Åndenød er som smerte et frygtet symptom. Det er også et meget komplekst symptom og defineres som "en ubehagelig oplevelse af åndedrættet".
Når man er alvorligt syg, bliver dét, at ikke kunne få luft nok, symbolet på, at livet skal slutte.
I lighed med begrebet "total smerte" kan man tale om "total dyspnoe".
Åndenød har oftest et fysisk grundlag, hvortil kommer patientens psykiske reaktion og forståelse af symptomet. Åndenød kan umiddelbart sætte et anfald af dødsangst i gang i form af "respiratorisk panik". Åndenød har konsekvenser for sociale aktiviteter og kan også sætte gang i eksistentielle overvejelser. Alle véd, at ilt er kilde til liv, og at man kun kan undvære ilt i yderst korte stunder.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at patienter eller pårørende kan have forestillinger om "at blive kvalt", som en del af dødsprocessen, og at imødegå disse forestillinger bl.a. ved information om palliationsmulighederne.
Trods stor viden indenfor området respirationsfysiologi, er vores viden om årsagerne til åndenød mere begrænset.
Hyppighed: Åndenød er hyppigt forekommende ved langt fremskreden livstruende sygdom og angives at optræde hos mellem 21% og 78% af patienterne de sidste dage eller uger af livet. Hos patienter med hverken hjerte- eller lungesygdom optræder dyspnoe hos omkring 24% i denne fase af livet.
Den store variation i angivelse af forekomsten af dyspnoe skyldes, at der er undersøgt patienter med forskellig overlevelsestid og diagnoser samt, at man har anvendt forskellige mål for dyspnoe.
Viden om patientens oplevelse af symptomet er første skridt på vejen til behandling. Det er ligeså væsentligt ved dyspnoe som ved smerte at få en detaljeret anamnese med henblik på årsager til symptomet.
Det er væsentligt at få en opfattelse af
Herefter har vi mulighed for at danne os et indtryk af én eller flere forklaringer på åndenøden. Det kan dreje sig om komplikationer til eller spredning af grundsygdommen, fx tilkomst af atelektase, metastaser eller ekssudat. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på andre samtidigt optrædende hjerte-lungelidelser, men også anæmi, smerter, angst og vrede kan fremkalde eller forværre åndenød. Ved generel muskelsvækkelse, kan denne medvirke til oplevelse af åndenød.
Ved den efterfølgende objektive undersøgelse må der i overensstemmelse med kompleksiteten af mulige årsager udføres en fuldstændig undersøgelse. Flere medvirkende årsager er som nævnt ikke usædvanligt.
Det kan herefter være relevant med supplerende parakliniske undersøgelser, afhængigt af patientens tilstand, helhedssituationen og prognosen.
Da dyspnoe er så vanskeligt og komplekst et symptom at behandle, vil ét af de første skridt på vejen til lindring være, sammen med patienten, at sætte realistiske mål for behandlingen.
Behandling af selve grundsygdommen kan være et væsentligt element, hvorfor mulighederne for onkologisk behandling skal vurderes. Palliativ strålebehandling kan være en mulighed også ved langt fremskreden sygdom, fx ved optræden af atelektase eller vena cava superior syndrom. Pleurodese kan være et godt alternativ til gentagne pleuracentese-behandlinger. Endobronkial laserkirurgi, stent-indlæggelse eller endobronkial bestråling kan være en mulighed i udvalgte tilfælde af tumorindvækst i bronchierne.
Behandling af samtidigt optrædende tilstande, som bidrager til åndenød, er vigtigt, hvis det er muligt. At behandle en lungebetændelse med antibiotika kan have som specifikt mål at lindre åndenød. Antiobstruktiv behandling og justering af hjertesvigtbehandling kan være gode bidrag, ligesom smertelindringen skal være optimal.
Korrektion af anæmi med blodtransfusion vil undertiden kunne afhjælpe problemet. Iltmangel forårsager ikke altid åndenød, ligesom iltbehandling ikke altid lindrer åndenød. Placeboeffekten er stor og indikationen for iltbehandling må altid vurderes nøje.
Det samlede behandlingstilbud vil altid være tale om en kombination af ikke-farmakologiske og farmakologiske muligheder.
Farmakologiske behandlingsmuligheder af åndenød
Til de ikke-farmakologiske behandlingsmuligheder hører
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 10. juni 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen