Konklusion og anbefalinger

Mad og måltider har betydning for børn og unges trivsel og sundhed aktuelt og i forhold til sundhed og forebyggelse af sygdomme på længere sigt. Maden og måltiderne er et felt både for sundheds-fremme og sygdomsforebyggelse.

Sundhedsfremme defineres i denne sammenhæng som en proces, som sætter børn, unge og voksne, der beskæftiger sig med børn og unges mad og måltider i stand til at øge kontrollen over og styrke deres sundhed. Denne proces indebærer både, at den enkelte og grupper er motiverede og har viden og engagement til at handle, og den indebærer, at omgivelserne f.eks. rammer, miljø og vilkår kan understøtte dem i at træffe sunde valg. I begrebet sundhedsfremme indgår både undervisning/oplysning og strukturelle tiltag. Det sundhedsfremmende arbejde lægger op til et tværsektorielt samarbejde, hvor forældre, børn og unge, lærere, skoleledelse, sundhedspersonale og andre lokale aktører f.eks. detailhandel og idrætsledere i fællesskab arbejder for at støtte og styrke børn og unge, så de trives og får overskud til at have et liv med høj livskvalitet.

Med sygdomsforebyggelse menes, at det med udgangspunkt i mad og måltider er muligt at forebygge en række kostrelaterede sygdomme som f.eks. caries, sukkersyge, kræft, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Nogle af disse sygdomme viser sig allerede i barn- og ungdommen, mens andre først kommer senere i livet.

Erfaringer viser, at mad og måltider giver mulighed for at øge børn og unges trivsel, så de har lettere ved at klare skolens udfordringer. Endelig er det sociale samvær ved måltiderne centralt for vores kulturelle arv og for, om man har et socialt tilhørsforhold. At springe måltider over kan således være et tegn på, at man vælger et socialt fællesskab fra.

• Uregelmæssigt måltidsmønster med måltider, der springes over, og der spises meget usund mad mellem måltiderne.
• Et højt sukkerindtag fra bl.a. slik, sodavand og saftevand.
• Et højt indtag af mættet fedt bl.a. fra fede mejeriprodukter.
• Et lavt indtag af frugt og grønt.

• Madens tilgængelighed og præsentation, herunder mulighed for at få eller købe mad og drikke samt opbevaring af mad- og drikkevarer.
• Børn og unges smag og præferencer for sund mad.
• Viden og handlekompetence.
• Praktiske færdigheder.
• De fysiske rammer omkring måltiderne.
• Det sociale miljø omkring måltiderne.

Arbejdsgruppen opfordrer skoler og fritidsinstitutioner til at lægge en plan eller formulere en politik for mad og måltider. På den måde kan skoler, institutioner, forældre, elever og andre aktører i lokalmiljøet beslutte, hvordan mad og måltider skal prioriteres, og hvordan man ønsker at støtte og styrke børn og unge i at udvikle sunde og gode mad- og måltidskulturer. En mad- og måltidspolitik bør løbende revideres og udvikles, i takt med at der kommer nye ønsker og behov fra børn, unge, skoler eller andre aktører.

Anbefalinger til en mad- og måltidspolitik

Måltiderne

• Mad og måltider skal være en integreret og prioriteret del af skoler og fritidsinstitutioners hverdag.
• Skoler og fritidsinstitutioner må give skoleelever mulighed for at spise et mellemmåltid om formiddagen, frokost og et mellemmåltid om eftermiddagen. Hvis der er behov for det, må der også være mulighed for at spise morgenmad.
• Måltider tager tid - 20 minutter er ikke for meget til frokosten. Afsæt gerne 30 minutter eller mere.
• Vær opmærksom på at spiselokalets indretning og atmosfære har betydning for, hvordan måltiderne opleves.
• At voksne er til stede og spiser sammen med børnene har stor betydning for børns oplevelse af måltidets kvaliteter. Børn under 13 år bør have selskab af en voksen ved måltiderne.
• Måltiderne skal tilgodese børns forskellige behov. Måltiderne er også sociale samlingspunkter, hvor der udvikles samværsformer, som kan fremme trivslen.

Mad og drikke

• Skoleelever bør have adgang til at få eller købe sund og velsmagende mad i skoler og fritidsinstitutioner.
• Skoleelever bør have adgang til at kunne få eller købe skummet- og letmælk samt frugt og grønt - gerne forskellige slags. Koldt drikkevand bør være let tilgængeligt hele dagen.
• Slik og sodavand bør begrænses og forbeholdes særlige lejligheder.
• Mad opbevares bedst køligt. Hvis der ikke er mulighed for at opbevare madpakker i køleskab, må forældrene orienteres herom.

Mad- og måltidspolitik

• Børn og unges trivsel og sundhed kan støttes og styrkes med udgangspunkt i mad og måltider. Skoler og fritidsinstitutioner opfordres til at udarbejde en plan eller en politik for, hvordan arbejdet med mad og måltider prioriteres.
• Børn, unge, forældre, lærere, skoleledelse, den kommunale tandpleje og sundhedstjeneste og andre aktører i lokalmiljøet (f.eks. detailhandlen og fritidsforeninger) kan inddrages i arbejdet.
• Politikker og planer bør løbende tages op til debat og udvikling.
• Politikker og planer for mad og måltider kan også inddrage temaer som økologi, bæredygtighed, fødevarekvalitet og fysisk aktivitet.

Sundhedsstyrelsen Version 1, d. 1. november 2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright © Sundhedsstyrelsen