Når man beskæftiger sig med mad og måltider i relation til sundhed, er der flere niveauer at arbejde på. Data om næringsstoffer fortæller om den ernæringsmæssige kvalitet af kosten og kan dermed afdække biomedicinske forhold ved mad og sundhed. Data om levnedsmidler indeholder oplysninger om, hvad der spises. Disse oplysninger siger også noget om den ernæringsmæssige kvalitet. Indtag af f.eks. frugt og grønt afdækker noget om kostens sammensætning, som data om næringsstoffer ikke nødvendigvis kan afdække. Oplysninger om måltider omhandler organiseringen af spisningen og viser både noget om, hvad der typisk spises, men også om i hvilke sammenhænge maden spises og dermed om sociale relationer.
Ligesom for resten af befolkningen er energifordelingen ikke optimal i børns kost.
I Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse fra 1995 (Andersen m.fl., 1996) ses, at fedtet i kosten udgør 37% af energien for voksne, mens det udgør 35 E% for børn i alderen 1-14 år. Børn har et relativt højere indtag af mættet fedt. Forklaringen på dette er, at børn spiser flere mejeriprodukter og dermed også mere mælkefedt end voksne. I mælkefedt er 2/3 af fedtsyrerne mættede. At drikke og spise magre mælkeprodukter som skummet-, kærne- og letmælk samt produkter produceret heraf er en måde, som både sikrer indtaget af gode indholdsstoffer som f.eks. calcium og samtidig reducerer indtaget af mættet fedt.
Et højt indtag af mættet fedt kan øge risikoen for at udvikle hjertesygdom, som også kan ramme yngre voksne. En kost med højt indhold af mættet fedt er ligesom tobaksrygning og fysisk inaktivitet faktorer, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Mængden af fedt i kosten og fedtsyresammensætningen har stor betydning, idet mættede fedtsyrer og transfedtsyrer forhøjer blodets indhold af kolesterol, og mængden af umættede fedtsyrer sænker kolesterolniveauet. Kostens indhold af kolesterol spiller også en rolle, men i praksis har det mindre betydning.
Børn og unge spiser også relativt mere kulhydrat i form af tilsat raffineret sukker end de voksne. I gennemsnit udgør tilsat sukker for voksenbefolkningen 54 gram svarende til 9,1 E%, hvor det for børn i alderen 1-6 år er 53 gram svarende til 12,8 E%, mens sukker for børn i alderen 7-14 år udgør 79 gram dagligt svarende til 13,8 E%. Tilsat sukker defineres som renfremstillede sukkerarter hovedsageligt sakkarose. Det vurderes, at ca. 75% af danske børn har et sukkerindtag over anbefalingerne (Lyhne og Ovesen, 1999).
Figur 1.| Hvor kommer sukkeret i børnenes kost fra | |
| Slik, is, kager m.v. | 54% |
| Frugtsaft, marmelade m.v. | 23% |
| Sodavand og læskedrikke | 15% |
| Andet | 8% |
Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse (Andersen m.fl., 1996). |
|
Med hensyn til mikronæringsstoffer ses, at det gennemsnitlige indtag af jern, jod og vitamin D ikke når de anbefalede mængder. Også kostfiberindholdet i børnenes kost er for lavt. I to supplerende analyser af den landsdækkende kostundersøgelse fra 1995 med 983 piger og drenge i alderen 4-14 år (Lyhne, 1998) og 377 piger og drenge i alderen 7-10 år (Banke Rasmussen m.fl., 1998) ses, at næringsstoftætheden falder signifikant med stigende mængde tilsat sukker for samtlige mikronæringsstoffer og kostfiber. For jern, selen og vitamin D, hvor den gennemsnitlige tilførsel er under det anbefalede niveau, bliver tilførslen mindre ved højere sukkerindtag, og f.eks. vitamin E, folat og zink kommer under det anbefalede, når sukkerindholdet er højt. Selv med et lavt sukkerindtag (under 8 E%) er det anbefalede kostfiberindtag ikke opfyldt, og fiberindtaget falder med stigende mængde indtaget sukker.
