Sundhedsstyrelsen

Fysisk handikappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi

 


Vederlagsfri fysioterapi

Indledning

Ordningen om vederlagsfri fysioterapi til fysisk handikappede blev indført i forbindelse med forliget om finansloven for 1989. I 1994 var udgifterne til ordningen steget meget, så i håb om at bremse udgiftstigningen besluttede overenskomstparterne (Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter), at omkostningerne fremover skulle holdes på samme niveau som i 1994. Der blev aftalt en ny overenskomst, der sammen med et protokollat til overenskomsten og reviderede retningslinier fra Sundhedsstyrelsen skulle sikre den fremtidige økonomi. De væsentligste ændringer bestod i:

Ordningen har siden 1995 i henhold til overenskomstens § 8 stk. 3 været fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Danske Fysioterapeuter, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening og Praktiserende Lægers Organisation. Følgegruppen har løbende taget stilling til en lang række sager vedrørende afgrænsning af personkredsen omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi.

 

Nye ændringer

Udgifterne til ordningen er imidlertid fortsat med at stige, og det har vist sig, at retningslinierne fra 1995 har været vanskelige at fortolke. Ved en stikprøveundersøgelse har man fundet, at patienter med diagnoser, der ikke henhører under ordningen, er blevet henvist til vederlagsfri fysioterapi. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nærværende retningslinier, der præciserer målgruppen for ordningen.

 

Overgangsbestemmelser

Retningslinierne træder i kraft den 1. marts 2000. Patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinier for henvisning af fysisk handikappede til vederlagsfri fysioterapi af 8. maj 1995, kan modtage behandling indtil henvisning ophører, hvorefter ny henvisning skal udstedes i henhold til nærværende retningslinier.


Retningslinier for henvisning til vederlagsfri fysioterapi

Ordningens formål

Målsætningerne for den vederlagsfri fysioterapi er at:

 

Forudsætninger for henvisning til vederlagsfri fysioterapi

Inden henvisning foretages, bør det overvejes - og drøftes med patienten - om ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi er det relevante tilbud til patienten, eller om andre tiltag i højere grad kunne opfylde patientens behov. Patienten må ikke have et andet dækkende offentligt finansieret tilbud om fysioterapi, og det skal desuden bemærkes, at økonomisk trang ikke kan medføre henvisning til vederlagsfri fysioterapi.

Følgende to forudsætninger skal være opfyldt, før en person kan henvises til vederlagsfri fysioterapi:

A: Personen skal opfylde de tre nedenstående kriterier

B: Personen skal have en diagnose omfattet af diagnoselisten, jf. bilag 1.

 

Henvisningskriterier

Følgende kriterier skal være opfyldt før en person kan henvises til vederlagsfri fysioterapi:


Formål med indsatsen

Fysioterapien skal rettes mod et funktionsevnetab, der er forårsaget af en af de i bilag 1 anførte diagnoser. Der kan således ikke - inden for rammerne af vederlagsfri fysioterapi - gives behandling for andre lidelser, patienten måtte have.

Varighed

Følgegruppen har defineret en tilstand som værende varig, når der er udsigt til, at den vil vare i mindst 5 år.

Ved følger efter ulykkestilfælde er det gruppens opfattelse, at en tilstand ikke kan anses for stationær før tidligst et år efter ulykken. Som følge heraf kan patienter ikke opfylde varighedskriteriet før tidligst et år efter ulykken.

Diagnoser

Hvis patienten opfylder de tre første henvisningskriterier, skal den henvisende læge tage stilling til, om patienten har en diagnose, der kan berettige til vederlagsfri fysioterapi.

Sundhedsstyrelsen har med baggrund i følgegruppens arbejde udarbejdet en diagnoseliste, se bilag 1, som supplement til de hidtil gældende fire hoved-diagnosegrupper. De anførte diagnoser omfatter dels diagnoser, som på grund af tvivlsspørgsmål konkret er blevet vurderet og godkendt, dels andre diagnoser, som efter Sundhedsstyrelsens vurdering er omfattet af ordningen.

I lighed med tidligere retningslinier opdeles diagnoserne, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, i 4 hovedgrupper:

Se detaljeret diagnoseliste i bilag 1.

 

Diagnoser, der ikke er omfattet af ordningen

Følgegruppen har siden 1995 vurderet en række diagnoser, som man ikke fandt berettiget til ordningen. Følgende diagnoser udgør de vigtigste og største diagnosegrupper, som ikke er omfattet af ordningen:

Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, whiplash, bækkenløsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser, Mb. Scheuermann, kroniske, erhvervede lungesygdomme som fx KOL.

 

Henvisning

Tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi gives efter lægehenvisning til handikappede, som opfylder de tre første henvisningskriterier (handikapgrad, formål med fysioterapi, varighed af lidelsen), som er omfattet af diagnoselisten, og som ikke har andet dækkende offentligt finansieret behandlingstilbud. Vederlagsfri fysioterapi omfatter individuel behandling og hold-træning eller en kombination af disse. Lægen vurderer, evt. i samråd med fysioterapeut, hvorvidt patienten skal modtage holdtræning eller individuel behandling, og dette anføres på henvisningen.

