De voksne omkring den unge vil tidligt kunne se, at den unge er ved at udvikle en spiseforstyrrelse, hvis de er opmærksomme på hendes signaler. Problemerne opstår typisk fra omkring puberteten og frem til voksenalder, men de kan også opstå udenfor denne periode.
Mange unge med begyndende spiseforstyrrelser trækker sig tilbage fra fællesskabet. De søger ikke udfordringer og oplevelser, og unddrager sig fælles aktiviteter med veninder og klassekammerater. De er præget af manglende spontanitet og glæde. Ofte har de svært ved at få eller fastholde tætte venskaber. På overfladen kan de virke nemme og glade, men de føler sig måske utilstrækkelige bag facaden.
Hvis tilstanden får lov at udvikle sig, kan det føre til social isolation, som bidrager til at den unge fortsætter en uhensigtsmæssig adfærd.
Mange af disse unge har et lavt selvværd. De søger at opnå accept ved at gøre andre tilpas og er stærkt fokuseret på, at et godt udseende giver succes i tilværelsen. De er meget optaget af, hvad andre mener om deres ydre fremtoning. Ofte har de en helt urealistisk opfattelse af egen krop.
Det er karakteristisk, at en ung kan reagere negativt, hvis hun bliver spurgt, om der er noget galt, eller om hun har tabt sig.
Udtalt fokus på mad og slankning er et risikotegn. Det kan være overdreven interesse for madens kalorieindhold og for metoder til at slanke sig og forbrænde kalorier.
Ændrede spisevaner kan være et tegn på, at en ung er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Slik, snacks og fede levnedsmidler med højt energiindhold undgås helt. Hvis den unge alligevel spiser det, opleves det som et ædeflip og følges af ubehag og skamfølelse og evt. diæt og restriktioner. Den unge kan begynde at få modvilje mod at spise sammen med andre, springe måltider over, spise mindre eller gå på slankekure.
Ændrede motionsvaner kan ligeledes skyldes et overdrevent ønske om at slanke sig. Nogle gange er det tydeligt, at ønsket om at "være i form" bruges som et dække.
Hvis en ung svinger i vægt eller taber sig på trods af normalvægt, eller udvikler tvangsprægede motionsvaner, er det et signal om, at der kan være noget galt. Gentagne skrappe slankekure hos normalvægtige - og især hos unge, der allerede er tynde - bør skærpe opmærksomheden.
Mange tror ikke, at en ung kan have spiseproblemer, hvis hun tilsyneladende spiser til måltiderne. Men det kan godt være tilfældet.
Hos unge, der allerede er syge, ses det ofte, at måltiderne tager lang tid - og at der reelt ikke bliver spist noget videre. Hvis de går på toilettet straks efter måltiderne, kan det skyldes, at de prøver at regulere kalorieindtaget ved selvprovokerede opkastninger.
Personer som har eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse klager ofte over symptomer som forstoppelse, mavepine, hovedpine, søvnproblemer og svimmelhed. Sunde og raske unge mennesker bør ikke til stadighed have sådanne symptomer.
Symptomerne medfører ofte gentagne kontakter til sundhedsplejersken eller kommunallægen, som herved får mulighed for at afdække problemet.
Lavt blodsukker som følge af uregelmæssigt og utilstrækkeligt fødeindtag kan give sig udslag i indlærings- og koncentrationsproblemer, som ofte står i stærk modsætning til pigens normale evner. Det vil især være lærerne, der har mulighed for at bemærke dette.
Sundhedsfagligt personale som læger, tandlæger, sundhedsplejersker m.fl. kommer i forbindelse med spiseforstyrrede unge, når spiseforstyrrelsen giver sig udslag i forskellige fysiske eller psykiske symptomer.