Spiseproblemer, slankekure og andre former for vægtregulering hos især unge piger har fået tiltagende opmærksomhed i de seneste år. Undersøgelser tyder på, at flere får bulimi, mens antallet af anoreksitilfælde synes at være stabilt. Samtidig bliver der flere overvægtige unge.
Formålet med denne publikation er at støtte professionelle voksne i deres arbejde med at fremme sundhed, trivsel og selvværd hos børn og unge - og som en del af dette arbejde at fremme et normalt forhold til mad, krop og vægt. Man skal kunne genkende unge, der mistrives, og unge der har risikoadfærd eller viser tegn på spiseforstyrrelser.
Det kan være relevant at tage spiseproblemer op i undervisningen. Men det bør være med afsæt i elevernes ansvar for hinanden. Deres samspil, trivsel og accept af hinanden. Undervisning i spiseforstyrrelser kan ikke anbefales, da det ikke medfører, at færre begynder at vægtregulere.
Forebyggelse af spiseforstyrrelser er en del af det forebyggende sundhedsarbejde, og problemer af denne art skal ses i sammenhæng med unges andre problemer. Usikre unge kan prøve at dække over et indre kaos på mange måder. Kontrol over vægten eller tvangsmæssig spiseadfærd er en variant.
Sundhedsplejersker, kommunallæger, tandlæger, skolepsykologer og alment praktiserende læger kan opdage tidlige tegn på spiseforstyrrelser og tage de første vigtige afklarende samtaler med den unge. Den primære sundhedstjeneste kan lave samtalegrupper med unge, der har problemer som urealistisk kropsopfattelse, dårlig selvfølelse og andre spiseproblemer. Sundhedstjenesten kan også gennemføre støttende samtaler med den enkelte unge med problemer. Ved forværring af symptomerne er der behov for vurdering og behandling hos den alment praktiserende læge og eventuel viderehenvisning til psykiatrisk vurdering.
Fokus på risikoadfærd og tidlige tegn på spiseforstyrrelser bør ikke få fagfolk til at se problemer alle vegne. Unge må godt holde sig slanke, og motion er sundt. Det styrker kroppen og giver velvære og overskud. Samtidig er det med til at regulere appetitten og holde vægten normal.
Men hvis unge, der er normalvægtige, eller endda undervægtige bliver så optaget af figur, krop, mad, spisning og motion, at de vedvarende er på slankekur, medfører det øget risiko for at få en spiseforstyrrelse. Det er muligt, at en streng slankediæt i sig selv kan udløse en spiseforstyrrelse, også uden at den unge har alvorlige psykiske problemer.
At gå på slankekur kan for nogle være første skridt i retning af at få en spiseforstyrrelse. For andre kan et forløb med gentagne slankekure resultere i en ond cirkel med øget fokusering på mad og vægt og endda øget vægt. Derfor er det vigtigt, at børn og unge motiveres til sunde og normale kost- og motionsvaner.
Viden om hvordan en normal krop udvikler sig og ser ud, er med til at styrke børns og unges selvforståelse og accept af deres kropsudvikling.
Anbefalingerne i denne bog er udarbejdet med bistand fra en lang række faglige eksperter. Desuden har kvinder, der selv har lidt af spiseforstyrrelser, deltaget. En liste over deltagerne står bagerst i bogen. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle for deres bidrag.
Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge. På siderne 36 til 46 er der en række anbefalinger af, hvad de enkelte faggrupper især skal være opmærksom på - og hvordan de med deres faglighed kan være med til at forebygge at en spiseforstyrrelse udvikler sig.
I tilknytning til bogen er der udarbejdet tre pjecer, som mere kortfattet beskriver anoreksi og bulimi, tidlige tegn på spiseforstyrrelser, og sund psykisk udvikling hos børn. Materialerne kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens Publikationer på tlf. 70 26 26 36 og uddeles til forældre og andre, som søger information om spiseforstyrrelser.