opdeles. Læger ansat i uklassificeret stilling bør også deltage. Hvis det er muligt kan relevante grupper med fordel samles som den sidste del af besøget.
På baggrund af afdelingens selvevalueringsrapport kan inspektoren forberede sin vejledning af afdelingen. Inspektoren kan således formulere uddybende og supplerende spørgsmål til de forskellige personalegrupper vedrørende deres syn på problemerne. Det kan være en fordel at få kendskab til rapporter fra tidligere inspektorbesøg, herunder til interview med sygehusledelsen gennemført ved inspektorer fra andre specialer. Rapporter kan rekvireres i sekretariatet for Inspektorordningen, Sundhedsstyrelsen.
Fase 4. Inspektorrapport og aftale om indsatsområder
Efter besøget skal inspektorerne udarbejde en rapport og forslag til aftale om indsatsområder. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg. Inspektorrapporten er, i lighed med selvevalueringsrapporten, opbygget omkring ni udvalgte evalueringstemaer der tilsammen skal give en nuanceret beskrivelse af centrale elementer i den lægelige videreuddannelse. I rapporten skal inspektorerne redegøre for resultater i relation til opfyldelse af målbeskrivelsen for uddannelsesstillingerne.
Udkast til rapport og forslag til aftale om indsatsområder sendes til afdelingen til kommentar og godkendelse. Inspektorrapport og aftale om indsatsområder underskrevet af afdelingens administrerende/ledende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne sendes til sekretariatet for Inspektorordningen, Sundhedsstyrelsen. Sekretariatet videresender til sygehusledelse, amtet/H:S, det videnskabelige selskab (formand og sekretariat), Dansk Medicinsk Selskab, Det Regionale Videreuddannelsesråd for Læger, videreuddannelsesrådet samt Følgegruppen for Inspektorordningen.
Der ønskes åbenhed omkring rapporterne, idet det skal understreges at det alene er kvaliteten af uddannelsen der ønskes belyst. Interesserede kan rekvirere en kopi af inspektorrapporten i Sundhedsstyrelsen.
Rapporterne vil danne baggrund for tværgående analyser af den lægelige videreuddannelse på afdelingerne. Analyserne vil blive publiceret i en årsrapport. Afdelingernes egne erfaringer til at forbedre den lægelige videreuddannelse vil løbende blive formidlet i et idékatalog. Kataloget vil kunne læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/inspektorordning.
Sekretariatet anmoder inspektorerne om at deltage i et inspektorbesøg på en afdeling. Afdelingen modtager samtidigt meddelelse om at den skal modtage besøg samt hvilke inspektorer der er udpeget.
Videreuddannelsesrådet modtager kopi af meddelelsen til afdelingen og har derved mulighed for at tage kontakt til inspektorerne med oplysninger der kan være relevante, eksempelvis vedrørende evalueringsskemaer fra afdelingen eller andre uddannelsesforhold.
Inspektorerne aftaler indbyrdes hvem der kontakter afdelingen og planlægger detaljer vedrørende besøget med afdelingsledelsen:
Inspektorerne modtager hver en selvevalueringsrapport fra afdelingen senest to uger før besøget. Selvevalueringsrapporten danner baggrund for besøg og evaluering.
Ved udarbejdelse af inspektorrapporten og aftale om indsatsområder skal rapportskabelonen benyttes. Det er en fordel at inspektorerne indbyrdes aftaler hvem der er ansvarlig for udarbejdelse af inspektorrapporten, koordinering ved godkendelse af rapport og aftale samt fremsendelse til sekretariatet.
Hvis datoen for inspektorbesøget ikke er oplyst tre måneder efter besøget er formidlet sender sekretariatet en erindringsskrivelse til inspektorerne. Ligeledes sendes en erindringsskrivelse hvis inspektorrapport og underskrevet aftaleskema ikke er modtaget inden tre måneder efter besøgsdatoen.
Sekretariatet sender meddelelse til afdelingen om at den skal modtage inspektorbesøg med angivelse af udpegede inspektorer, vedlagt selvevalueringsskema til udfyldelse. Videreuddannelsesrådet modtager kopi af meddelelsen til afdelingen.
Afdelingsledelsen bliver kontaktet af inspektorerne med henblik på aftale om besøgsdato og detaljer vedrørende besøget. Så vidt muligt skal der tages hensyn til udarbejdelse af selvevalueringsrapport og inspektorbesøg i arbejdstilrettelæggelsen.
Den uddannelsesansvarlige overlæge er ansvarlig for at udarbejde selvevalueringsrapporten. Det anbefales at selvevalueringsrapporten udarbejdes i forbindelse med en konference på afdelingen så de uddannelsessøgende læger, afdelingens øvrige læger og afdelingsledelsen eller repræsentanter for de tre grupper har mulighed for at deltage i udarbejdelsen eller har mulighed for at bidrage med skriftlige kommentarer. Der skal efterfølgende være adgang til den besvarede selvevalueringsrapport på afdelingen.
Selvevalueringsrapporten sendes fra afdelingen senest to uger før besøget til inspektorerne samt til sekretariatet sammen med en meddelelse der bekræfter datoen for det planlagte besøg.
Inspektorrapport og aftaleskema sendes fra inspektorerne til godkendelse og underskrift på afdelingen. Den administrerende/ledende overlæge og den uddannelsesansvarlige overlæge underskriver på afdelingens vegne. Inspektorerne er ansvarlige for endelig fremsendelse af inspektorrapport og underskrevet aftaleskema til sekretariatet.
Inspektorrapporten skal indeholde en samlet beskrivelse af afdelingens uddannelsesfunktion. Rapporten skal indeholde elementerne:
Kort om afdelingen og interviewfasen
Afdelingens baggrundsdata er beskrevet i selvevalueringsrapporten som inspektorerne har modtaget før inspektorbesøget. Indledningen til inspektorrapporten skal på den baggrund kun være en kort præsentation med angivelse af få oplysninger.
Personalegruppernes sammensætning i de forskellige interview skal endvidere angives, herunder hvor mange der deltog. For de uddannelsessøgende læger angives desuden hvilke uddannelsesstillinger der var repræsenteret. Navne skal ikke oplyses og der skal ikke skrives referat af de enkelte interview.
Evaluering af afdelingen
Inspektorernes evaluering skal indeholde en kvalitativ og en kvantitativ vurdering af ni evalueringstemaer. Evalueringstemaerne danner tilsammen en beskrivelse og analyse af centrale elementer i uddannelsen. Temaerne er nærmere beskrevet i kapitel 2. Under "andet" er der mulighed for at anføre yderligere evalueringstemaer som inspektorerne har fundet væsentlige for afdelingens uddannelsesfunktion.
Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring
For de af evalueringstemaerne, hvis kvalitetsniveau ikke er tilfredsstillende, skal inspektorerne foretage en årsagsanalyse. De områder hvor niveauet er tilfredsstillende skal indeholde et resumé over hvordan området varetages. Årsagsanalysen munder ud i forslag som beskriver hvilke ændringer der kan foretages på afdelingen, hvordan ændringerne kan effektueres, og hvilke personer eller personalegrupper der kan være ansvarlige for disse ændringer.
Inspektorernes konklusion
Konklusionen skal indeholde et resumé af inspektorbesøget med hovedvægt på den faglige vurdering af afdelingens uddannelsesmæssige kvaliteter og begrænsninger. Herunder eventuelle uudnyttede muligheder for at tilrettelægge uddannelsen bedre inden for de eksisterende rammer. Endvidere skal der være en vurdering af den samlede uddannelseskvalitet, hvor afdelingens styrke og gode erfaringer også indgår.
