MOTION STYRKER LIVET

Temahæfte til vandreudstilling

Udgiver:
Sundhedsstyrelsen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
Telefon 3391 1601
Telefax 3391 1636
sst@dk

Indhold

Forord

Motion og fysisk aktivitet

Menneskekroppen gennem tiderne

Kroppen i samfundet – din krop

Idræt – en populær aktivitet

Kroppens fysiologi

Litteraturliste

Arbejdsopgaver til undervisningsforløb

Arbejdsark til de historiske sociologiske plancher

Kolofon

MOTION STYRKER LIVET
TEMAHÆFTE
TIL VANDREUDSTILLLING

Udgivet af:
Sundhedsstyrelsen
Amaliegade 13
Postboks 2020
1012 København K
Telefon 33 91 16 01
Fax 33 93 16 36

Sundhedsstyrelsen har copyright på det trykte og det digitale materiale.

2. udgave
ISBN: 87-90951-53-0

Første udkast er udarbejdet i 1994 af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Revisionen af temahæftet "Motion styrker livet" i år 2000 er foretaget af følgende personer: Karen Lorenzen, fuldmægtig cand.scient., Sundhedsstyrelsen Søren Nabe-Nielsen, fuldmægtig, cand.scient., Sundhedsstyrelsen. Laila Ottesen, ekstern lektor, ph.d, Institut for Idræt, Københavns Universitet har revideret og omskrevet afsnittet Nutid og Fremtid, til afsnittet "Kroppen i samfundet ­ din krop" samt stået for den samlede koordinering. Lars Bo Andersen, lektor, Institut for Idræt, Københavns Universitet har revideret afsnittet "Kroppens fysiologi". Endvidere har gymnasielærere og -elever bidraget med undervisningsforslag og kommentarer til hæftet.

Forord

"Motion styrker livet" er den samlende overskrift på en motionsudstilling og dette tilhørende temahæfte som er rettet mod landets gymnasier, htx, hhx og seminarer. Formålet med materialet er dels at give elever større viden om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed, og dels gennem en aktiverende udstilling at stimulere til en fortsættelse af et fysisk aktivt liv.

Fokus er lagt på oplevelse og aktivitet. Eleverne skal opleve glæden ved at bevæge sig og opdage, at kroppen kan mere, end det man måske normalt bruger den til. Intentionen er, at materialet skal vække elevernes nysgerrighed og engagement.

Indholdet i "Motion styrker livet" giver elever og lærere mulighed for faglig fordybelse i emner og problemstillinger, der ikke alene omhandler motion, krop og sundhed, men også normer, traditioner og kultur.

Vandreudstilling og temahæfte skal ses i sammenhæng med og som en opfølgning af de internationale og nationale udmeldinger på området. Og som det fremgår af Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008, er det prioriteret at unges muligheder for at udvikle og have sunde motionsvaner skal fremmes.

"Motion styrker livet" blev oprindeligt udarbejdet i 1989 af Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet og forskellige uddannelsesinstitutioner. Sundhedsstyrelsen har nu opdateret udstillingen og temahæftet således at informationerne er aktuelle og brugbare i undervisningen. Udstillingen kan bestilles og lånes gennem det lokale amtscenter.

Sundhedsstyrelsen

Motion

og fysisk aktivitet

l det seneste århundrede har vi i stadig mindre grad været tvunget til at være fysisk aktive. Mekanisering af industri og landbrug har aflastet os i det fysiske arbejde, og andelen af arbejdspladser med stillesiddende arbejde er steget voldsomt. Med udbredelsen af bilen og de kollektive transportmidler er den daglige tvungne fysiske aktivitet yderligere reduceret.
l samme periode er vi blevet mere og mere fysisk aktive i fritiden, og alligevel får 30-50% af den voksne danske befolkning for lidt motion til at opnå en sikker sundhedsmæssig gevinst. Fysisk aktivitet kan nemlig påvirke vores sundhed.
Undersøgelser har vist, at motion svarende til 2000 kilokalorier eller ca. 30 minutter dagligt giver den maksimale effekt. Motion kan således forebygge en række sygdomme bl.a. hjertekarsygdomme, knogleskørhed, fedme og kroniske ryg- og muskelsmerter.

Motion er et velfærdsfænomen og en samfundsressource, der bør komme alle danskere til gode med det formål at forbedre den almene sundhedstilstand. Det er samfundets ansvar og i samfundets interesse. Men det er den enkelte dansker, der selv skal vælge at motionere, og som bekendt er det oftest lysten, der driver værket. Vi tænker måske mindre på, at det er sundt, men mere på, at vi har det sjovt eller kan være sammen med andre. Men uanset motiv, er det godt at være aktiv og holde sig i form hele livet. Forebyggelse er et langsigtet projekt, og det er i ungdommen, du planlægger kvaliteten af din alderdom.

Vandreudstillingen »Motion styrker livet«
Som et led i et samlet program til forbedring af danskernes motionsvaner er der udarbejdet en vandreudstilling og et temahæfte for de 16-19-årige i gymnasiet, HF og HTX.
Alle unge står over for mange nye og spændende udfordringer, men også vanskelige valg: Hvad skal jeg være? Hvor skal jeg bo? Hvem skal jeg bo sammen med? Hvor får jeg penge fra? Hvad skal jeg lave i min fritid? Og meget, meget mere. Hvordan bliver der overskud og tid til også at vælge et fysisk aktivt liv? Her tager udstillingen sit udgangspunkt.

Det historiske afsnit giver eksempler på, hvordan kroppens udseende og brugen af kroppen afhænger af den tid, vi lever i. Afsnittet om kroppen i samfundet ­ din krop beskriver begreberne fysisk aktivitet, motion og idræt fra forskellige synsvinkler.

En overordnet idé i udstillingen har været, at den skal være aktiverende. Det fysiologiske afsnit er derfor bygget op om en række forskellige aktiviteter. Du kan måle din højde, vægt, blodtryk og puls. Du kan teste din reaktionsevne, balanceevne, styrke, smidighed og din kondition. l computerafsnittet kan du sætte dine egne tal ind i et program og vurdere og sammenligne resultaterne.

Menneskekroppen

gennem tiderne

Indhold:

Kropsopfattelsen
Holdning til arbejde
Den guddommelige krop
Den syndige krop
Den kunstige krop
Den naturlige krop
Den industrielle krop
Den ny krop

Kropsopfattelsen

Vi er tilbøjelige til at tro, at vor egen tids kropsopfattelse er eviggyldig.
Historien viser imidlertid, at enhver tid har opfattet og tilstræbt at omdanne kroppen ud fra tidens syn på, hvordan kroppen ideelt set burde se ud, og hvad den skulle bruges til.
De billeder vi hyppigst ser, og dermed danner os af en bestemt tid, har oftest rod i den herskende klasses liv og idealer, mens der i andre samfundslag har eksisteret et andet liv og andre normer.
Også i dag er der, inden for den tidsmæssige og kulturelle ramme vi lever i, forskelle fra gruppe til gruppe.

Men det er ikke kun tiden, der har betydning for opfattelsen af kroppen. Den lange europæiske tradition, vi selv er en del af, har haft og har fortsat en kropsopfattelse, som adskiller sig fra andre kulturers. Kropskulturen varierer altså både med tid og sted.

Holdning til arbejde

Det at arbejde har ikke altid været betragtet som en menneskeret. l lange perioder har arbejde og specielt fysisk arbejde været foragtet, og arbejdet satte store sociale skel. Det var underklassen, der skulle trække samfundets tunge læs, mens overklassen kunne hengive sig til at dyrke, pleje og forme kroppen.

Det arbejdsfri menneske som ideal
I mange århundreder var overklassen eller adelsaristokratiet således stolt over at være arbejdsfri. Det var fint ikke at bestille noget, og den aristokratiske krop blev efterhånden mere et symbol på social rang end en arbejdende organisme.
Som en »dukke« endte den med at optræde i en dukketeaterverden.

Det arbejdsomme menneske som ideal
Den gamle aristokratiske verden blev omstyrtet for ca. 200 år siden og dukketeateridealet erstattet af et mere praktisk syn på kroppen.
Borgerskabet tog magten, og nu måtte man arbejde sig op i samfundet. Holdningen til arbejdet blev derfor totalt ændret, og det påvirkede også i markant grad synet på kroppen, som nu blev et aktiv for det fremadstræbende menneske.
Denne omvæltning omkring år 1800 var således meget afgørende for den nutidige opfattelse af kroppen, men der er også i årene efter 1900 sket store forandringer. I de følgende afsnit er glimt fra forskellige historiske perioder i Europa brugt til i grove træk at illustrere synet på kroppen gennem tiden.

Den guddommelige krop

Den atletiske mandskrop somdet klassiske ideal
Vor tids kropsdyrkelse kan minde om den, der fandt sted i Grækenland for ca. 2.400 år siden. Grækerne spejlede selvglade deres kroppe i kunsten, som vi spejler vores i reklamebilleder. Grækerne dyrkede og beundrede menneskekroppen så meget, at også deres guder blev afbildet med ideale menneskekroppe. De klassiske græske idealer genfindes i nutidens forestillinger om en smuk krop, ligesom deres idræt også bruges som forbillede. Ord som gymnastik, olympiade og atletik viser forbindelsen til denne tid.
Men på mange områder er nutidens forestillinger og idealer alligevel meget forskellige fra de gamle grækeres. For dem var den fri mand i centrum. Kvinder og slaver var ikke »rigtige« mennesker. Idealet tog udgangspunkt i en aristokratisk krigertradition, mens andet fysisk arbejde ikke var værdsat og blev overladt til slaverne.
Selv om kropsdyrkelsen også havde et nyttigt militært formål, blev den på idrætspladsen udviklet til den højeste grad af skønhedsdyrkelse. Smukke græske mænd viste med stolthed deres nøgne kroppe frem på idrætspladsen, som på græsk hedder gymnasion.
Gymnos betyder netop nøgen. Kvinderne måtte ikke kigge på disse herlige nøgne mænd, der blev besunget i digte, afbildet i statuer og på alle måder næsegrus beundret. Dog har der eksisteret særlige olympiske konkurrencer for kvinder. De blev afholdt dagen før mændenes.
Den skønne atletiske mandskrop var et synligt udtryk for nogle af samfundets centrale værdier. En smuk atlet var således »Det sande menneske«, idet der ikke blev skelnet mellem menneskets ydre og indre eller skønhed og sandhed.

Den syndige krop

Menneskekroppen nedvurderet og mistænkeliggiort
l middelalderens Europa var der derimod en tydelig skelnen mellem krop og sjæl. Kropssynet var helt domineret af en enerådende kristen ideologi. Det var sjælen, der betød noget, og den skulle frelses til det evige liv.

Livet på jorden var en prøvelse, arbejdet en forbandelse og legemet var sæde for begær og synd.

Specielt blev kvindens krop anset for syndig og opfattet som et djævelsk redskab, som ledte mandens tanker på afveje. Kroppen skulle undertrykkes og undertiden straffes. Selvpiskning var en måde at udtrykke bod og anger på.
Et opofrende liv i et kloster i kamp mod kroppens behov og helliget åndelige, kristne værdier var et ideal. Men der var også et samfund uden for kirken, hvor der på trods af de kropsfjendske forestillinger blev levet et voldsomt fysisk liv.
Ved højtider og på festdage kastede de hårdt arbejdende ufri bønder sig ud i lege og dans.
Også ridderadelen dyrkede kropslige aktiviteter. Idealet var råstyrke frem for bevægelighed: »Stå fast - sid fast!« Ridderne var højt hævet over andre. De elskede jagt, turneringer og krigeriske handlinger med tunge lanser og sværd, som forudsatte stor styrke. Bevægeligheden blev mindre og mindre efterhånden som disse »tunge drenge« helt blev indkapslet i rustninger af stålplader. Når de faldt af hesten, var de således helt hjælpeløse.

Mens ridderen var lukket inde i sin rustning, var den adelige jomfru spærret inde i borgen. Hun var først og fremmest familieejendom, beregnet til brudehandel i slægternes magtoverenskomst.
Efter giftermålet hændte det, at fruen blev låst inde i et kyskhedsbælte af jern, mens hendes mand rejste bort i krig. l middelalderen var mistilliden til kroppen stærk både i og uden for kirken.

Den »kunstige« krop

Menneskekroppen som påklædningsdukke
Mens bønderne stadig trællede for herremanden, udviklede adelen en uhørt forfinet livsform og kropskultur. l 1600-1700-tallet nåede kongemagten sit højdepunkt, og livet ved hoffet var isoleret fra det øvrige samfund og højt hævet over arbejdslivet. Det var et liv i lediggang, fester og intriger, men livsformen var underlagt stramme regler, såkaldt etikette.
Kropskulturen var meget kunstfærdig. Kroppen blev omdannet af udsøgt forfinede modeklæder, håret erstattet af parykker, huden dækket af sminke og linnedtøj, og maven blev snøret af korsetter. Selv adelen vaskede sig ikke, men skiftede blot skjorte.
Også bevægelsesmønsteret var underlagt stramme regler. Adelsbørn lærte at danse, fægte og ride. Disse »adelige exerciter« foregik efter nøje fastlagte geometriske mønstre.

Ridning og jagt kunne nok give motion, men idealet var kunstigt og stift, nøjagtig ligesom dansen ved hoffet. Den var en stilfuld og værdig paradedans, hvor det vigtigste var at vise sig selv og sin rang i samfundet frem. l alle situationer skulle kroppen tage sig ud. Den var blevet en påklædningsdukke. Det var i protest mod dette kunstige liv, at filosoffen Jean Jaques Rousseau i 1700-tallet skrev, at civilisationen var skyld i ødelæggelsen af menneskets ånd og krop. Mennesket skulle vende tilbage til naturen og kroppen frigøres.
Disse revolutionære tanker kunne bruges af det stadigt voksende og stadigt rigere borgerskab i byerne. De passede til en borgerlig uddannelse, som skulle være anderledes praktisk end den adelige.
Den kunstige krop måtte vige pladsen for et nyt kropssyn.

Den »naturlige« krop

Vor tids kropsopfattelse begynder
»Tilbage til naturen!« lød det i tiden omkring den franske revolution i 1789.
Med aristokratiets fald fik borgerstanden magten, og en ny tid med et nyt syn på kroppen vandt frem. Den nye magtbærende samfundsklasse foragtede ikke det at arbejde, og den borgerlige mand ville i modsætning til aristokraten arbejde med flid, hvilket på latin hedder industria. Sønnerne skulle opdrages til at arbejde, og der blev oprettet skoler med praktiske fag. De nye borgerskoler underviste også i gymnastik med løb og spring. Det foregik oftest i naturen, i skoven eller parken og i en løs klædedragt.
Den gamle opdeling i en arbejdende underklasse og en arbejdsfri overklasse gik efterhånden i opløsning, og hermed ændredes også tidligere tiders vilkår for kroppens udseende og bevægelse. Til gengæld opstod der i 1800-tallet andre sondringer, nemlig mellem alder og køn. Et barn var ikke længere en voksen i miniformat, men et særligt væsen der levede i en egen verden. Barndommen blev »opdaget«. Barnets kropslige opdragelse blev et pædagogisk speciale, nemlig gymnastiklærerens. Også forskellen på kønnene blev uddybet. Mandsidealet var dynamisk, aggressivt og arbejdsomt, mens kvindeidealet var sart og sårbart. Den succesfulde borgermands hustru og døtre var lukket inde bag hjemmets beskyttende mure og bar fine klæder, som i forskellig grad hæmmede deres kropsudfoldelse.
Borgerskabets »fine damer« fortsatte således den aristokratiske påklædningstradition.
Hvor blev naturligheden af? Den blev efterhånden til videnskab. Lægerne fik mere og mere indsigt i kroppens funktioner og samtidig magt over kropssynet. Naturvidenskaben gjorde krav på enerådende at bestemme over kroppen, på samme måde som den kristne ideologi havde gjort det tidligere.

Den industrielle krop

Maskinerne ændrer kroppens vilkår
Fra slutningen af 1800-tallet og langt ind i vort århundrede ændrede videnskaben og den stigende industrialisering i markant grad levevilkårene og synet på kroppen. Naturvidenskaben formulerede sit kropssyn i industrielle billeder: Kroppen som en effektivt fungerende maskine, der skal have brændstof og holdes fri for affaldsstoffer. Samtidig fik en stor hygiejnisk indsats og vaccinationsprogrammer bugt med plager og sygdomme, som tidligere havde forringet menneskets overlevelse lige fra fødslen. Arbejdet blev accepteret af alle samfundslag ­ også af kvinder. Mens det tidligere kun var underklassens kvinder, der arbejdede, trængte nu også middelklassens og borgerskabets unge kvinder frem på arbejdsmarkedet. Samtidig fik kvinderne større krops- og bevægelsesfrihed. Arbejderne erobrede retten til ferie og fritid, så der var muligheder for sol, cykelture og havbade. Det solbrændte look, som tidlige re havde været tegn på tarveligt kropsarbejde, kom på mode. Der blev således rokket ved de gamle skel mellem køn og socialklasse.
Til gengæld blev skellene mellem aldersklasserne yderligere cementeret. Børnearbejde blev forbudt, og de gamle pensioneret. De var altså ikke længere en del af arbejdsmarkedet. Skolegangen blev længere og længere, og de unge, livlige kroppe blev under opvæksten bukket sammen på skolebænken. Som modvægt hertil skulle skolegymnastikken rette op på kroppens holdning med formgivende øvelser. Gymnastik blev et middel til fysisk sundhed.
Sporten blev fritidens modstykke til det industrielle arbejdsliv. Den sportslige ideologi faldt helt i tråd med den industrielle tanke. Også den sportslige krop skal være effektiv og produktiv, og trænes til konkurrence på et resultatorienteret marked. Dette udtrykkes måske kortest og mest klart i de Olympiske Leges motto: »Hurtigere, højere, stærkere«.

Den ny krop

Den nutidige krop – din krop
Tidligere tiders kamp for simpel overlevelse er i større og større udstrækning blevet til et spørgsmål om livskvalitet. Det er ikke et entydigt begreb, men det at have arbejde har fået afgørende betydning. Alle voksne gør krav på arbejde. Men den rivende udvikling de sidste 30 år har ændret specielt de fysiske arbejdsbetingelser meget, og i det såkaldte servicesamfund er behovet for de kropslige arbejdspræstationer næsten overflødiggjort. Elektronisk styrede maskiner og strømlinede kommunikationsmidler er et nyt miljø for kroppen. Den fysiske styrke har mistet sin betydning, så forskellen på mænd og kvinder er blevet udjævnet på dette område.

Samtidig med at arbejde er blevet en menneskeret, er kroppen i vid udstrækning blevet arbejdsløs, og for de fleste ligger de kropslige udfoldelsesmuligheder i fritiden. Frigjort fra nødvendighedens tvang må hver enkelt selv »vælge sin krop«. Tager du trappen eller elevatoren? Vælger du at gå eller cykle, eller snupper du bussen eller bilen? Får du tid til at løbe, gå i motionscenter eller dyrke idræt, når der er masser af spændende sportsbegivenheder i tv?

Idealet går i retning af en aktiv, veltrimmet krop, og det understøttes af de kommercielle markedsfremstød. Forretningerne bugner af sko, dragter og redskaber til alle mulige slags fritidsbeskæftigelser, og body- og fitnesscentre skyder op. Også mediernes fokusering på sportsbegivenheder og sportshelte og de mange oplysningskampagner understøtter de nye kropsidealer. Med en tiltagende optagethed også af kroppens udseende nærmer vi os et kropssyn, som kan minde om det klassiske græske. Men i dag gælder det for alle, mænd såvel som kvinder. Idealer og værdier skifter, og selv om kroppen i udstrakt grad har mistet sin værdi i arbejdslivet, har den fået ny værdi i fritidslivet.

Kroppen

i samfundet – din krop

Indhold:

Sunde og aktive borgere
Sundhedsvaner
Er du aktiv nok?
Livsstil og sundhed
Livsstil og værdier
Er kroppen blevet vores visitkort?

Sunde og aktive borgere

Mens det historiske afsnit "Menneskekroppen gennem tiderne" handler om forskellene i opfattelse af krop og bevægelse gennem mange århundrede, prøver dette sociologiske afsnit at beskrive og forklare forskelle i sundheds- og idrætsvaner i dagens Danmark. Forklaringerne på, hvordan vi dyrker idræt og er fysisk aktive, kan findes både på samfundsniveau og på individniveau. Forklaringer på samfundsniveau handler om, at se på hvordan udviklingen i "det store samfund": økonomi, politik og lovgivning virker på forskellige grupper og de enkelte individer. Det vil fx sige, at man ser på hvordan ændret lovgivning, arbejdsmarkedspolitik og familiemønstre hænger sammen og hvilken indflydelse de har på fritiden. Hvad betyder det for eksempel for idrætsvanerne, at folk får kortere eller længere arbejdstid? Omvendt tager forklaringer på indiv idniveau udgangspunkt i det enkelte individ og ser på de grupper, individet indgår i. De grupper vi taler om, er populært sagt "skabe": ven-skab, familie-skab, slægts-skab, nabo-skab, kammerat-skab, medlems-skab, m.m. For at kunne forstå, hvordan både samfundet og det at dyrke idræt og være fysisk aktiv har forandret sig, må man som regel se bagud i en kortere tidsperiode, for at forandringerne bliver til at få øje på. I dette afsnit vil vi anvende alle tre perspektiver, både samfunds perspektivet, individ perspektivet og det historiske perspektiv.

En stat ønsker raske, sunde og velfungerende borgere. Når det danske offentlige system på alle niveauer, både statsligt, amtskommunalt og kommunalt, opfordrer befolkningen til at dyrke idræt og være fysisk aktive, er det, fordi fysisk aktivitet opfattes som et middel til at nå disse mål. I Danmark giver det offentlige økonomisk støtte til idræt og fysisk aktivitet. Men det offenlige igangsætter også forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter. At "motion styrker livet", som titlen lyder både på dette hæfte og den tilhørende udstilling, er et budskab, som det offentlige siden midten af 1980´erne har forsøgt at kommunikere ud til den danske befolkning. Baggrunden er blandt andet, at Danmark i 1985 underskrev et charter (en traktat) i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) regi om "Sundhed for alle i år 2000«. I 1999 udkom "Regeringen s folkesundhedsprogram 1999-2008«, der er et program for hvordan det offentlige kan skabe sundere rammer for folks hverdag. Folkesundhedsprogrammet handler om sundhed i bred forstand og har i forlængelse heraf to overordnede mål: 1."Længere liv med højere livskvalitet" og 2."Social lighed i sundhed". Et af de områder, hvor programmet anbefaler en indsats, er "Kost og motion". Dette vil det offentlige gøre ved, at udforme en ny "motionspolitik" hvor man vil forbedre befolkningens idrætsdeltagelse. Hvordan vil man så gøre dette?

Sundhedsvaner

Fra motion til fysisk aktivitet
Det er vigtigt, at man er lidt fysisik aktiv hver dag. Det anbefales, at voksne er fysisk aktive ca. 30 minutter dagligt og børn ca. 1 time dagligt. På plancherne til "Motion styrker livet" udstillingen anbefales det, at man motionerer, hvad der svarer til ca. 4 timer om ugen, som med lidt sved på panden svarer til ca. 2.000 kaloriers forbrug om ugen. I dag ved vi fra forskning at det ikke er nok, at sige 4 timer om ugen, for hvis folk så kun cykler sig en lang tur på 4 timer hver søndag, så giver det slet ikke samme sundhedsmæssige effekt som at være lidt fysisk aktiv hver dag.
Allerede i 1990 understregede man i udstillingen, at motion er andet og mere end idræt, at man også kan få motion på mange andre måder. Alligevel har man i Sundhedsstyrelsen erfaret, at mange mennesker forbinder motion med noget, man skal klæde om til, og derfor har man gerne villet understrege, at det behøver man ikke. Nu har man valgt at tale om "fysisk aktivitet" i stedet for motion i dette nye hæfte.

Betegnelsen "fysisk aktivitet" rummer netop en større bredde af aktiviteter end motion gør, og antyder, at bare vi bevæger os er det lige meget hvordan, vi kan cykle, gå med aviser, danse, gøre rent, gå tur med hunden eller dyrke sport. Derfor har alle også en mulighed for at vælge så mange aktiviteter i hverdagen som muligt, der rummer en form for fysisk aktivitet.

Fra Sundhedsstyrelsens side anbefales det, at børn og ungei skolealderen dagligt skal dyrke en times fysisk aktivitet, mens voksne anbefales en halv time daglig fysisk aktivitet.
Den fysiske aktivitet kan opdeles i mindre perioder af fx 10-20 minutter.

Er du aktiv nok?

En af de seneste undersøgelser i Danmark er "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil 1996/97«, som er gennemført med et spørgeskema til 25.000 elever og med ca. 16.000 af disse testet i en fysisk max-test (konditionstest).
Resultatet herfra giver et positivt billede af danske elevers sundhedsvaner og livsstil. Der er tale om en meget aktiv gruppe (www.uvm.dk/gymnasie/almen/projekter/sundliv.htm). Som det også fremgår af nedenstående skemaer:

På trods af disse høje tal for fysisk aktivitet i almindelighed og idræt i særdeleshed er det nødvendigt at bemærke, at der er ca. 30%, der er fysisk aktive i mindre end 2 timer om ugen og 15-17%, der dyrker idræt mindre end en halv time pr. uge og ca. 40%, som dyrker idræt mindre end 2 timer pr. uge. Det vil altså sige, 30-40% ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalede krav. Da fysisk kondition er af væsentlig betydning for sundhedstilstanden, pointeres det i undersøgelsen, hvor vigtigt det er at få en livsstil, hvor fysisk aktivitet indgår som en naturlig del af hverdagen.

Livsstil og sundhed

Livsstil er et meget anvendt begreb i mange forskellige sammenhænge, i daglig tale, i medier, i undersøgelser og i forskning. Hvad man skal være opmærksom på er, at man ikke mener det samme med begrebet i de forskellige sammenhænge, det bliver brugt. Den populære brug af begrebet, som oftest ses i medierne, handler om vores forbrugs- og indkøbsvaner, fx om vi går med solbriller fra et supermarked eller et par mærkevarebriller, osv. Når livsstil bliver brugt sammen med sundhed, er det almindeligvis med en "naturvidenskabelig" definition af livsstil, hvor livsstil opfattes som motionsvaner, kostvaner, rygevaner og alkoholvaner. Disse vaner eller for de tre sidstes vedkommende u-vaner har indflydelse på vores fysiske velvære og sundhed i form af fedme, hjerte-karsygdomme, lungekræft, leverskader, rygproblemer, mm. Denne måde at opfatte livsstil på ses i rapporten "Gymnasi eelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil 1996/97«. I rapporten nævnes der kost, rygning, alkoholforbrug, stoffer, motion og andre fritidsaktiviteter som nogle af de områder, man mener, at den enkelte selv kan være med til at påvirke. Vi kan ikke selv vælge vores sociale eller biologiske baggrund, men vi kan vælge, når det gælder vaner som: kost, rygning, alkohol, stoffer og fysisk aktivitet!

Livsstil og værdier

Inden for sociologien findes der andre måder at se livsstil på.
Men fælles for dem alle er, at de mener, at vores sociale baggrund spiller en meget stor rolle for det vi gør og de valg vi træffer. Livsstilstudier handler om at beskrive og forklare, hvordan de forskellige befolkningsgrupper systematiserer deres liv og finde ud af, hvilke principper disse liv er styret af. Man kan definere livsstil som den ubevidste handlen, man har i hverdagen. Det der fører til denne handlen og holdninger er personernes normer og værdier. I alle livsstile ligger en forestilling om, hvilke normer og værdier der er de rigtige, og derfor er der ikke enighed om disse: er det penge og ting der er det vigtigste, fællesskab og kreativitet, traditioner og sparsommelighed eller frygt for fremmede og forandringer? I nogle livsstilsundersøgelser opdeles befolkningen i fire forskellige segmenter (grupper) efter de principper og værdier, der kendetegner deres liv. Er de modernister? Eller traditionalister? Er de materi alister? Eller idealister? Herudfra dannes så de fire segmenter, der fremkommer ved at dele en cirkel i fire lagkagestykker:

De fire lagkagestykker kaldes for henholdsvis nordvest, nordøst, sydvest og sydøst. Nordvest er kendetegnet af individualisme og tro på egne evner samt fokus på penge og materiel velstand. Nordøst er kendetegnet af en stærk gruppeidentifikation samt fokus på uddannelse og dannelse. Sydvest er kendetegnet af materialisme (økonomi og velstand) samt af en skepsis over for forandring og fremskridt. Sydøst er kendetegnet af en stærk solidaritet med alle, der er tæt på en – familie, venner, osv. samt med et ønske om at bevare de traditionelle værdier. Med andre ord er det altså nogle meget forskellige værdier der råder i de fire segmenter. Med denne forståelse af livsstil kan man ikke "bare" ændre sine værdier, holdninger eller "dårlige" vaner. Man skal først og fremmest selv erkende, at man har en dårlig vane, derefte r virkelig ønske at ændre den og dernæst skal man vide, hvordan man så kan ændre den.

Er kroppen blevet vores visitkort?

Med disse mange forskellige måder at leve på og de mange forskellige livsstile, er det først og fremmest kroppens ydre fremtoning, vi tillægger betydning. Det er her forskellene markeres, og derfor at ens ydre og ens krops fremtræden er blevet så vigtig i dagens moderne samfund. Kroppens fremtræden og udseende spiller en større og større rolle for vores identitet og for andres opfattelse af os. Både mænd og kvinder, unge og gamle arbejder derfor hårdt på at skabe sig et image ud fra præsentationen af deres krop. I dagens samfund tæller det på plussiden at have en ungdommelig og sportstrænet krop. De fleste oplever, at man skal sælge sig selv på markedet. Og at vi er "på markedet" livet igennem. Vi gifter os, men der er ingen garanti for, at ægteskabet holder. Vi har et arbejde, men der er heller ingen garanti for, at vi kan beholde det.

Hele tiden skal vi være parat til forandringer, og derfor kan vi ikke tillade os at blive sløve. I ungdommen, hvor ens liv på mange måder forandrer sig og ens krop forandrer sig, er det vigtigt ikke at overdrive. Hvis man følger en normalvægt (se senere i dette hæfte), så er det perfekt. Desværre er presset fra mediernes brug af meget tynde fotomodeller og filmstjerner massivt. Det kan få nogle til at slå over i en overdreven kropsfiksering, hvor træning af kroppen kan udvikle sig til en besættelse, så det går ud over alt andet i ens liv. Denne kropsfiksering kan også udvikle sig til spiseforstyrrelser. En dansk undersøgelse (Petersson 1997) viser, at cirka halvdelen af alle yngre kvinder har et problematisk forhold til deres krop. De mener, de vejer for meget. Mange af dem lider af en mild form for spiseforstyrrelse i form af faste, hårde slankekure, overdreven motion e ller grovæderi. For nogle ender dette i mere ekstreme og sygelige spiseforstyrrelser såsom anoreksi og bulimi. Følgerne af disse spiseforstyrrelser er mange og nogle følger en resten af livet. Med vægttabet kan følge: knogleskørhed, ødelagte tænder, væksten kan forsinkes og menstruationen kan ophøre. Der til kommer de psykiske problemer der følger med. En helt ny norsk undersøgelse har vist, at spiseforstyrrelser også forekommer blandt unge mænd, faktisk optræder et ud af fem tilfælde af spiseforstyrrelser blandt mænd. Langt de fleste af de unge mænd, der får spiseforstyrrelser, vægttræner meget.
Heldigvis er disse tilfælde sjældne, langt de fleste unge er fysisk aktive og dyrker idræt med stor fornøjelse.

(*Disse afsnit kan bruges i arbejdet med planche 5, 6, 7, 8 og 9)

Idræt

– en populær aktivitet

Indhold:

Idrættens samfundsmæssige placering og betydning
En aktiv befolkning
Idrætsvaner og valg
Idrættens paraplyer
Foreningerne som demokratiets vugge
Idrætsfaciliteter
Idrætsgrene – gymnastik og fodbold
Hurtigere – højere – stærkere
Dit liv og din krop – dine valg

Idrættens samfundsmæssige placering og betydning

Idræt og fysisk aktivitet er de mest populære frivillige aktiviteter i dagens Danmark. Faktisk er det at gå tur og lave havearbejde de mest udbredte fysisk aktiviteter efterfulgt af idræt i en eller anden form. Befolkningens idrætsvaner er bestemt af de rammer, som gives dels af idrættens egen verden og dens måde at organisere sig på, og dels af den statslige/kommunale lovgivning og støtte, som idrætten får.
Samt selvfølgelig af den hverdag, vi har med arbejde, fritid og familieliv. Til at forstå de meget forskellige hverdage som dagens danskere lever under er livsformsbegreberne et godt redskab. Til forskel fra livsstil handler livsformerne ikke kun om værdier og normer, men også om hvordan arbejde, fritid og familie kombineres og hvordan disse prioriteres indbyrdes i hverdagen. Arbejder man for at leve, lever man for at arbejde eller lever man for at være sammen med familien? Inden for etnologien arbejder man med tre forskellige livsformer:
I den selvstændige livsform skelnes der ikke mellem arbejde og fritid, man taler derfor om et dagsværk. Med denne livsform er det afgørende at være sin egen herre, det vil sige, at være sin egen arbejdsgiver. Lønarbejderlivsformen er kendetegnet ved, at man arbejder for at leve det gode liv i fritiden. Med karrierelivsformen er det omvendt. Med denne er arbejdet målet, og man bruger fritiden til at fremme karrieren. Livsformerne slår også igennem i idrætten. Foreningsmedlemmer og især dem, der arbejder frivilligt i foreningerne, har i høj grad en lønarbejderlivs-form eller en selvstændig livsform.

Mens de fleste personer med en karrierelivsform oftest hverken har tid eller lyst til at deltage i det frivillige foreningsarbejde, med mindre det kan fremme deres arbejdsmæssige karriere. Med karrierelivsformen er det vigtigt at være i fysisk god form, så man kan yde det bedste i sit arbejde, men idrætten skal tilpasses arbejdet, derfor bliver det oftest købeidræt eller idræt på egen hånd, der vælges med denne livsform. Med livsformerne fastholder man, at vores måde at prioritere arbejde og fritid på stadigvæk er afgørende for vores måde at leve på og at de værdier, normer og holdninger vi har stammer herfra. Med livsformsteorien, mener man derfor ikke, at vi har et frit valg, men omvendt har vi langt større valgmuligheder på mange områder af livet end vores forældre og bedsteforældre havde. Vi har større valgmuligheder med hensyn til udda nnelse, hvor vi vil bo, hvilke fritidsaktiviteter vi vælger: musik, idræt, teater, sang, computer, osv., om det er idræt vi vælger, hvordan vi dyrker idræt, og hvor vi dyrker idræt.