Populært kan man sige, at sukker fortynder kosten. Sukker og sukkerholdige levnedsmidler fylder op for andre og sunde levnedsmidler. Det betyder, at børn og unge ikke spiser nok mad, der indeholder vitaminer og mineraler. Et stort sukkerforbrug kan således ses som en barriere for at udvikle sunde kostvaner.
I en landsdækkende kostundersøgelse fra 1995 (Lyhne og Ovesen, 1998) var der en mindre gruppe af børnene, der havde et meget højt sukkerindtag. Det er sandsynligt, at sukkerindtaget i kostregistreringen hos børn er underrapporteret, da børn godt ved, at store mængder søde sager ikke er acceptabelt. Det er derfor sandsynligt, at der er mindre grupper børn, der har et meget stort sukkerindtag, der ikke giver meget plads til en varieret kost. Dette problem er måske ikke så stort, hvis det drejer sig om meget fysisk aktive børn, der dyrker idræt, da de har et meget stort samlet energiindtag og dermed får et rimeligt indtag af andre levnedsmidler. Hvis et stort sukkerindtag derimod er forbundet med begrænset fysisk aktivitet, er risikoen for, at børnene ikke får dækket deres behov for andre næringsstoffer, betydeligt større.
Det kan se ud til, at høje sukkerindtag og stærke præferencer for sukker er noget, der hører barndommen til. Man ved dog ikke, om et højt indtag i barndommen øger risikoen for et højt forbrug senere i livet. Og om børn og unge, der kommer fra kulturer med høje slik- og sodavandsindtag, vil fastholde disse vaner.
Det er vigtigt at forholde sig til de nuværende anbefalinger og til trenden med stigende slik- og sodavandsforbrug. Man kan gøre det lettere for børn og unge at få velsmagende alternativer til de sukkerholdige produkter. Man kan også søge at skabe kulturer og vaner, hvor sukkerholdige produkter ikke er så eftertragtede.
I en række undersøgelser er der spurgt til indtaget af levnedsmidler og hvor ofte, disse spises. Sådanne frekvensundersøgelser viser ikke noget om, hvor meget der spises af de enkelte levnedsmidler.
Statens Institut for Folkesundhed (tidl. DIKE) viser i en undersøgelse af gymnasie- og HF-elevers sundhedsvaner (Nielsen, 1998) f.eks., at kun 35% af de deltagende drenge og kun 41% af pigerne dagligt spiser grønsager, og kun 37% drenge og kun 54% piger spiser dagligt frugt. Disse tal er interessante i relation til, at samme undersøgelse viser, at med hensyn til f.eks. frugt svarer 25% af drengene og 54% af pigerne "Jeg prøver meget" på spørgsmålet "I hvor høj grad gør du følgende af hensyn til dit helbred?", hvilket må tolkes, som at deltagerne har intentioner om at spise sundt. Her er det vigtigt at huske, at kostvaner ikke kun kan relateres til sundhedsadfærd, da kostvaner ikke altid bygger på bevidste intentioner i relation til sundhed, men er en måde at vise sit kulturelle tilhørsforhold.
I udskolingsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed (Petersen m.fl., 2000), som omfatter skoleelever i alderen 14-16 år i 1996-97, ses, at 32% af de deltagende drenge og 39% af pigerne dagligt spiser grønsager, 36% drenge og 54% piger spiser dagligt frugt, og henholdsvis 23% og 12% drikker dagligt cola/sodavand.
I den danske del af WHOs undersøgelse Health Behaviour in School-aged Children ses f.eks., at andelen af deltagerne, der dagligt spiser frugt og grønt, er faldende (Rasmussen, Due og Holstein, 2000). I 1988 spiste 75% af pigerne og 77% af drengene dagligt frugt, hvor det i 1998 var 58% og 48%. Andelen, der dagligt spiser grønsager, er faldet fra 68% piger og 70% drenge i 1988 til 49% piger og 41% drenge i 1998. En udvikling, der er interessant, da man bl.a. i kraft af ernæringskampagner og øget vidensniveau om sund kost ser en urealistisk optimisme og overrapportering af frugt- og grøntindtag (Brug m.fl., 1996).
Den landsdækkende kostundersøgelse fra Fødevaredirektoratet (Andersen m.fl., 1996) viser, at piger og drenge i alderen 7-14 år i gennemsnit pr. dag spiser henholdsvis 121 og 110 gram frugt og frugtprodukter (ekskl. juice og saftkoncentrat) og henholdsvis 104 og 97 gram grønsager (ekskl. kartofler). De 10% børn, der spiser mindst, har et indtag, der er væsentlig lavere end gennemsnittet, nemlig 21 gram frugt (ekskl. juice og saftkoncentrat) og 36 gram grønsager (ekskl. kartofler). Den anbefalede mængde frugt og grønt (ekskl. kartofler) stiger ved 10-års alderen fra 400 gram til 600 gram dagligt. Blandt de 7-10-årige er der ca. 18%, der spiser 400 gram grønt og frugt (incl. juice og saftkoncentrat) eller mere. Blandt de 11-14-årige er der kun 20%, der spiser 400 gram frugt og grønt eller mere. Kun 1% når op på de anbefalede 600 gram (Trolle, 2000).
Figur 2.|
Børns indtag af frugt og grønt | |||||||||
|
Alder |
Frugt, gram pr. dag |
Grønt, gram pr. dag |
Frugt og grønt + juice, gram pr. dag | ||||||
|
Piger |
Drenge |
Alle |
Piger |
Drenge |
Alle |
Piger |
Drenge |
Alle | |
|
1-3 år 4-6 år 7-10 år 11-14 år |
121 118 118 123 |
114 114 116 103 |
117 116 117 113 |
68 80 105 105 |
58 82 100 93 |
63 81 102 99 |
239 253 294 302 |
232 272 295 277 |
236 263 284 289 |
|
Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse, 1995 (Trolle, 2000). | |||||||||
Det er vigtigt at spise meget frugt og grønt, da de er gode kilder til en række næringsstoffer og samtidig ikke indeholder meget fedt. Frugt og grønt indeholder kostfiber, mineraler, folat og antioxidanter som bl.a. vitamin A, C og E. Disse stoffer kan forebygge forskellige sygdomme bl.a. kræft (Trolle m.fl., 1998).
Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse fra 1995 (Fagt, 1998) viser, at 88% af børn i alderen 1-14 år spiser morgenmad dagligt mod 83% af de voksne. 68% af børnene spiser dagligt frokost og 90% seks eller syv gange om ugen. 85% spiser aftensmad dagligt og 98% seks eller syv gange om ugen.
I udskolingsundersøgelsen (Petersen m.fl., 2000) ses, at langt de fleste elever dagligt spiser morgenmad, frokost og aftensmad, og at især drengene spiser alle tre hovedmåltider. Tre fjerdedele af eleverne spiser morgenmad hver dag, og næsten lige så mange spiser dagligt frokost.
Figur 3.
|
Hvilke måltider spiser eleverne | |||
|
14-16-årige drenge og piger |
Morgenmad |
Frokost |
Aftensmad |
|
Dagligt 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig |
74% 10% 7% 9% |
72% 18% 6% 4% |
93% 5% 1% 1% |
|
Baseret på elevernes egne oplysninger. (Petersen m.fl., 2000) | |||
Gymnasieundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed (Nielsen, 1998) viser, at 69% dagligt spiste morgenmad, 77% frokost og 89% aftensmad. Mens 15% spiste morgenmad en gang om ugen eller sjældnere, 4% frokost en gang om ugen eller sjældnere, og 1% sprang aftensmaden over seks gange om ugen eller mere. Pigerne spiste i mindre grad end drengene morgenmad.
|
Måltider kan defineres som sociale og kulturelle situationer, der er karakteriseret ved et eller flere af følgende træk: de falder på regelmæssige tidspunkter, indeholder levnedsmidler i bestemte mønstre og indtages i et fællesskab på særlige steder. (Haastrup, 1990) |
I en telefoninterviewundersøgelse rekvireret af Nordisk Kelloggs ses, at 12% af de voksne deltagere sprang morgenmaden over en tilfældig dag, og at 20% af de 13-18 årige gjorde det (AC Nielsen AIM, 1997). En spørgeskemaundersøgelse også gennemført for Nordisk Kelloggs (1998) stillede spørgsmålet om, hvor ofte børnene normalt spiser morgenmad. Af de knap 900 deltagende børn på 5.-9. klassetrin svarer 75% hver dag, 13% svarer 4-6 gange om ugen, mens 1% aldrig spiser morgenmad. Særlig de ældste piger springer morgenmaden over. 59% af børnene angiver at spise frokost hver dag, 26% 4-6 gange om ugen og 2% aldrig. Også her er det de ældste elever, der springer frokosten over (47% for elever i 8. klasse). Undersøgelsen viser, at 53% af de børn, der ikke spiser morgenmad hver dag, heller ikke får frokost hver dag.
Hjerteforeningen og Hjemkundskabslærerforeningen (1994) gennemførte en undersøgelse af skoleelevers vaner med hensyn til morgenmad og madpakker. Heraf fremgår, at 6,5% af eleverne ofte eller altid møder op i skolen uden at have spist morgenmad. 18% har aldrig eller kun sjældent madpakke med.
I Socialforskningsinstituttets undersøgelse "Ansvar og værdier. En undersøgelse i børnefamilier" (Pruzan, 1999) er spurgt til madpakker og frokostmåltidet. Her svarer 79% af de 10-15 årige, at de plejer at have madpakke med, mens 21% svarer nej. Der er ingen forskel på piger og drenge, men det er tydeligt, at andelen, der plejer at have madpakke med, daler med stigende alder. Der er en vis social slagside, idet 74% af de ufaglærtes børn plejer at have madpakke med, mens det samme gælder for over 80% af de børn, hvis far har en erhvervsuddannelse. Børn af forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, har sjældnere madpakke med end gennemsnittet, mens børn af faglærte arbejdere og funktionærer oftere end gennemsnittet har madpakke med. Børn af enlige har i større udstrækning end andre børn heller ikke madpakke med i skole. Som begrundelse for, at børnene ikke har mad med, svarer 35% af de 21%, som ikke har mad med, at de får frokost på en anden måde f.eks. ved at købe mad på eller ved skolen. Men 25% siger også, at de ikke kan lide madpakker, ligesom 21% svarer, at de ikke er sulten til frokost.
I samme undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet er forældrene også blevet spurgt om hvem, de mener, har ansvaret for børnenes mad. En meget stor del af forældrene (87%) mener, at forældrene har et stort ansvar for børnenes kost i løbet af skoledagen. Og halvdelen mener samtidig, at det ville være ønskeligt, at børnene havde mulighed for at købe mad på skolen.
Figur 4.
|
Fordelingen af energi over dagens måltider | ||
|
1-6 år |
7-14 år | |
|
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider |
20% 21% 30% 28% |
18% 21% 32% 30% |
|
Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse, 1995 (Fagt m.fl., 1998). | ||
Aftenmåltidet er det fedeste. For de 1-6-årige bidrager fedtet med 41% af energien, for de 7-14-årige med 39%. Mellemmåltiderne er de mest kulhydratholdige med 63% henholdsvis 59% af energien, hvor 26% og 27% af energien kommer fra tilsat sukker. De landsdækkende kostundersøgelser i 1985 og 1995 viser begge, at det varme måltid bidrager mest med grønsager.