Skabelonen for inspektorrapporterne skal følges så informationerne fra de enkelte rapporter kan bruges til at tegne et bredere billede inden for og på tværs af specialerne. Skabelonen angiver den overordnede disposition for inspektorrapporten.
Rapportskabelon og aftaleskema sendes i elektronisk form til inspektorer i forbindelse med koordinering af besøg. De kan også læses i og downloades fra Manual til brug for Inspektorordningen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk/inspektorordning. Der kan ved behov rekvireres yderligere eksemplarer på diskette eller i papirform fra sekretariatet for Inspektorordningen.
Inspektorrapporten og aftaleskemaet skal sendes til sekretariatet per e-mail eller på en diskette, men kan også indsendes i papirudgave. Aftaleskemaet skal derudover altid sendes i papirudgave underskrevet af afdeling og inspektorer.
I tilslutning til udarbejdelse af inspektorrapporten skal der udformes en aftale om væsentlige indsatsområder til forbedring af uddannelsens kvalitet. Aftalen indgås mellem den uddannelsesansvarlige overlæge, afdelings-/centerledelsen og inspektorerne. Afdelingen kan ikke i alle tilfælde være ansvarlig for udbedring af en kvalitetsbrist indenfor de nævnte indsatsområder, men det er afdelingens ansvar at påpege disse på rette ledelsesmæssige niveau.
Indsatsområderne tager udgangspunkt i inspektorernes evaluering og de vil derfor være beskrevet i inspektorrapporten. Aftalen vedrørende indsatsområder skal som udgangspunkt omfatte:
Det første genbesøg aflægges allerede efter ét år. Målet med det første genbesøg at støtte en positiv udvikling på afdelingen. Det er derimod ikke hensigten at foretage en ny evaluering, idet der kun er afsat én dag til besøget. Det tilstræbes at det er de samme inspektorer som har deltaget i det oprindelige besøg der medvirker ved det første genbesøg.
Ved besøget skal der overvejende være fokus på de aftalte indsatsområder og de initiativer der er iværksat på afdelingen. Det anbefales at der gennemføres interview med de uddannelsessøgende læger, center-/afdelingsledelsen og den uddannelsesansvarlige overlæge. Der udarbejdes en kortfattet inspektorrapport med status for og eventuel justering af de allerede aftalte indsatsområder. Rapportskabelonen skal benyttes. De rubrikker der ikke er relevante udfyldes ikke.
Ved de efterfølgende besøg efter det første genbesøg gennemføres evalueringen altid efter den oprindelige model, hvor der på baggrund af selvevalueringsrapport, interview og besøg udarbejdes en ny inspektorrapport og opstilles en ny aftale om indsatsområder. Under inspektorrapportens konklusion anføres status for og evaluering af de tidligere inspektorbesøg og aftalte indsatsområder. Ved behov kan rapporter fra tidligere besøg rekvireres i sekretariatet. Som udgangspunkt evaluerer nye inspektorer afdelingen ved de efterfølgende besøg.
Hvis afdelingen ikke er enig i den færdige inspektorrapport eller ikke kan indgå aftalen om indsatsområder kan der rettes en begrundet klage til inspektorerne. Hvis inspektorerne fastholder indholdet i rapporten og indsatsområderne kan der rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Henvendelsen vil derefter blive behandlet i sekretariatet for Inspektorordningen. En henvendelse kan eventuelt resultere i tilbud om en fornyet evaluering ved andre inspektorer. Ønsker afdelingen eller inspektorerne deltagelse af centrale sundhedsmyndigheder kan det aftales med sekretariatet.
I de tilfælde hvor en inspektorrapport viser, at de uddannelsesmæssige forhold i en afdeling er uacceptable, vil Sundhedsstyrelsen tage kontakt til amtet/H:S for at nå frem til yderligere løsningsforslag til at forbedre den lægelige videreuddannelse. Kopi af henvendelsen sendes til sygehusledelse, center-/afdelingsledelse, Det Regionale Videreuddannelsesråd for Læger, videreuddannelsesrådet og inspektorerne.
