Bulimia nervosa er anfald af overspisning med efterfølgende sygelig regulering af vægten for ikke at tage på. Der er mange ydre fællestræk med anorexia nervosa i form af overdreven fokusering på spisning, mad, krop og vægt. Men hvor det ved anoreksi som regel lykkes den unge at bekæmpe trangen til mad, så opstår der ved bulimi tab af kontrol, hvor den unge giver efter for trangen. Hun grovæder og kompenserer efterfølgende for kalorieindtaget med opkastning eller andre former for bevidst vægtregulering. Spiseanfaldene er ofte planlagte og finder sted i det skjulte, fordi de er ledsaget af skamfølelse. Der bruges mange penge på mad. Undertiden ødelægges økonomien, og nogle unge ser sig nødsaget til at stjæle.
Sygdommen starter ofte lidt senere end anoreksi, som mange har haft før bulimien. Tit har patienterne været syge i en del år, før de kommer i behandling. Hvor unge med anoreksi er undervægtige, er personer med bulimi ofte normalvægtige eller kun let under- eller overvægtige. Vægten i sig selv er ikke afgørende for sygdommens alvor.
Forskellige undersøgelser tyder på, at forekomsten af bulimia nervosa ligger på 1,7-4 pct. blandt unge piger/kvinder. Forekomsten er således højere end for anorexia nervosa. Bulimi rammer oftest piger.
Forud for sygdommen har der næsten altid været en slankekur af vekslende længde. Denne mislykkes og bulimien begynder. Pigen indleder en adfærd med forsøg på vægttab gennem faste eller restriktioner af kalorieindtaget. På et tidspunkt taber pigen kontrollen over spisningen og grovæder - for efterfølgende at kompensere for kalorieindtaget med forskellige former for vægtrestriktioner.
Indtil Ditte er 12 år, bor hun alene med moderen, og de har et tæt og fortroligt forhold - næsten som veninder. Moderen bruger Ditte som sin fortrolige, og det betyder, at Ditte lægger bånd på sine egne følelser. Hun tør ikke vise, når hun er ked af det, for så bliver moderen måske endnu mere ked af det. Da moderen gifter sig, ændres deres forhold, og spiseforstyrrelsen starter et halvt år efter, at stedfaderen flytter ind.
Efterhånden er det nødvendigt for Ditte at grovæde 3-4 gange dagligt og efterfølgende at kaste op. Hun kan ikke komme ud af huset, før hun har været rutinen igennem. Ditte tager arbejde efter skolen for at få penge nok til maden - og alligevel sker det jævnligt, at hun tømmer familiens køleskab. I skolen har Ditte det fint med kammeraterne, men hun ser dem aldrig uden for skoletiden. Her er hendes liv fyldt med mad, opkastninger, arbejde og et fortvivlet forsøg på at nå skolearbejdet.
Efter flere år med bulimi og depressioner over spiseanfaldene kommer Ditte i behandling på moderens initiativ.
De vægtregulerende tiltag kan have en række fysiske og psykiske følgevirkninger.
Den psykologiske baggrund for sygdommen kan være et ønske om at få kontrol over et kaotisk indre, hvor andre veje til at løse problemerne ikke slår til. Problemerne opstår som følge af et stærkt ønske om et rent og perfekt liv holdt op imod et negativt selvbillede og forkerte/forbudte følelser. Det kan være vrede eller misundelse over, at andre er mere perfekte eller følelsen af ikke at være god nok. Grovæderiet dulmer, og mens det står på, fortrænges de forbudte følelser.
Behandlingen foregår oftest som samtalebehandling, der kan finde sted i grupper, individuelt eller som familiesamtaler.
Støtte til normalisering af spisning og vægt er vigtigt. Erfaringerne tyder på, at ambulant behandling er tilstrækkelig i de fleste tilfælde, og at gruppeterapi er velegnet.
Symptomerne kan eventuelt dæmpes med antidepressive medikamenter, men denne behandling bør kombineres med samtalebehandling.
Der er kun få efterundersøgelser af bulimipatienter. Men resultaterne tyder på, at muligheden for helbredelse er bedre end for anorexia nervosa. Man regner med, at 50-60 pct. bliver helbredt. For nogle er der tale om en kronisk lidelse.