En aktiv befolkning

Mere end halvdelen af den voksne befolkning har valgt at være fysisk aktiv i deres fritid i dagens Danmark. Gennem hele 1900-tallet har der været en kontinuerlig stigning i antallet af folk, der er fysisk aktive i deres fritid, og i de seneste 20-30 år er der nærmest sket en eksplosiv stigning. I den samme periode er der også sket en masse samfundsmæssige ændringer, hvoraf noget af det mest iøjnefaldende nok er kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Alene fra 1974 til 1985 faldt andelen af hjemmegående husmødre fra 43% til 8%. Det er især de offentlige arbejdspladser, som kvinderne har indtaget. Så på trods af, at de voksne i en familie i dag arbejder mere end tidligere, så er vi alligevel blevet mere idrætsaktive!
I Danmark har Socialforskningsinstituttet siden 1964 gennemført nogle undersøgelser om befolkningens kultur- og fritidsvaner, og derfor kan vi sige en hel del om, hvad der er sket med idræts- og motionsdeltagelsen gennem de sidste 30 år. I dag er idræts- og motionsdeltagelsen oppe på at have ca. halvdelen af den voksne befolkning som aktive, men sådan har det ikke altid været. Idræts- og motionsdeltagelsen er fra 1964 til 1998 steget fra 15% til 51%. Heraf dyrker ca. 30% af dem idræt i idrætsforeninger og resten på egen hånd eller idræt organiseret på anden vis (fx arbejdsplads og boligforening). Tidligere var der langt flere mænd, som var aktive, i dag er de to køns deltagelse lige store, men der er forskel på hvilke aktiviteter og hvordan de dyrker idræt.
Mænd dyrker fx. typisk mere foreningsidræt end kvinder og kvinder dyrker mere gymnastik end mænd. Samtidig har vi også fået et deltagelsesmønster, hvor der fra at være flest unge og voksne i dag også er mange ældre, der fortsætter med at dyrke idræt. Vi har altså ikke længere et stort frafald, som skyldes alder, men selvfølgelig er der forskel på, hvordan man er fysisk aktiv med alderen.
Der er stadigvæk forskelle på idræts- og motionsudøvernes uddannelse og indtægt, jo højere begge dele er – jo mere idræt og motion dyrker man.

Idrætsvaner og valg

Det mest iøjnefaldende ved denne 30-årige periode er det forandrede organisationsmønster.
Det forandrede mønster er kendetegnet ved, at det går fra en ren foreningsorganisering, hvor de, der dyrkede idræt, gjorde det i en forening, til et mere blandet organisationsmønster hvor der dyrkes idræt både i kommerciel idræt, i offentligt regi, i foreninger og selvorganiseret.
I modsætning til tidligere fra ca. 1950'erne til 1970'erne, hvor man dyrkede en eller to foreningsidrætter, der hvor man boede, typisk håndbold, fodbold, badminton eller gymnastik, betyder det organisatoriske miks blandt andet, at valgmulighederne er blevet meget større. I dag findes der et utal af forskellige idrætsgrene, der findes et hav af motions- og fitnesscentre samt flere og flere, der løber for sig selv. Dette langt større udbud af aktivitetsmuligheder har også medført, at vores idrætsvaner er blevet mere forskellige, selv om vi bor samme sted, går på samme uddannelsesinstitution eller har samme job.
I følgende tabel kan man se, hvilke idrætsgrene gymnasieelever og HF-kursister foretrækker at dyrke:

I de fleste unges og voksnes idrætsvaner genfinder vi også et mix i form af mange forskellige aktiviteter og mange forskellige steder, hvor disse dyrkes/udfoldes. I vores hverdag færdes vi på mange forskellige arenaer i løbet af en dag og uge: hjem/bolig, uddannelsessted, arbejdsplads, venner, idrætsforening, motionscenter, svømmehal, fester, indkøb, koncerter, diskotek, biograf, netcafé, bibliotek, osv. Dette mønster og de mange valgmuligheder er udtryk for, at idræts- og motionsvaner ikke længere er tæt koblet med køn og klasse. Der er sket en opløsning af de traditionelle fællesskaber, hvilket kommer til udtryk i en stigende individualisering. Individualiseringen er dog ikke ensbetydende med, at vi ikke har brug for fællesskaber, det er bare nogle andre og mere midlertidige fællesskaber. Fællesskaber er netop noget af det, idrætten rummer og uden tvivl dermed også en af grundene til dens stigende popularitet. Ud over fællesskabet er der mange andre grunde til at dyrke idræt. Her nedenfor ses, hvilke grunde gymnasieelever og HF-kursister angiver som de væsentligste, og der ses nogle tydelige forskelle på piger og drenges grunde:

Det mest karakteristiske for det moderne idrætsmønster er måske nok, at en bestemt gruppe af befolkningen ikke har én bestemt grund til at dyrke sport og ikke dyrker én bestemt sportsgren. Snarere er det sådan, at den enkelte går i motionscenter for at holde sin krop/tabe sig, løber en tur for sundheden og velværets skyld, dyrker fodbold eller håndbold i en forening for kammeratskabet og samarbejdets skyld. Vi ser altså en blanding af grunde og en blanding af kommerciel organiseret, selvorganiseret og foreningsorganiseret idræt.

Idrættens paraplyer

Det er karakteristisk for Danmark at vi i idrætten i dag stadig har en dobbelt organisering, med to store hovedorganisationer som har rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet. Her blev grundlagt det, der i dag hedder Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). DGI startede med at organisere skytteforeninger på landet og senere også den folkelige gymnastik på landet. Kort tid herefter blev grundlagt det, der i dag hedder Danmarks Idræts-Forbund (DIF). DIF startede i København med at organisere sporten – de engelske sportsgrene som fx fodbold, kricket, tennis, sejlsport og hestesport. De to organisationer er stadig forskellige, selv om de på mange måder også ligner hinanden.
I DGI er gymnastikken stadig den centrale idræt, men i dag organiserer DGI også en lang række af de mest udbredte sportsgrene som fodbold, håndbold, mm. I DIF er de forskellige sportsgrene stadigvæk udgangspunktet, men der er kommet langt flere af dem, og i de fleste af DIFs specialforbund tager man sig også af idrætseliten.
Det samme gør Dansk Olympisk Komite og Team Danmark. Både DGI og DIF støttes af staten med store faste årlige milliontilskud som de er sikret via Tipsloven fra 1948. Begge organisationer kæmper for udbredelsen af idræt og deres måde at dyrke idræt på samt for gode vilkår for deres medlemmer.
Deres medlemmer er landets ca.10.000 idrætsforeninger, hvoraf mange af dem er medlem af begge organisationer. Det, de tilbyder medlemmerne (foreningerne), ud over det allerede nævnte, er kurser og uddannelse af trænere og ledere samt organiseringen af turneringer og stævner.

Foreningerne som demokratiets vugge

Idrætsforeningerne har også deres rødder tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor samfundet på mange måder var inde i en brydningstid. Hvor landets daværende hovederhverv landbruget blev omlagt fra kornproduktion til animalsk produktion, og hvor en industriproduktion skabte nye arbejdspladser til en ny gruppe i samfundet: arbejderne.
Men tiden var også præget af en folkevandring fra land til by og dermed af en opløsning af tidligere tiders traditionelle bo-, arbejds- og slægtsfællesskaber. I stedet fandt folk sammen i mere interessebetonede og midlertidige fællesskaber, i foreninger.
Det at danne foreninger var tidligere ikke noget, borgerne bare kunne gøre, først med Grundloven af 1849 blev borgerne sikret "foreningsfrihed" og "forsamlingsfrihed". Foreningerne betegnes som "demokratiets vugge", fordi samfundet betragter dem som et sted, hvor børn og voksne bliver opdraget til demokrati ved selv at indgå i det praktiske, daglige, demokratiske arbejde.
Forskellen på at være medlem af en idrætsforening og kunde i et motionscenter er netop demokratiet. Både i idrætsforeningen og motionscenteret kan du gå din vej "stemme med fødderne", hvis tilbudet ikke passer dig, men kun i foreningen har du stemmeret dvs indflydelse med mulighed for at komme til orde og udtrykke din mening på generalforsamlinger og møder. Derfor er foreningerne også politisk blevet støttet af stat og kommuner.
Den første statslige lovgivning var Fritidsloven fra 1968, som blev afløst af "Folkeoplysningsloven" i 1990. Denne lov giver foreningerne adgang til kommunale lokaler og idrætsanlæg samt giver dem aktivitets/medlemsstøtte.

Idrætsfaciliteter

De fleste danske kommuner har faktisk støttet de lokale idrætsforeninger lang tid før både Fritidsloven og Folkeoplysningsloven, men det foregik mest ved at kommunerne gav foreningerne gratis adgang til offentlige lokaler eller opførte særlige idrætsanlæg til dem, som det fx blev gjort i København i 1911, hvor Idrætsparken blev anlagt.
Allerede i 1937 kom der en skolelov der pålagde kommunerne at stille skolens gymnastiksal til rådighed og anlægge boldbaner, som de lokale idrætsforeninger kunne anvende.
Den politiske sammenkobling af lokaler og anlæg, hvortil foreningerne fik gratis adgang, har uden tvivl været årsagen til, at vi har så mange idrætsforeninger, som vi har. Igennem idrætspolitikken i Danmark løber det som en rød tråd, at man fra det offentlige har villet sikre idrættens rammer og givet idrætsudøverne retten til selv at fylde disse rammer ud, uden at staten og kommunerne blandede sig i, hvordan folk dyrkede idræt (Ottesen og Ibsen).
Danmark er da også det land i Europa, der har de fleste idrætsfaciliteter pr. indbygger.
Den nyeste undersøgelse fra 1996 viser, at der på dette tidspunkt fandtes en idrætshal for hver 3.852 indbyggere i Danmark, en svømmehal for hver 13.831 indbyggere, en fodboldbane for hver 1.020 indbyggere, og en tennisbane for hver 2.833 indbyggere (Tinning 1998). Idrætsfaciliteterne har været vigtige for idrætsbevægelsens udvikling og vækst, men i dag er de ikke alene afgørende for, at befolkningen er fysisk aktiv.

Idrætsgrene – gymnastik og fodbold

Selv om vi synes, vi lever i et samfund, hvor tingene forandres hastigt, så sker de fleste forandringer faktisk langsomt over lang tid ved, at mange ting er meget tilpasningsdygtige.
Et godt eksempel herpå er de to mest populære idrætter i Danmark, gymnastik og vores nationalsport fodbold som begge er over 100 år. Gymnastikken fik sin udbredelse i foreningerne på landet i slutningen af 1800-tallet som en holdgymnastik.
Fodbold kom fra England sammen med en række andre sportsgrene også i slutningen af 1800-tallet. Fodbold og de andre sportsgrene fik deres udbredelse i de større danske byer.
I dag er gymnastik en lang række forskellige discipliner og dyrkes i både skole, foreninger, aftenskoler og motionscentre. Hvor det i gymnastikken handler om at vedligeholde sin krop, handler det i sportsgrenene om at konkurrere eller kæmpe mod andre, hvilket man kan kalde en "vind-tab-kode". I begge slags aktiviteter betyder færdigheder, leg og fællesskab meget. Selve fodboldspillet har kun undergået mindre ændringer, mens organiseringen af det i Danmark gennem de sidste 20 år har forandret sig meget, ved at en del af fodbolden er blevet professionel og en forretning.

Hurtigere – højere – stærkere

De Olympiske Lege og de olympiske idrætsgrene er også kendetegnet af, at det gælder om at vinde, men samtidig handler mange af disse idrætter også om at slå rekorder: at springe højere, at løbe hurtigere og at være stærkere. Starten på de moderne Olympiske Lege fandt sted i Athen i Grækenland i 1896, på initiativ af en fransk adelsmand, baron Pierre de Coubertin. Han ønskede, at sporten skulle være en "fredelig kappestrid" mellem nationerne og håbede dermed, at man kunne undgå krige.
Frem til 1960´erne levede den olympiske bevægelse en tilbagetrukken rolle med konstante økonomiske problemer, men i tiden herefter kom der en stigende kommerciel interesse for sport generelt og også for OL. Dette betød store sponsorindtægter og store beløb for salg af TV-rettigheder, og i dag er OL derfor en meget indbringende forretning. Ikke mindst TV har været medvirkende til en hastigt voksende seer/tilskuerinteresse, og et voksende marked for sponsorering.
Den meget store medieinteresse og de mange penge har gjort sporten til en underholdningsbranche og en levevej for en større mængde sportsstjerner, som blandt andet via selviscenesættelse og opfindsomme sejrsritualer gør alt for at skille sig ud fra mængden og være et ekstra underholdende indslag.
Selv om TV-mediet satser på at vise de store spektakulære sportsbegivenheder, der rummer uforudsigelighed og dramaer, betyder det ikke, at seerne bare passivt ser på, for langt de fleste TV-seere til sportsprogrammer er faktisk selv aktive idræts- eller motionsdyrkere.

(*Disse afsnit kan bruges i arbejdet med planche 4, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 og 17)

Dit liv og din krop – dine valg

Som vi har vist, er befolkningens ­ og dermed også de unges ­ idræts- og sundhedsvaner bestemt af de rammer som staten, idrætten og vores hverdagsliv giver os. Idrætsorganisationerne tilbyder nogle måder at dyrke idræt på og organisere sig på. Hovedorganisationerne og idrætsforeningerne er økonomisk afhængige af den statslige/kommunale lovgivning og støtte, som idrætten får via Tipsloven og Folkeoplysningsloven. Det offentlige tilbyder gennem skoler og fritidsordninger andre måder at være fysisk aktiv på og på det kommercielle marked kan man købe sig til andre tilbud. Men et er tilbud og muligheder, et andet er selvfølgelig den hverdag, vi har med arbejde, fritid og familieliv, her skal der være tid og mulighed for at vælge idræt og fysisk aktivitet. Der er mange valg i vores hverdag, store og små hver eneste dag livet igennem . Vi foretager ikke disse valg frit, de er styret af vores livsform og livsstil, af vores sociale og økonomiske baggrund og den usynlige kulturelle bagage vi er vokset op med og bærer rundt på. Alligevel har vi mulighed for at vælge når det gælder vaner og uvaner som alkohol, fed mad, sund kost, rygning, idræt og motion. For selv om vores krop ikke længere skal være fysisk stærk for at klare et arbejde, så skal du til gengæld »sælge dig selv« ved at være begavet, dynamisk, samarbejdsvillig og udstråle at du er »fit for fight«.
Og vi ved at det fremmer ens livskvalitet at have en krop der er velholdt og velfungerende hele livet igennem. Valget er dit, men vælg efter livskvalitet, hvad du synes er godt for dig, og ikke hvad medierne forsøger at fortælle dig er godt!

Kroppens

fysiologi

Indhold:

Udseende og funktion
Kropsmål og kropsfunktioner
Højde og vægt
Højde, vægt og aldring
Blodtryk
Lungefunktion
Kondition
De 16-19-åriges kondition
Muskelstyrke og muskeludholdenhed
Bevægelighed
Nervesystemet

Udseende og funktion

De fleste mennesker er mere eller mindre optaget af deres krops udseende og funktion. Er jeg høj eller lille? Er jeg tyk eller tynd eller bare kraftigt bygget? Kan jeg løbe efter bussen eller tage trappen uden at blive alt for forpustet? Kan jeg nå gulvet med strakte ben? Er jeg hurtig nok foran videospillene?
Dette er bare nogle af de mange spørgsmål, man kan stille, og som det er relativt nemt at få svar på. Vil man derimod have mere nøjagtige mål, kræves specielle måleapparaturer.
Et andet aspekt, som optager mange, er, hvordan går det, når jeg bliver ældre? Synker jeg sammen og bliver tykkere og mere ubevægelig. Bliver jeg meget langsommere, og kan jeg stadig cykle Sjælland Rundt som 70-årig? Med andre ord, betyder det noget, at jeg holder mig i form?
Hertil kan der svares et klart ja. Motion giver velvære og livsglæde og har en sygdomsforebyggende effekt. Regelmæssig motion kan også sikre, at den fysiske funktionsevne bevares højt op i alderen. Som tidligere nævnt kan der opnås en sikker sundhedsmæssig gevinst, når der motioneres en halv time om dagen. Og motion er mange ting lige fra hus- og havearbejde til den daglige cykeltur, dans, rulleskøjteløb, windsurfing og organiseret idræt.

Den motion, du starter i ungdommen og fortsætter med, får du på mange måder glæde af også i alderdommen. At røre sig bliver en naturlig og uundværlig del af hverdagen, og krop og psyke forbliver funktionsdygtige og levende højt op i årene.

Kropsmål og kropsfunktioner

De følgende afsnit er en gennemgang af de kropsmål og funktioner, som har betydning, især når man bevæger sig og dyrker motion. Hvert afsnit omtaler også, hvad der sker med de pågældende mål og funktioner, når man bliver ældre.

Højde og vægt

Mange mennesker er allerede tidligt i livet meget optaget af højde og vægt, som de selv kontrollerer flittigt. Interessen i hvert fald for vægten synes at holde sig hele livet.

Højde
Den totale legemshøjde er individuel og arveligt betinget. Den fulde højde nås i 16-19-årsalderen, og generelt bliver de unge højere end deres forældre. Der sker således en højdetilvækst på 1,5-2 cm per 10 år. Årsagen til denne tilvækst er ikke klarlagt, men skyldes formentlig bl.a. en bedre ernæring og mindre hårdt fysisk arbejde i opvæksten. Gennemsnitshøjden for udvoksede drenge og piger (3.g'ere og 2. HF) var i 1996 henholdsvis 182,0 cm og 168,9 cm (DIKE's Gymnasieundersøgelse).

For alle 16-19-årige danske piger er gennemsnitshøjden 168,6 cm for piger og 181 cm for drenge. Men der er store forskelle inden for normalområdet, som er det område, hvor 95% af en befolkningsgruppe befinder sig.

»Idealhøjde«
»ldealhøjden« er et udtryk for forholdet mellem den totale højde og benlængden eller siddehøjden. Den gennemsnitlige benlængde udgør 53% af den totale højde, uanset om man er stor eller lille. Mennesker med meget lange ben vejer forholdsmæssigt mindre.

Vægt
Legemsvægten er individuel og afhænger af flere faktorer bl.a. højde og kropsbygning. Men en ting er fælles: Indtages mere energi, end der forbruges, opbygges lagre, der fører til en forøgelse af vægten. Indtages mindre end der forbruges, tæres på lagrene og vægten går ned. Gennemsnitsvægten for 16-19­årige danske piger er 59,6 kg og for drenge 67,7 kg, men det gælder for vægten som for højden, at der er store forskelle.

Body mass index
Vægten angivet i kg siger måske ikke så meget i sig selv, hvorimod Body mass index (BMI) siger noget om forholdet mellem legemshøjde og -vægt.

BMI = (legemsvægt (kg) / legemshøjde² (m²))

BMI mellem 20 og 25 regnes for normalt. Der er dog ikke taget højde for, at en person kan have en meget stor eller lille knogleog muskekmasse, altså være kraftigt eller spinkelt bygget, hvilket selvfølgelig påvirker BMI.

Højde, vægt og aldring

Højde
Legemshøjden falder med alderen, fordi der sker vævsforandringer, bl.a. en afkalkning i skelettet. Det medfører, at skelettet falder lidt sammen. Dette er specielt et problem for kvinder. Fysisk træning kan modvirke afkalkningen.

Vægt
Mange mennesker bliver mindre fysisk aktive med alderen. Hos en del ses en forøgelse af fedtmassen i forhold til muskelmassen, og fedtet placerer sig omkring mave og hofter. Mændene bliver ofte æbleformede og kvinderne pæreformede. Så også når det drejer sig om at holde vægten er der god grund til at forblive fysisk aktiv hele livet.

Blodtryk

Blodtryk er et mål for blodets tryk i arterierne, og det stiger og falder med hjertesIagene. Trykket er størst, når hjertemusklen trækker sig sammen, og mindst, når hjertemusklen er afslappet. Begge tryk måles og udtrykkes som henholdsvis det systoliske og det diastoliske blodtryk. Blodtrykket angives oftest som systolisk tryk/diastolisk tryk. Blodtrykket afhænger dels af hjertets minutvolumen, som er den mængde blod en hjertehalvdel pumper ud per minut, dels af modstanden i arterierne. Der er store individuelle forskelle. Samtidig er de omstændigheder, hvorunder blodtrykket måles, afgørende for, hvilke værdier der opnåes. Det kan derfor være svært blot ved en enkelt måling at afgøre, om et blodtryk er for højt eller for lavt.
Det gennemsnitlige blodtryk for 16-19-årige danske piger er 117 mmHg/71 mmhg og for drenge 125 mmHg/73 mmhg.

Bloddtryk og aldring
Det systoliske og diastoliske tryk stiger ofte med alderen. Grunden er, at arterievæggen bliver mindre elastisk, og ofte ses aflejringer af forskellig art i blodkarsystemet. Den større modstand medfører, at hjertet må pumpe kraftigere, og trykket stiger. De store individuelle variationer gør det vanskeligt at definere normalområdet, både når det gælder det systoliske og diastoliske tryk. Dog viser fig. 4, at normalområdet bliver bredere med stigende alder.

Lungefunktion

Lungernes primære funktion er at optage ilt og udskille kuldioxid. En god lungefunktion er en forudsætning for en god ilttilførsel til musklerne. Hver lunge har bronchier, som forgrener sig i bronchioler og ender i alveoler. Alveolernes indre overflade er hos et voksent menneske fra 90 til 150 M², hvilket svarer til størrelsen på en badmintonbane. Lungerne er hæftet til brysthulens inderside og følger med som en blæsebælg, når brystkassen udvides ved hjælp af mellemgulvet og musklerne mellem ribbene.

Peak-flow
Lungefunktionen kan vurderes ved en peak-flow test. Efter en dyb indånding foretages en kraftig udånding, og den maksimale lufthastighed måles. Peak-flow er et mål for åndedrætsmusklernes maksimale dynamiske kraft. Den gennemsnitlige peak-flow for 16-19-årige danske piger er 475 l/min. og for drenge 595 l/min. Forskellen skyldes, at piger er mindre og har en mindre veludviklet muskulatur.

Lungefunktion og aldring
Lungefunktionen nedsættes med alderen. Brystkassens bevægelighed bliver mindre pga. stivhed i leddene og nedsat elasticitet i lungerne. Blodkarrene forkalker, og den indre alveoleoverflade aftager efter 30-årsalderen. Desuden nedsættes åndedrætsmuskulaturens maksimale kraft. l alt sker der et fald på 20% fra 19 til 80 år.
Det er ikke undersøgt, om fysisk aktivitet kan opretholde en god lungefunktion, eller træning kan forbedre funktionen hos ældre.

Kondition

Fysisk kropsarbejde kræver omsætning af store energimængder, som fås ved forbrænding af visse næringsstoffer, især kulhydrat og fedt. Forbrændingen finder sted i muskelcellen, og der frigøres kuldioxid, vand og energi.
Forudsætningen for en stor energiomsætning er en stor iltoptagelse. V0_² max eller den maksimale iltoptagelse er den største iltmængde, en person kan optage per minut (l0_²/min).