Sundhedsstyrelsen indgår i dialog med amtet/H:S for at opnå den bedst mulige løsning på den aktuelle problematik. Amtet/H:S skal i besvarelsen foreslå tiltag til at forbedre den lægelige videreuddannelse samt foreslå et tidspunkt for et fornyet inspektorbesøg der tilstræbes placeret inden 12 måneder efter det oprindelige besøg. Ligeledes skal det i besvarelsen anføres hvorvidt det findes mest hensigtsmæssigt at samme inspektorer besøger afdelingen igen eller at nye udpeges. Ved behov deltager repræsentanter fra de centrale sundhedsmyndigheder i besøget. Dette aftales konkret med sekretariatet.
Som udgangspunkt anbefales det at fastholde antallet af uddannelsesstillinger i den periode hvor de aftalte tiltag iværksættes og gennemføres.
Når et fornyet inspektorbesøg dokumenterer at den lægelige videreuddannelse er tilfredsstillende vil afdelingen igen modtage besøg hvert tredie år.
Såfremt flere inspektorbesøg fortsat viser uacceptable uddannelsesmæssige forhold kan sekretariatet forelægge sagen for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse med henblik på en vurdering og udtalelse med angivelse af forslag til yderligere tiltag. Fører disse tiltag ikke til en positiv udvikling kan afdelingen i helt særlige tilfælde fratages undervisningsfunktionen i en fastlagt periode. Beslutningen træffes af sekretariatet i samarbejde med Følgegruppen for Inspektorordningen.
Sundhedsstyrelsen har etableret et sekretariat for Inspektorordningen. Sekretariatet varetager blandt andet funktioner i forhold til inspektorer og afdelinger samt betjener følgegruppen. Sekretariatet er ansvarlig for at planlægge og afholde kurser for inspektorerne samt årlige møder.
Ved udpegning af inspektorer til et inspektorbesøg tager sekretariatet hensyn til flere faktorer. Først og fremmest inspektorens speciale/specialer, antal tidligere besøg og sammensætning af uddannelsesregioner ved inspektorbesøget.
Sekretariatet sender meddelelse til hver af inspektorerne om det planlagte besøg vedlagt rapportskabelon med aftaleskema og vejledning vedrørende rejse og ophold. Materiale fremsendes i elektronisk form og kan rekvireres fra sekretariatet i papirform. Inspektorerne aftaler efterfølgende med afdelingen hvornår besøget skal finde sted og meddeler datoen til sekretariatet, gerne per e-mail.
Sekretariatet sender samtidigt meddelelse til afdelingen om hvilke inspektorer der er udpeget vedlagt selvevalueringsskemaet i elektronisk form, der også kan rekvireres fra sekretariatet i papirform. Videreuddannelsesrådet modtager kopi af meddelelsen til afdelingen. Den udfyldte selvevalueringsrapport sendes fra afdelingen til inspektorerne senest to uger før inspektorbesøget. Samtidigt skal afdelingen sende selvevalueringsrapporten til sekretariatet sammen med en meddelelse der bekræfter datoen for det planlagte besøg.
Hvis sekretariatet ikke har modtaget selvevalueringsrapporten og meddelelse om besøgsdatoen inden tre måneder efter koordinering af besøget sendes en erindringsskrivelse til afdeling og inspektorer. Ligeledes sendes en erindringsskrivelse til inspektorerne hvis sekretariatet ikke har modtaget inspektorrapporten med underskrevet aftaleskema inden tre måneder efter besøgsdatoen.
Når sekretariatet har modtaget inspektorrapporten med aftaleskema, underskrevet af afdelingen og inspektorerne, videresendes rapporten til følgende interessenter: Sygehusledelsen, amtet/H:S, det videnskabelige selskab (formand og sekretariat), Dansk Medicinsk Selskab, Det Regionale Videreuddannelsesråd for Læger, videreuddannelsesrådet og Følgegruppen for Inspektorordningen.