 

Holdtræning

Holdtræning i enten privat eller offentligt regi kan erstatte eller supplere individuel behandling og tilbydes i form af øvelsesterapi, afspænding, bas-sintræning og ridefysioterapi. Der vil normalt være 3-6 personer på et hold.

Udover de rent færdighedsmæssige fordele for den enkelte har hold-træningen nogle socialt betingede fordele. Der opstår ofte en holdsolidaritet og et fælles ambitionsniveau, som ikke alene stimulerer den enkelte deltager i selve træningsseancen, men også stimulerer holddeltageren til at fortsætte med øvelser hjemme.

 

Evaluering

Ved førstegangshenvisning til praktiserende fysioterapeut skal fysioterapeuten, evt. i samarbejde med henvisende læge, udarbejde en statusbeskrivelse - gerne i skemaform - af den handikappedes fysiske færdigheder. Det bliver herved muligt ved udløbet af den første og evt. efterfølgende henvisningsperioder, at vurdere eventuelle ændringer i såvel positiv som negativ retning. Statusbeskrivelsen danner grundlaget for, at henvisende læge, den handikappede patient og fysioterapeuten sammen kan vurdere, hvordan det videre træningsprogram skal tilrettelægges, herunder om patienten skal modtage holdtræning eller individuel behandling.

 

Tilskud, limitering, henvisningens varighed mv.

Reglerne for tilskud, limitering, henvisningens varighed m.v. fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse fastsat af Sundhedsministeren samt den til enhver tid gældende overenskomst indgået mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter.

 

Tvivlsspørgsmål

Det er muligt, at patienter med andre diagnoser end de, der er omtalt i diagnoselisten, bilag 1, kan være omfattet af ordningen. Ved tvivlstilfælde skal sagen afgøres inden henvisning til vederlagsfri fysioterapi iværksættes. Hvis en henvisende læge mener at have en patient med en diagnose, som ud fra retningslinierne i øvrigt burde være omfattet af ordningen, kan patienten henvises til vurdering hos en speciallæge i neurologi, rheumatologi eller andet relevant speciale. Hvis der herefter fortsat er tvivl om, hvorvidt patienten er omfattet af ordningen vedrørende vederlagsfri fysioterapi, kan sagen forelægges Sundhedsstyrelsen, der præsenterer sagen i følgegruppen. Den behandlende læge fremsender en kortfattet sygehistorie, herunder en nøje beskrivelse af handikapgraden, og relevante diagnoser. Materialet fremsendes til:

Sekretariatet for følgegruppen vedr. vederlagsfri fysioterapi
Sygesikringens Forhandlingsudvalg
Dampfærgevej 22
Postboks 2593
2100 København Ø.


Generelle bemærkninger

Behandling af multihandikappede

Multihandikappede børn og voksne, som bor i et botilbud eller har tilknytning til et sådant, skal tilbydes fysioterapi inden for botilbuddets rammer som et integreret led i andre undervisnings- og psykosociale tilbud. Det skal understreges, at tilbud om vederlagsfri fysioterapi i privat praksis efter ordningens forudsætninger ikke skal erstatte amtskommunale/kommunale tilbud, men kun er en erstatning herfor, hvor disse tilbud ikke er etableret. Man kan altså ikke modtage behandling både i amtskommunalt/kommunalt regi og efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi.

 

Behandling af børn

Børn med fysiske handikap har særlige behandlings- og træningsbehov, fordi der sker en stadig udvikling af færdigheder, som stiller krav om en tværfaglig, koordineret og ofte højt specialiseret indsats. Dette gælder både for børn i førskolealderen og for ældre børn. Tilbud om behandling i almindelig fysioterapeutisk klinik vil derfor som oftest være et utilstrækkeligt tilbud, specielt for mindre børn.

Henvisende læge bør derfor undersøge mulighederne for at henvise barnet og forældrene til et mere helhedsorienteret optrænings- og behandlingstilbud i amtsligt eller kommunalt regi.

Større børn kan have behov for en korterevarende intensiv behandling, som med fordel kan ydes i en fysioterapeutisk klinik. De kan også have gavn af holdtræning, bassintræning etc. på samme måde som voksne.

 

Sammenhængende patientforløb

Som patient er det vigtigt at opleve fysioterapi som et velplanlagt og sammenhængende forløb. Det kræver samarbejde mellem amter og kommuner. Siden 1. januar 1994 har Lov om offentlig sygesikring indeholdt en bestemmelse om, at amter og kommuner i fællesskab skal etablere et samarbejde om den amtskommunale og den kommunale indsats på sundhedsområdet, herunder forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes fremgår det, at der bør etableres et samarbejde mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. I Sundhedsministeriets pjece "Mellem to stole" anbefales det, at der indgås en samarbejdsaftale mellem amter og kommuner om fordelingen af opgaverne med hensyn til genoptræning for at opnå bedre og mere helhedsprægede tværsektorielle patientforløb. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at inddrage vederlagsfri fysioterapi i en sådan samarbejdsaftale.


Bilag 1: Diagnoseliste

1. Medfødte eller arvelige sygdomme

Neurologiske sygdomme:


Knogle-, led- og bindevævssygdomme:


Andre sygdomme:

 

2. Erhvervede neurologiske sygdomme

 

3. Fysiske handikap som følge af ulykke

 

4. Nedsættelse af led og / eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme

 


[Tilbage til forsiden]