Den maksimale iltoptagelse er større, jo større personen og dermed muskulaturen og de ilttransporterende organer er. En stor person kan derfor lettere udføre visse typer arbejde med høj belastning over en kortere periode. Roere er således ofte store og tunge.

Kondital
Konditallet er legemets maksimale iltoptagelse målt i ml per minut per kg legemsvægt.

Kondital = V0_² max ml/min/kg

Et godt kondital og en stor maksimal iltoptagelse er ikke det samme, og konditallet er i høj grad et udtryk for, hvor god en person er til at tumle sin egen vægt. Et højt kondital gør det lettere at klare hverdagens energikrævende aktiviteter lige fra rengøring, gang på trapper til cykling, men er selvfølgelig også en fordel i mange sportsgrene. Fig. 5 viser den maksimale iltoptagelse og konditallet begge set i relation til legemsvægten.

Forhold, som påvirker konditionen
Foruden muskulaturen har også åndedrættet og blodets kredsløb og volumen betydning for konditionen.

Åndedrættet
Hvor meget luft og dermed ilt, der per minut tilføres lungerne, afhænger af åndedragenes dybde og antal, også kaldet lungeventilation.

lungeventilation =
åndedrætsdybde × frekvens

Under fysisk aktivitet tiltager både åndedrætsdybden og åndedrætsfrekvensen, og lungeventilationen stiger derfor kraftigt (se tabel 7).

Blodets kredsløb
Kredsløbet måles ved minutvolumen, som er den mængde blod, en hjertehalvdel pumper ud per minut. Mængden afhænger af pulsfrekvensen, som er antallet af hjerteslag per minut og slagvolumen, som er den mængde blod, en hjertehalvdel pumper ud per gang.

minutvolumen =
pulsfrekvens × slagvolumen

Pulsfrekvens
Der tales om en hvilepuls, en arbejdspuls, og en maksimalpuls. Hvilepulsen er for kvinder ca. 70/min og for mænd ca. 60/min, men der er store individuelle forskelle. Veltrænede personer har lavere hvilepuls og kan nå helt ned på 40/min. Arbejdspulsen er pulsen målt ved fysisk krævende arbejde. Arbejdspulsens størrelse afhænger af arbejdsbelastningen og personens fysiske form. Den maksimale puls er den højeste pulsfrekvens, som kan opnås under maksimalt arbejde. Der er ingen forskel på mænd og kvinder, og den ændrer sig kun lidt med træning. Indtil 20-årsalderen er den 200 for herefter at aftage retlinet med alderen.

Slagvolumen
Et voksent menneske har ca. 5 l blod, og volumen kan forøges med træning. Jo mere blod, jo større slagvolumen. Også hjertets muskulatur kan øges ved træning, så hjertevæggen bliver kraftigere og hjertevolumen større, hvilket også medfører et større slagvolumen.

De 16-19-åriges kondition

En undersøgelse af 16-19-årige danske gymnasier, efg- og handelsskoleelever viste, at den gennemsnitlige maksimale iltoptagelse for piger var 2,37 l/min og for drenge 3,48 l/min. Det gennemsnitlige kondital var tilsvarende for piger 40,0 ml/min/kg og for drenge 51,7 ml/min/kg. Pigernes lavere kondital har flere årsager. Dels har de større fedtprocent, dels er deres muskulatur og ilttransporterende organer mindre veludviklede, og endelig er hæmoglobinkoncentrationen i blodet 10% lavere. Men det ser også ud, som om de bevæger sig mindre i det daglige og vælger mindre fysisk krævende fritidsaktiviteter. Det gælder også valg af sportsaktiviteter.

Et af de højeste kondital nogensinde, nemlig 90 ml/min/kg, er målt hos cykelrytteren Hans Henrik Ørsted, og det er inden for de udholdenhedskrævende idrætsgrene som cykling, langrends-skiløb og mellemdistanceløb, at man finder høje værdier for kondital både hos kvinder og mænd.

Kondition og aldring
Den maksimale iltoptagelse og dermed konditallet falder normalt med alderen. Med motion kan konditallet vedligeholdes, og en fysisk inaktiv person, der begynder at træne, kan uanset alder forbedre sit kondital (se fig. 6).

En ældre trænet person kan have lige så god og til tider bedre iltoptagelse, minutvolumen og slagvolumen end en yngre utrænet. Tabel 8 viser forholdene for unge og midaldrende mænd før og efter træning. Tabellen viser også gennemsnitsværdier for en gruppe meget veltrænede mænd.

Muskelstyrke og muskeludholdenhed

Styrke
Musklerne leverer den kraft, der holder kroppen oprejst og bevæger den. Den muskulatur, der styrer skelettet, kaldes tværstribet muskulatur. En tværstribet muskel består af muskelfibre, og jo større en muskel er, jo flere fibre har den. En muskels styrke afhænger derfor af fibrenes antal, men også af de enkelte fibres tykkelse.
Den samlede muskelmasse udgør ca. 40% af legemsvægten. Der er 2 hovedtyper af muskelfibre i en tværstribet muskel. De røde fibre er langsomme, har stor udholdenhed og bruger megen ilt. De hvide er hurtige, udtrættes hurtigere og bruger mindre ilt.
Sprintere og højdespringere har fortrinsvis veludviklede hvide fibre, og langdistanceløbere har flest røde.
Hjerne og rygmarv igangsætter og koordinerer muskelbevægelserne og muskelarbejdet. Musklerne kan arbejde dynamisk, dvs. de ændrer længde, mens de arbejder, eller de kan arbejde statisk, og længden forbliver uforandret under arbejdet. Ved de fleste bevægelser arbejder musklerne både dynamisk og statisk. Når du cykler, arbejder benmusklerne dynamisk, mens overkrop og arme overvejende arbejder statisk.
En muskels maksimale kraft opnås, når musklen forlænges under arbejdet, og mindst kraft opnås, når musklen forkortes.

Måling af muskelstyrke
Der er mange forskellige måder at måle muskelstyrke på. Ved at registrere, hvor højt en person kan hoppe, fås et mål for benmusklernes dynamiske styrke. Denne test hedder stående hop eller »sargent jump«. Muskelstyrken målt på denne måde er helt uafhængig af personens højde. Hos danske 16-19-årige piger er den gennemsnitlige hoppehøjde 0,42 m og hos drenge 0,53 m. Forskellen skyldes drengenes generelt mere veludviklede muskulatur i forhold til legemsvægten.

Ved at bruge et hånddynamometer fås et mål for den statiske styrke i de muskler, der bøjer fingrene. Den gennemsnitlige kraft hos danske 15-årige piger er 36,4 kg og drenge 48,8 kg og hos 20-årige piger 39,8 kg og drenge 69,2 kg.

Udholdenhed
Jo mere en muskel arbejder, jo hurtigere bliver den træt. Statisk muskeludholdenhed udtrykkes som den tid, en bestemt muskelspænding (-kraft) kan holdes.
Ved maksimalt muskelarbejde er tiden 5-10 sek, og ved arbejde på 25% af max. er tiden mere end 20 min. Rygmusklernes statiske udholdenhed kan måles ved at registrere, hvor længe kroppen kan holdes vandret. En kort, let overkrop er en fordel i denne test. Den gennemsnitlige tid for danske 16-19-årige piger er 149 sek og for drenge 140 sek.
Der er store forskelle inden for normalområdet. Forskellene skyldes bl.a. kropsbygningen, men afspejler også personens viljestyrke, da evnen til at udholde smerte påvirker testresultatet positivt.

Muskelstyrke og aldring
Muskelmassen bliver mindre med alderen og er hos mange 70-80-årige halveret. Celletab i centralnervesystemet nedsætter muskelfibrenes antal, og de hvide fibres tykkelse formindskes fra 60-årsalderen.
Det betyder, at både den statiske og dynamiske muskelstyrke falder med stigende alder. Fig. 7 viser, at fra 30 til 80 år sker der et stort fald i maksimal statisk muskelkraft. l ben- og rygmusklerne er faldet 50% og i armene 30%. Motion kan forebygge faldet. Fig. 8 viser, at ældre mænd, som regelmæssigt har styrketrænet, har samme styrke som unge utrænede mænd.

Bevægelighed

Hvor meget led, muskler og sener kan bevæges og strækkes betyder noget for kropsholdning og arbejdsstillinger.
De forskellige leds form og ledflademes størrelse har betydning for, hvor stor bevægeligheden er. Form og størrelse er medfødt og kan ikke ændres. Men også muskler og sener omkring leddene påvirker bevægeligheden. En lang muskel giver større bevægelighed, og længden kan øges ved hyppige strækøvelser.

Bevægelighedstesten »sit and reach«
Bevægeligheden kan måles på forskellig måde. Bevægelighedstesten »sit and reach« giver et mål for den samlede bevægelighed i hvirvelsøjle, skulder og hofte. Testresultatet påvirkes af forholdet mellem krops- og benlængde. Den gennemsnitlige længde målt hos danske 16-19 årige piger er 55,5 cm og hos drenge 49,7 cm.

Bevægelighed og aldring
Bevægehgheden bliver oftest ringere med alderen, dels fordi ældre mennesker er mindre aktive, og dels fordi elasticiteten i muskler og sener formindskes. Men også her hjælper det at være fysisk aktiv, og forsøg med ældre viser, at bevægeligheden kan forbedres 15%.

Nervesystemet

Koordination
Centralnervesystemet styrer og koordinerer kroppens bevægelser. Centralnervesystemet, som består af hjerne og rygmarv, er en slags kommandocentral, mens nerverne i det perifere nervesystem sender signaler til og fra centralnervesystemet. Overalt i huden og i kroppens indre findes der sanseorganer, som kan opfange alle ydre og indre påvirkninger. Det giver anledning til elektrisk aktivitet (impulser), som overføres gennem nervetråde og vha. kemiske stoffer (transmittersubstans) fra en nervecelle til en anden (synapser) eller til en muskelcelle (motorisk endeplade).

Nervesystemet kan reagere på tusindedele af et sekund.

Bevægelser
En bevægelse opbygges gennem de informationer, der fås fra syns-, føle- og ligevægtssansen og sanseorganer i muskler og led. Sanseorganerne i led og muskler kan til enhver tid registrere et leds stilling og en muskels længde og spændingstilstand. lnformationerne skal gentages, og man lærer at gå, holde balancen, stå på ski etc. ved at prøve igen og igen. Det er også ved hjælp af sanserne, at man kan holde balancen på et skateboard, bevæge sig i mørke mv.

Koordinationsevnen
Koordinationsevnen er blandt andet af stor betydning for, hvor hurtigt der reageres, og hvor meget styr der er på kroppen og dens bevægelser. Koordinationsevnen kan derfor også testes ved blandt andet at bestemme reaktionstiden og balanceevnen.

Reaktionstid
Tidsrummet fra sansepåvirkning til en bevidst reaktion kaldes reaktionstid. Reaktionstiden afhænger af, hvor lang vej de elektriske impulser skal vandre, og hvor mange synapser de skal passere. Reaktionstiden afhænger også af hvilken sans, der påvirkes. Således reagerer man hurtigere på lyd (øret) end på lys (øjet). En skærpet opmærksomhed nedsætter reaktionstiden, mens træthed og f.eks. alkohol og medicinpåvirkning forlænger reaktionstiden.
Danske 16-19-åriges reaktionstid ved lydpåvirkning er 150 msek. Der er ingen forskel på mænd og kvinder.