Videresendelse af inspektorrapport og aftaleskema sker som udgangspunkt per e-mail eller på en diskette. Sekretariatet sikrer sig at det underskrevne aftaleskema er indsendt og opbevarer originalen. Det aftaleskema der videresendes elektronisk er ikke underskrevet.
Sekretariatets adresse er:
Sundhedsstyrelsen, 1. kontor
Sekretariatet for Inspektorordningen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
Telefon 33 91 16 01
E-mail: 1@sst.dk
Udgifter i forbindelse med befordring, overnatning og fortæring refunderes i henhold til statens takster. Der skal altid fremsendes bilag til dokumentation af udgifter.
Rejseafregningsblanket fremsendes til inspektorerne ved koordinering af inspektorbesøget sammen med en vejledning vedrørende rejseudgifter og oversigt over hoteller der har aftale med staten. Der kan altid rettes henvendelse til sekretariatet hvis der er spørgsmål.
Som et led i indsamling af oplysninger fra afdelingen forud for et inspektorbesøg skal den uddannelsesansvarlige overlæge udarbejde en selvevalueringsrapport. Formålet med selvevalueringsrapporten er at inspektorerne får et godt kendskab til afdelingen før selve inspektorbesøget samt at afdelingen har gennemtænkt relevante problemstillinger som det er beskrevet i Manual til brug for Inspektorordningen kapitel to. Herved vil det være muligt at fokusere på gensidig inspiration og formidling af gode erfaringer og råd til afdelingen under besøget.
Til en kortlægning af kvaliteten af den lægelige videreuddannelse på afdelingerne er der udvalgt ni evalueringstemaer, der tilsammen kan give en nuanceret beskrivelse og analyse af centrale elementer i uddannelsen. Temaerne er gennemgående både i selvevalueringsrapporten og i inspektorrapporten, og resultaterne indgår i en analyse af uddannelsesafdelinger.
Selvevalueringsrapporten skal tage udgangspunkt i de spørgsmål der præsenteres i skabelon til selvevalueringsrapport. Det ideelle er at rapporten udarbejdes i forbindelse med en konference på afdelingen med deltagelse af uddannelsessøgende læger, afdelingens øvrige læger og afdelingsledelsen eller repræsentanter for de tre grupper. De ansatte på afdelingen skal efterfølgende have mulighed for at læse og kommentere afdelingens selvevalueringsrapport.
Afdelingsledelsen bør tilgodese at de forskellige personalegrupper har mulighed for at deltage i interview på dagen for inspektorbesøget. Navnlig bør alle uddannelsessøgende læger være repræsenteret eller have mulighed for at bidrage med skriftlige kommentarer. De fysiske rammer for besøget skal ligeledes være afklaret.
Selvevalueringsrapporten består af tre dele:
Selvevalueringsrapporten og det ønskede materiale sendes til inspektorerne (én kopi til hver) senest to uger før besøget. Selvevalueringsrapporten sendes samtidigt til sekretariatet for Inspektorordningen med en meddelelse der bekræfter datoen for det planlagte besøg.
Skabelonen til selvevalueringsrapporten sendes på diskette. Rapporten skal som udgangspunkt besvares i elektronisk form. Papirudgave kan rekvireres fra sekretariatet. Spørgsmål, der ikke er relevante for afdelingen eller specialet, udfyldes ikke.
Afdelingernes erfaringer til at forbedre den lægelige videreuddannelse bliver samlet i et idékatalog på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk/inspektorordning hvor materiale vedrørende ordningen vil blive formidlet løbende.
Sekretariatets adresse er
Sundhedsstyrelsen, 1. kontor
Sekretariatet for Inspektorordningen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
Telefon 33 91 16 01
E-mail: 1@sst.dk
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 16. august 2001
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk/inspektorordning/
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen