Intentionen med denne rapport er at give svar på nogle af de spørgsmål, som kan stilles, når emnet er skolebørns sundhed i relation til mad og måltider. Rapporten kan betragtes som baggrundsdokumentation, som kan anvendes, når skoler og institutioner har initiativer, som kan støtte og styrke skoleelever i at udvikle sunde og gode mad- og måltidskulturer. Rapporten bygger på videnskabelige studier og artikler om kostvaner, om sammenhængen mellem sundhed og sygdom i forhold til mad og måltider, og om viden om faktorer, som har indflydelse på kostvaner. Der er således inddraget erfaringer, beskrivende og analytiske epidemiologiske undersøgelser, sociokulturelle undersøgelser og analyser samt studier og artikler, der har rod i det pædagogiske og psykologiske felt. I arbejdet med at understøtte skoleelevers sundhed og trivsel må indgangsvinklen være tværfaglig.
Verdenssundhedsorganisationen WHO vægter i politikker og strategier for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (WHO, 1998), at lokalsamfundet og de berørte aktører aktivt skal indgå i et partnerskab og i fællesskab finde frem til, hvordan sundheden kan fremmes. En tværfaglig og tværsektoriel indsats, der både styrker den enkelte og det kollektive, er således centrale målsætninger for WHO. I Sundhedsstyrelsens initiativ Børn, Mad & Måltider er der taget udgangspunkt i WHOs anbefalinger og strategier. Ideen med denne rapport er således ikke at anvise, hvordan skoler og institutioner skal eller kan implementere de anbefalinger, som findes bagest i rapporten. Der findes nemlig ikke én måde hertil. Metoden og målene må udvikles i et samarbejde mellem de lokale aktører. Og der må tages udgangspunkt i den kultur, som findes på skolen eller institutionen. Der må fokuseres på de særlige forhold, der findes dér, f.eks. om der er grupper med særlige behov f.eks. indvandrere eller børn, som er socialt udsatte. Det kan også være nødvendigt at etablere en differentieret model, der tager højde for forskellige ønsker og behov. Denne rapport kan forhåbentlig være med til at give et sundhedsfagligt bidrag til arbejdet.
Sundhed, mad og måltider har flere berøringsflader i forhold til hverdagen i skolen. Sundhed, mad og måltider hører formelt til i faget hjemkundskab og i sundhedsundervisningen, hvor emnerne eksplicit er nævnt i de centrale færdigheds- og kundskabsmål. Mad og måltider er en central del af vores kultur og et vigtigt livsområde, som børn og unge også må kvalificeres til at kunne mestre. I loven om folkeskolen (Lov nr. 561 af 25. juni 1997. Undervisningsministeriet) fremgår, at skolens hovedopgave består i at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkeltes elevs alsidige udvikling. Skolens opgaver er ikke kun at kvalificere til et uddannelses- og arbejdsliv, men der er også dannelsesopgaver i forhold til et familie- og samfundsliv (Benn, 1998). Derudover spiser og drikker skoleelever, lærere og andre ansatte i løbet af en skoledag. Lærerne kan f.eks. som andre voksne på arbejdsmarkedet have en frokostpause og mindre kaffepauser om formiddagen og om eftermiddagen. Eleverne har også deres måltider og spisefrikvarterer. Disse spisefrikvarter lever på ca. halvdelen af danske grundskoler op til navnet og er et kvarter, hvor man har fri fra undervisningen for at spise. Maden og måltiderne har en meget konkret betydning for livet i skolen, nemlig at elever og andre får mad og drikke, så de ikke er sultne. I en madkultur som den danske er det svært at leve op til de officielle anbefalinger, hvis man ikke spiser i løbet af dagtimerne.
I skoler og på fritidsinstitutioner er der en lang række aktører, som direkte eller indirekte har opgaver i forbindelse med mad og måltider. I det tværministerielle folkesundhedsprogram står der, at "skolebestyrelsen, lærere, elever og forældre inddrages i udformningen af sundhedspolitikken" (Sundhedsministeriet, 1999). I forhold til mad- og måltidspolitikker omhandler denne gruppe eksempelvis også pædagoger, den kommunale tandpleje, den kommunale sundhedstjeneste, lokale detailhandlende og idrætsklubber. Alle disse kan inddrages i arbejdet.
I "Lov om forebyggende sundhedsforanstaltninger for børn og unge" (Nr. 438 af 14. juni 1995, Sundhedsministeriet) fremgår, at kommuner og amter skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger "som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse". Kommunerne pålægges at oprette tværfaglige grupper for at tilgodese børn og unge med særlige behov. Virkemidlerne kan omfatte foranstaltningerne over for børnene og deres miljø, oplysning og vejledning samt tilsyn.
I det danske netværk af sundhedsfremmende skoler, hvor 10 amter samt mange enkelte skoler deltager, arbejdes der også med mad og måltider. Netværkets initiativer har begrebet handlekompetence som omdrejningspunkt. I det danske Sund By Netværk er mad og måltider samt fysisk aktivitet i skolen et af de prioriterede temaer for de kommende fem år.
Det er ikke kun i Danmark, at der er fokus på, at man investerer i børn og unges sundhed og trivsel i forhold til mad og måltider. WHO har i samarbejde med EU og Europarådet udarbejdet forslag til, hvordan man kan fremme sunde kostvaner blandt europæiske børn og unge (WHO m.fl., 1999). I USA har en gruppe ernæringseksperter udarbejdet "Guidelines for School Health Programs to Promote Lifelong Healthy Eating" (Baranowski m.fl., 1997). Også i de nordiske lande har man målrettet arbejdet for at forbedre skoleelevers kostvaner. F.eks. har Statens Råd for Ernæring og Fysisk Aktivitet (tidl. Statens Ernæringsråd) i Norge udarbejdet retningslinier for mad og måltider i skolen samt iværksat en række initiativer med det formål at fremme sunde kostvaner blandt skoleelever (Klepp m.fl., 1998). I Finland er det ligesom i Sverige lovpligtigt, at kommunerne tilbyder børn i grundskolen et gratis måltid mad. Derudover er der i Finland også centrale retningslinier for, hvordan måltider i skolen forvaltes (Pedagogiske Institutionen, Umeå Universitet, 1999).
Denne rapport er disponeret således, at kapitel 2 indeholder konklusion og anbefalinger samt de problemer, som arbejdsgruppen anser for de væsentligste udfordringer i arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdom i relation til mad og måltider. I grundskolen og på fritidsinstitutioner er der særlige forhold, som kan indgå i politikker og i arbejdet, når der ønskes at investere i børns sundhed. Disse er formuleret som en række anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen og arbejdsgruppen opfordrer skoler og fritidsinstitutioner til at inddrage i deres arbejde.
De officielle anbefalinger for mad og måltider gennemgås i kapitel 3. De officielle næringsstofrekommendationer er udviklet i fælles nordisk regi, mens de mere konkrete og levnedsmiddelrelaterede kostråd er danske - men de er stærkt inspireret af kostråd fra andre lande.
I kapitel 4 søges besvaret spørgsmålet om, hvad danske skoleelever spiser. Der inddrages undersøgelser, der behandler næringsstoffer, levnedsmidler og måltider. Endvidere berøres data, som omhandler sociale forskelle i kostvaner. I kapitel 5 beskrives de rammer og vilkår, der er for mad og måltider i skoler og fritidsinstitutioner. Rammer for at kunne have en sund hverdag er et meget centralt tema i det tværministerielle folkesundhedsprogram fra 1999 (Sundhedsministeriet, 1999). Men der er ikke mange undersøgelser, der belyser disse forhold. Kapitlet bygger på undersøgelser gennemført af Benn (1996) og Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 1999 og Marosi, 2000).
Sammenhængen mellem sygdom, sundhed og trivsel i forhold til mad- og måltidsvaner gennemgås i kapitel 6. Der tages udgangspunkt i et bredt trivselsbegreb, som også inkluderer en almen følelse af velvære. I kapitlet indgår således også - selvom man kan diskutere om dette tema hører til her - en diskussion af, hvorvidt mad og måltider har sammenhæng til skoleelevers muligheder for at klare skolens udfordringer, samt om mad og måltider har betydning for kognition og indlæring. Endelig rummer kapitlet en gennemgang af, hvordan børns mad og måltider på kort og langt sigt kan have betydning for sundhed og livskvalitet.
Endelig følger kapitel 7, hvor der præsenteres en række artikler og studier, som alle beskæftiger sig med, hvordan man kan påvirke eller støtte og styrke børn og unge i at leve sundt. Artiklerne afspejler forskellige videnskabelige traditioner, hvor nogle er fokuserede på indtag af forskellige typer levnedsmidler og konkrete barrierer for at spise sundt. Perspektivet er typisk forebyggelse af sygdomme. En anden videnskabelig tradition har mere fokus på sundhedsfremme og dermed på, hvordan børn og unge også bliver kompetente til at vælge og handle til gavn for egen og andres sundhed. I kapitlet indgår en beskrivelse af folkeskolens opgaver i forhold til faget hjemkundskab og sundhedsundervisning, her er begrebet handlekompetence centralt.
Sundhedsstyrelsen Version 1, d. 1. november
2000
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright © Sundhedsstyrelsen