Balanceevne
Koordinationsevnen kan også testes ved at vurdere balanceevnen. Balance er et samspil mellem forskellige sanser, centralnervesystemet og musklerne. Kroppens stilling i rummet registreres af synssansen og tryksansen i fodsåleme. Kroppens forhold til tyngdekraften registreres af ligevægtssansen i det indre øre. Alle informationer modtages og bearbejdes i centralnervesystemet, som kan sende korrigerende impulser ud til de forskellige sanseorganer og de muskler, der opretholder en bestemt stilling.
En god balance forudsætter:
– en stor understøttelsesflade
– leddene i mellemstilling
– tyngdepunktet midt over understøttelsesfladen
– tyngdepunktet tæt på understøttelsesfladen.

Balance-test
Balanceevnen kan vurderes ved at måle antallet og størrelsen af kroppens naturlige svingninger i stående stilling. En simplere måde er at se, hvor længe en person kan holde balancen på et ben, eller hvor mange gange inden for et minut personen »vælter«. Gennemsnittet for 16-19-årige var ca. 10 fald/min.

Nervesystemet og aldring
Koordinationsevnen bliver ringere med alderen. lmpulshastigheden gennem nerverne nedsættes, og det tager længere tid at passere synapserne. Det medfører længere reaktionstid, og ældres reaktionstid ved lydpåvirkning er 161 msek mod de 16-19-åriges på 150 msek.
Også balanceevnen bliver ringere, men træning kan forbedre både reaktionstid og balanceevne.

Litteraturliste

Kroppen i samfundet – din krop

Arendrup, Bente:
Hvordan har danskerne det? Befolkningsproblemer og sundhedsadfærd. Erfaringer fra befolkningsundersøgelseme i Glostrup 1964-89. Komiteen for Sundhedsoplysning.

Berg-Sørensen, Ivar og Per Jørgensen (red):
Een time dagligen. Skoleidræt gennem 200 år.
Odense Universitetsforlag 1998.

Bonde, Hans:
Kønnenes kamp i sport og gymnastik. Idrætshistorisk årbog 1987.

Breds, Preben:
Træk af kvindegymnastikdragtens historie. Idrætshistorisk årbog 1987.

Broby-Johansen, R.:
Krop og klær, (1953), 3.udg. 1989.

Bøje, Claus og Henning Eichberg: Idrættens tredje vej - om idrætten i kulturpolitikken. Forlaget Klim 1994.

Christensen, Lone Rahbek:
Hver vore veje. Livsformer, familietyper og kvindeliv. Etnologisk forum 1987.

Christensen, Lone Rahbek:
Livsformer i Danmark. Samfundsfagsnyt 1988.

Dahl, Henrik:
Hvis din nabo var en bil. En bog om livsstil. Akademisk forlag 1997.

"Dansk Ungdom og Idræt" temanummer om "Frie ord i 100 år, nr.7, 1997.

Due, Pernille og Bjørn Holstein: Sundhed og trivsel blandt børn og unge. Danmarks bidrag til en international undersøgelse. Institut for Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet 1997.

Fridberg, Torben:
Kultur- og fritidsaktiviteter 1975-1998. Socialforskningsinstitttet 00:1, København 2000.

Groth, Margit Velsing:
Fysisk aktivitet og motionsvaner i den danske voksenbefolkning, DIKE 1987.

Gundelach og Mortensen:
Ind i sociologien. Gyldendal 1994.

Hansen, Jørn:
"Sport" og "Dansk idræt". Idrætshistorisk årbog. Odense Universitetsforlag 1990.

Heinemann, Klaus:
Grundbog i idrætssociologi. (1983), DUO 1987.

Højrup, Thomas:
Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering. SBI 1983.

Idrætshistorisk årbog.
"Hurtigere, højere, stærkere. Den Olympiske flamme mellem myte og virkelighed. Odense Universitetsforlag 1988.

Ibsen, Bjarne m.fl.:
Idræt i bevægelse. Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori. Gad 1993.

Ibsen, Bjarne:
Kampen om folkeoplysningen. In: Focus Idræt, februar 1991.

"Idrætsliv", særnummer om DIF´s 100 år, februar 1996 og "Idrætsliv" - særnummer om OL 100 år, 1996

Idrættens tipsmidler, bind I og II. Kulturministeriet 1996.

Jagd, Henrik m.fl.:
Krop og samfund. Gyldendal Undervisning 1995.

Jagd, Henrik og Benny Warning: TV-sporten. In: Jagd, Wendt og Westh: Undervisning i tv, Medielærerforeningen 1987.

Jespersen, Inger m.fl.:
Idrætsbogen. Ideer til idræt i skole og fritid. 1993.

Jørgensen, Per m.fl.:
Idræt og historie. Teknisk forlag 1986.

Korsgaard, Ove:
Kampen om kroppen. Dansk Idrætshistorie gennem 200 år.
Gyldendal 1982.

Lyngsgård, Hans:
Idrættens rum. København 1990.
Møller; Jørn: Gamle idrætslege i Danmark. Legebog 1-4: DDSGI 1990-91.

Nancke-Krogh, Søren:
Kunsten på kroppen – om tatovering. København 1985

Nielsen, Gert Allan:
Gymnasie- og hf-elevers sundhedsvaner og livsstil. 1996-97. DIKE 1998.

Nielsen, Karen Friis, m.fl.:
Badminton – slag fra alle vinkler. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger 1999.

Nielsen, Niss Skov:
Sundhed og livsstil hos elever på ungdomsuddannelserne i Frederiksborg Amt. DIKE 1998.

Laila Ottesen og Bjarne Ibsen: »Børn, idræt og hverdagsliv«, Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2000.

Ottesen, Laila:
Fodboldklub, familieliv og bytteøkonomi. I: Livsstykker, red. Lone Rahbek Christensen, Kulturbøger 1989.

Ottesen, Laila:
Kvinders idrætsvaner og hverdagsliv. In: Kvindeliv - Idrætsliv. Kvindeidræt i Danmark 1850-2000. Red. Anne Lykke Poulsen. Kvindemuseet i Danmark og Institut for Idræt, Københavns Universitet 1998.

Ottesen, Laila og Bjarne Ibsen: Idræt, motion og hverdagsliv - i tal og tale. Institut for Idræt, Københavns Universitet, 1999.

Ottesen, Laila og Bjarne Ibsen: Forsamles og forenes om idræt. Lokale og Anlægsfondens skriftserie, 2000.

Petersson, Birgit:
Frygten for fedtet. Lindhardt og Ringhof. København 1997.

Rasmussen, Niels Kr. et al:
Sundhed og sygelighed i Danmark, 1987. En rapport fra DIKE's undersøgelse 1999.

Ravn, Jørn og Lene Hansen (red): Sport og teknologi. Teknologinævnet. Forlaget Thorup 1994.

Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Sundhedsministeriet 1999.

Riiskjær, Søren:
Danskerne i bevægelse - en kortlægning af danskernes motionsvaner. In: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 67. årg. 1989

Riiskjær, Søren:
Danskerne i fortsat bevægelse. Idrætsforsk skrifter nr.1, 1994.

Schelin, Bo:
Projekt Ungdom og Idræt. Baggrund og design, bd. 1,3,5,1988-1990.

Sepstrup, Preben: Dansk tv i 90´erne. Fremad 1989.

Sundhedsvaner og livsstil. Undersøgelsen "Gymnasieelever og hf-kursisters sundhedsvaner og livsstil 1996/97. Adresse:
http://www.uvm.dk/pub/1998/sundhedsvaner/

Thesander, Marianne:
Det kvindelige ideal. Kropsidealet i den vestlige kultur 1880-1990. Tiderne skifter 1994.

Trangbæk, Else (red):
Dansk idrætsliv. Bind 1-2. Gyldendal 1995

Tinning, Steen:
Kommunerne og folkeoplysningen ­ en analyse. Kommuneinformation 1998.

Tidsskrifter og årbøger:

"Danmarks Idræts-Forbund", årbog fra DIF
"Idrætshistorisk årbog", årbog fra Dansk Idrætshistorisk Forening siden 1985
"Idrætsliv", tidsskrift fra DIF
"Puls", tidsskrift fra Team Danmark
"Ungdom og idræt", tidsskrift fra DGI

Arbejdsopgaver

til undervisningsforløb

Fysiologi

Andersen, Lars Bo:
Fysisk profil hos 16-19-årige danskere. Licentiatafhandling. Danmarks Højskole for Legemsøvelser, 1988.

Asmussen, Erling og K. Hebøll-Nielsen:
Communications Nr. Il, Polioinstituttet 1961.

Crone, Christian:
Kredsløbets fysiologi. 1: Fysiologi 2, Christian Crone og Bengt Saltin. EA.D.S.'s forlag 1985.

Eurofit:
Committee for the Development of Sport, Strassbourg 1987.

Gregg, lan og A. J. Nunn:
Peak Expiratory flow in normal subjects. British Medical Journal 197.3, 3, 282.

Klausen, Klaus:
Hvordan kan kroppens funktionsduelighed forbedres og/eller bevares. 1: Idræt, krop og samfund, Carit Andersens forlag 1985.

Klausen, Klaus, Ib Hemmingsen og Birger Rasmussen:
Almen idrætsteori, Forums forlag 1990.

Klitgaard, Henrik, et al:
Function morfology and protein expression og aging skeletal muscle: A cross-sectional study of elderly men with different training backgrounds, Acta Physiol. Scand. 1990;140.

Larsen, Vagn Juhl og Per Christensen:
Biologi for gymnasiet, Fysiologi, sundhed og sygdom. Gyldendal 1988.

Rosenkilde, Per:
Grundbog i fysiologi. Nucleus forlag 1981.

Saltin, Bengt:
Fysisk vedligeholdelse hos ældre. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 62. årgang, april 1982.

Saltin, Bengt:
Menneskets fysiske arbejdsevne. Udvikling, vedligeholdelse og funktionel betydning. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 67. årgang, december 1989.

Med udgangspunkt i plancher og teksthæftets kapitler "Menneskekroppen gennem tiderne" og "Kroppen i samfundet – din krop".

1. Praktisk opgave: Et Olympisk Lege med gamle lege
Organiser et OL- med gamle lege: Klasserne opdeles i grupper.
Hver gruppe udvælger og afprøver × antal lege samt står for en del af organiseringen.
Nøgleord: pointsystem, tidsskema, rekvisitter, fordeling af faciliteter m.v.

Tidsramme: min. 1 dobbeltlektion, helst 2. Eventuelt en blokdag.

Supplerende litteratur:
Jespersen, Inger m.fl.:
Idrætsbogen. Ideer til idræt i skole og fritid. 1993.
Møller, Jørn: Gamle idrætslege, bd. 1-4, 1990-91.

Forslag til udflugt: Et besøg på Idrætshistorisk Værksteds idrætslegeplads på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse (eller et andet (frilands) museum hvor der er mulighed for at prøve nogle gamle lege).

Diskussionsspørgsmål:
Hvorfor leger man?
Nøgleord: sjov, fantasi, frivillig, egenværdi, ikke faste regler, oplevelser
Hvorfor holder man op med at lege?
Nøgleord: pligt, nyttige aktiviteter, arbejde vigtigere, tid, idræt – er det leg?
Hvad er forskellen på leg, gymnastik og sport?
Nøgleord: regler, kamp, konkurrence, rekorder, sundhed
Supplerende litteratur: Idrett, kultur og samfund" (1991) af Sigmund Loland, heri kapitlet: "Lek, spill og idrett, s. 27-37.