Når institutionskøkkener f.eks. døgninstitutioner og sygehuse planlægger dagens måltider, bruges følgende tommelfingerregel for, hvor meget energi de enkelte måltider bidrager med:
|
Der foreligger få data om danske børn, hvor næringsstofdata er relateret til socioøkonomiske forhold, særlig livsstil eller sundhedsadfærd eller andre sociologiske parametre. Derfor kan man endnu ikke på baggrund af store og validerede danske kostundersøgelser beskrive og udpege særlig risikogrupper eller -adfærd. I foreløbige analyser fra Fødevaredirektoratets kostundersøgelse fra 1995 (Groth, 2000) ses, at der ikke er så store forskelle i børns kostvaner, og at de forskelle, der ses, er størst for indtaget af grønsager (ekskl. kartofler). Forskellene slår tydeligst igennem, når man ser på uddannelsesniveauet hos den forældre, der er interviewet (oftest barnets mor). Analyserne viser f.eks., at børn, hvis forældre har en lang uddannelse, spiser mere frugt end de børn, hvis forældre har en kort eller ingen uddannelse. Med hensyn til grønsager er indtaget højst hos de børn, hvis forældre har en lang uddannelse eller er højere funktionærer.
I de danske data fra WHO-undersøgelsen (Holstein og Due, 1998) ses, at unge fra højere socialgrupper spiser mere af det sunde end unge fra lavere socialgrupper. De gode kostvaner er stærkt knyttet til familier med høj social status, til social integration og til god skoletrivsel. Mens de dårlige kostvaner er stærkt knyttet til familier med lav social status, til social isolation og til ringe skoletrivsel. Også Socialforskningsinstituttets undersøgelse om ansvar mm. viser en social slagside med hensyn til, om børnene har madpakke med i skole eller ej (Pruzan, 1999). Og i en svensk undersøgelse (Hoglund m.fl., 1998) finder man, at unge fra områder med høj socioøkonomisk status oftere spiser morgenmad og frokost, samt at drengene også oftere spiser aftensmad sammenlignet med unge fra et område med lav socioøkonomisk status.
I en række studier ses, at forskellige typer sundhedsadfærd klumper sig sammen. Der sker en clustering. Denne sammenklumpning omfatter to eller flere dimensioner omfattende en sundhedsfremmende adfærd, en afhængighedsskabende adfærd og måske en risikosøgende adfærd.
På baggrund af data fra WHOs undersøgelse om sundhedsadfærd blandt børn i skolealderen i Wales og Norge (Nutbeam m.fl., 1989) findes sammenhænge mellem "sund mad" og "at kunne lide skolen" og "at have let ved at tale med sin mor". Mens rygere i mindre udstrækning kan lide skolen, ikke har så let ved at tale med moren, men derimod har lettere ved at tale med venner.
Norske data fra samme undersøgelse viser, at sundhedsadfærd giver sig til udtryk i to modsatrettede dimensioner (Thuen m.fl., 1992). Den sikkerhedssøgende adfærd viser f.eks. for de 15-årige en orientering mod bl.a. fysisk aktivitet, tandbørstning, sund mad og en negativ sammenhæng til rygning og alkohol. Omvendt har den risikosøgende adfærd en orientering mod rygning, alkohol og også fysisk aktivitet. Man kan sige, at børn og unges livsstil også viser sig i deres sundhedsadfærd.
Man skal dog være påpasselig med at fokusere meget på denne sammenklumpning af sundhedsadfærd og huske på, at den udelukkende beskriver forskellige typer sundhedsadfærd, og at der ikke er tale om egentlige forklaringer. Kostvaner er meget komplekse og afspejler mange sociokulturelle forhold og er langt mere end en sundhedsadfærd.
Danske skolebørns kostvaner lever ikke op til de officielle anbefalinger. Man kan se, at børn og unges kostvaner adskiller sig fra de voksne danskeres ved, at børnene har et større sukkerindtag. Arbejdsgruppen vurderer, at man i de kommende år må rette opmærksomheden på følgende faktorer, som kan have betydning for skolebørns sundhed og trivsel:
Sundhedsstyrelsen Version 1, d. 1. november
2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright © Sundhedsstyrelsen