2. Praktisk opgave: Gymnastik
Gruppearbejde om den historiske udvikling inden for gymnastik.
Hver gruppe skal øve sig på at efterligne et af følgende områder og derefter undervise klassen i aktiviteten 2-3 min.:

Jazz-gymnastik: (rytmiske (bløde), synkrone og individuelle bevægelser, sving, benløft, drejninger, små serier, rytmisk musik, stramme, ensfarvede gymnastikdragter, brug af gulvplanet).
Aerobic: (høj musik (techno?), højtråbende, energisk instruktør, low- og highimpact, funk, stående bevægelser (ensartede, enkle) på stedet samt frem-, tilbage og til siderne, gulvøvelser, stramt farverigt tøj)
Hip-hop: (undergrundens dans, løstsiddende, slasket oversize tøj, løse slaskede bevægelser)
Gruppen skal som indledning til praktikken fortælle om, hvilken situation og tid (kropssyn), man befinder sig i.

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

Supplerende litteratur:
"Krop og Samfund" af Henrik Jagd, m.fl.(1995)
Se evt. den historiske videofilm af Else Trangbæk: "Gymnastikkens historie". Købes på Institut for Idræt, Københavns Universitet, att. Else Trangbæk.

Diskussionsspørgsmål:

Hvor dyrker man gymnastik i dag? Diskuter om gymnastikken i foreningerne kan overleve konkurrencen fra motionscentrene

3. Praktisk opgave: "Ret ryggen og tal sandhed" – den gode holdning
Øvelser om "den gode holdning": Er du bughænger, har rygkrumning, sabelben eller ej, er din krop symmetrisk, hvordan hviler du på fødderne?
Holdningsanalyse:
Find den bedst mulige holdning ved hjælp af illustrationen, spejle og en partner
Kig efter følgende:
Lodlinieprøven: bedøm hinandens lodline fra siden. Lodlinien skærer ned gennem øret, midt gennem skulderen, halverer bæltestedet, rammer lidt bag knæskallen og halverer foden. Legemet som helhed bør nærme sig sin fulde højde. Kroppen skal hverken fælde for langt for- eller bagover.
Rygsøjlen: kroppens to halvdele er symmetriske omkring rygsøjlen, som er lige (lodret) uden krumninger til siden (skolioser). Hovedet holdes lodret midt over rygsøjlen, peger lige fremad med afspændte halsmuskler.
Skuldrene: skal være i samme højde og sænkede med afspændte muskler
Bækkenet: står vandret på lige lange ben
Bækkenhældningen: er i mellemstilling, så man hverken svajer i lænden eller er helt flad.
Underben og lår: ligger lige i forlængelse af hinanden uden indadknæk i knæleddet (kalveknæ) eller udadbuening (hjulben)
Knæene: er strakte – ikke overstrakte (sabelben)
Ankelleddene: er lodrette, uden indadknæk (platfodhed)
Fødderne: peger stort set lige fremad, fodbuerne er til stede og foden har derudover fuld kontakt med gulvet

Analyse af gangbevægelser (parøvelser):
Den ene person A går, den anden person B observerer A et stykke tid. A bliver ved med at gå og B går nu bag ved A og karrikerer A's gangmønster (med fokus på om A fx er bughænger eller suppinerer i fodisættet). A går til siden og ser nu sin egen gangart karrikeret hos B. Derefter bytter man.
(Denne øvelse er med til at synliggøre nogle af de ting I sandsynligvis vil fortælle hinanden efter holdningsanalysen).

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

4. Opgave: Idrætsvaner
Gruppearbejde: Udarbejd en ugeplan for hvert gruppemedlem over de idrætsaktiviteter den enkelte dyrker. Derefter klasseopsamling, hvor læreren plotter resultaterne ind i et søjlediagram.
Diskuter i den forbindelse:

Hvor kommer idrætsorganisationernes og foreningernes pengene fra?
Diskuter i forhold til de 4 segmenter hvilken livsstil og værdier du har.
Diskuter hvilken livsform der passer bedst på dig, er det den samme som dine forældres og er dit valg af idræt er passet ind i den livsforms både at leve på?

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

Supplerende litteratur:
Ottesen, Laila: Kvinders idrætsvaner og hverdagsliv. In: Kvindeliv ­ Idrætsliv. Kvindeidræt i Danmark 1850-2000. Kvindemuseet i Danmark og Institut for Idræt, Københavns Universitet 1998.
Riiskjær, Søren: Danskerne i bevægelse – en kortlægning af danskernes motionsvaner. In: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 67. årg. 1989.
Riiskjær, Søren: Danskerne i fortsat bevægelse. Idrætsforsk skrifter nr.1, 1994.
Se evt. videofilmene: Dansk idrætsliv 1-4. Dansk idrætsliv består af fire videoer og er en slags idrættens Danmarkskrønnike. 1996. Købes i Danmarks Idræts-Forbund.

5. Opgave: Tv og medier
Gruppearbejde med en uges forberedelse. Hver gruppe skal registrere ugens tv-programmer, og enten vælge de der handler om sport eller om sundhed.
I klassen diskuteres herefter:

Hvilke værdier bliver fremstillet i forskellige typer tv. Er der forskelle mellem DRTV og TV2 i deres udsendelser?
Er sportsudsendelserne repræsentative for idrætsbilledet i Danmark? Lav en opdeling af hvilke idrætsdicipliner, der bliver vist i TV og hvor lang tid de får? Diskuter om I er tilfredse med denne fordeling.
Formålet er at finde forklaringer på, hvad sport (eller hvis I vælger sundhed) bruges til i medierne.

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

Supplerende litteratur:
Jagd, Henrik og Benny Warning: TV-sporten. In: Jagd, Wendt og Westh: Undervisning i tv, Medielærerforeningen 1987.
"Idrætsliv", særnummer om DIF´s 100 år, februar 1996 og "Idrætsliv"– særnummer om OL 100 år, "Dansk Ungdom og Idræt" temanummer om "Frie ord i 100 år, nr.7, 1997.

6. Opgave: Hurtigere, højere, stærkere

Diskuter konsekvenserne af det evige krav om rekorder fx i relation til doping
Diskuter i forhold til de Olympiske Leges historie, hvorfor der har været så svært for kvinder at få lov til at deltage i forskellige idrætsgrene til OL
Diskuter mulige årsager til at ekstremidrætter er blevet populære. Har I selv prøvet noget ekstremt? Hvad mener man med at kalde udøverne for "adrenalinjunkies"?

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

Supplerende litteratur:
"Sport og teknologi" af Jørn Ravn m.fl. København 1994.
"Idrætsliv", særnummer om DIF´s 100 år, februar 1996 og "Idrætsliv" - særnummer om OL 100 år, 1996. Else Trangbæk: "I- med og modvind". In: Kvindeliv-Idrætsliv. Kvindeidræt i Danmark 1950 til 2000. 1998.

7. Opgave: Krop og identitet – i dag og historisk

Tænker du over din krops fremtoning? Gør du noget ved det?
Hvilken betydning har piercing og tatovering i dag?
Sammenlign kroppens fremtoning for 100 år siden og i dag via billeder (med almindeligt tøj på eventuelt fra familiealbum, og med sportstøj på)
Hvilke værdier tillægger vi kroppen i dag? Fx at være tyk og at være slank?
Dans lancier og diskuter, hvilke betydninger dansen indeholder. Nøgleord: stive bevægelser, kostumer, tempo, mænd-kvinde attityder, blev danset med korset (prøv det eventuelt)
Sammenlign nutidig diskoteksdans med lancier

Tidsramme: 1 dobbeltlektion

Supplerende litteratur:
Broby-Johansen, R.: Krop og klær, (1953), 3.udg. 1989.
Nancke-Krogh, Søren: Kunsten på kroppen – om tatovering. København 1985
Thesander, Marianne:
Det kvindelige ideal. Kropsidealet i den vestlige kultur 1880-1990. Tiderne skifter 1994.

Arbejdsark

til de historiske sociologiske plancher

Diskuter i grupper følgende spørgsmål ved de forskellige plancher (læs planchen først!)

Planche 3. Før sporten
Afprøv legen "Gå til Island efter sild".
Diskuter de spørgsmål, som planchen stiller.

Planche 4. Fra folkeopdragelse til motionsgymnastik
Prøv at finde nogle karakteristika for gymnastikken i de fire faser:
1800 ­ 1860
1860 ­ 1880
1880 ­ 1920
1920 ­ 1960
Diskuter spørgsmålet , som rejses til sidst under "Afklaringsfasen".

Planche 5. Den rigtige holdning
Den ene stiller sig tæt ved spejlet, og indtager den "rigtige holdning". Den anden læser, hvordan den "rigtige" holdning skal indtages.
Diskuter udsagnet: "Ret ryggen og tal sandhed"

Planche 6. Skoleidrætten
Diskuter om skoleidræt er et vigtigt fag i folkeskolen? I gymnasiet? Er der for få eller for mange lektioner? Er indholdet godt?
Hvordan har antallet af idrætstimer i skolen forandret sig i de sidste 50 år? Hvilke mulige konsekvenser har det haft?

Planche 7. Dine idrætsvaner
Er der idrætter med deltagerantal, som overrasker jer? – hvorfor? Hvordan fordeler jeres klasse sig på idrætsgrene?
Hvordan har antallet af idrætsudøvende danskere udviklet sig fra 1960´erne til i dag?
Hvor mange danskere er medlem af en idrætsforening? Hvilken betydning har det for det danske samfund?

Planche 8. Har du valgt aldrig at blive fed?
Tag stilling til udsagnene på planchen. Har I et kropsideal? Mener I, at der (fx i medierne) i dag lanceres et særligt kropsideal?

Planche 9. Krop og identitet
Diskuter udsagnene fra Master Fatman og Charlotte Birkow, og tag stilling til dem.
Tag stilling til udsagnet "Det er ikke udseende der tæller, men indholdet", gælder dette stadig?
Diskuter om og hvad udseende betyder for jeres identitet?

Planche 10. Idrætsgrene
Hvis I selv dyrker en idræt, så prøv at finde den pågældende idræts specialforbund på træet.
Hvad menes der med overskrifterne på de fire perioder af sportens historie?
Hvilke samfundsgrupper introducerede og dominerede sporten i begyndelsen af dette århundrede?

Planche 11. Idrættens faciliteter
Hvilke idrætsfaciliteter findes i jeres lokalområde? Hvor langt er der til de faciliteter, som er opremset i "lagkagen"?

Planche 12. Idrættens paraplyer
Hvis I dyrker en idrætsgren i en forening, ved I så hvilke(n) hovedidrætsorganisation(er), foreningen er medlem af?
På hvilke områder er DIF og DGI forskellige?
Diskuter hvad ordet paraplyorganisation betyder

Planche 13. Pengestrømme
Hvor mange penge går der til de to hovedorganisationer? Hvor kommer pengene fra? Og hvad bliver pengene brugt til?

Planche 14. TV og medier
Diskuter mediernes rolle i forhold til idrætten. Er der for lidt/for meget sport i TV?
Har TV-dækningen en særlig karakter?
Hvad har fjernsynet som medium betydet for formidlingen af sport?

Planche 15. Sejrsritualer
Kender i andre sejrsritualer en dem, I kan se på planchen?
Diskuter hvorfor disse ritualer
opstår

Planche 16. Fodbold
Diskuter fodboldspillets udvikling og tag stilling til fodboldspillets fremtrædelsesform i dag.
Hvornår begyndte henholdsvis mænd og kvinder at spille organiseret fodbold i Danmark?
Diskuter sprøgsmålet om sammenhæng mellem samfundets krav og fodboldspillet, nederst på planchen

Planche 17. Hurtigere, højere, stærkere
Undersøg sammenhængen mellem udviklingen i teknik og springhøjde.
Hvornår opfandt man "floppet" i atletikken?
Diskuter konsekvenserne af det evige krav om nye rekorder i relation til fx doping

Planche 18. Suset
Diskuter mulige årsager til, at ekstremidrætter er blevet populære.
Har I selv prøvet noget ekstremt?