Faglige retningslinier for den palliative indsats

Omsorg for alvorligt syge og døende

Forord

I 1996 udsendte Sundhedsstyrelsen redegørelsen "Omsorg for alvorligt syge og døende - om hospiceprogrammer og andre initiativer indenfor den palliative indsats". Redegørelsen omfatter en beskrivelse af den palliative indsats i Danmark til brug for amternes og kommunernes sundhedsplanlægning.

Efterfølgende er Sundhedsstyrelsen blevet anmodet om at udarbejde et referenceprogram eller anden form for faglige retningslinier, der vil kunne anvendes i det videre arbejde med at udvikle kvaliteten af den palliative indsats. Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe har erkendt, at det ikke i dette komplekse problemområde er muligt at udarbejde ét overordnet referenceprogram. Det er derfor tilstræbt at beskrive den nuværende viden og erfaring inden for en række områder og herud fra angive vejledende, faglige retningslinier og anbefalinger. De faglige retningslinier skal derfor ses som et supplement til Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1996.

Retningslinierne, der tager udgangspunkt i WHO’s anbefalinger for palliativ omsorg, er rettet mod det sundhedspersonale, der varetager den palliative indsats hos patienter med forventet kort levetid. Det vil i stor udstrækning være kræftpatienter, der ikke bliver helbredt ved den primære eller eventuelle opfølgende behandling, men også andre patientgrupper vil have behov for en palliativ indsats.

I Danmark dør ca. 60.000 mennesker om året, heraf omkring 16.000 patienter med kræft. Hovedparten af denne gruppe patienter vil almindeligvis forinden have haft en længerevarende kontakt med sundhedsvæsenet, ofte gennem flere år. De fleste af patienterne vil derfor være knyttet til en sygehusafdeling - en stamafdeling - der varetager og koordinerer symptombehandlingen, eksempelvis i form af kirurgiske indgreb og/eller medicinsk behandling med palliativt sigte. Det er ligeledes stamafdelingens opgave at sikre samarbejdet og kontakten med patientens egen læge og hjemmesygeplejen samt at yde såvel patienten som de pårørende støtte og vejledning.

Under sygdomsforløbet - og især i den sidste del af sygdomsforløbet - kan omfanget og kompleksiteten af patientens problemer være af en sådan karakter, at det kan være nødvendigt at inddrage specialfunktioner i form af bistand fra smerteklinik eller palliative team. I det afsluttende forløb, uanset om dette finder sted på sygehus eller i eget hjem, er det essentielt, at patienten og de pårørende har nogle få kvalificerede nøglepersoner, der varetager koordinationen og omsorgen og sikrer den fornødne støtte og tryghed.

Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at de faglige retningslinier og styrelsens anbefalinger fra 1996 tilsammen giver et godt grundlag for tilrettelæggelsen af den palliative indsats, og at retningslinierne kan medvirke til at fremme kvaliteten af indsatsen i overensstemmelse med WHO’s anbefalinger. Den palliative indsats i Danmark er fortsat et udviklingsområde, hvor der er behov for at afprøve forskellige modeller for tilrettelæggelse og samarbejde kombineret med systematisk evaluering og forskning.

Sundhedsstyrelsen skal hermed takke arbejdsgruppen og høringsgruppen for et godt og konstruktivt samarbejde.

København, oktober 1998

Einar Krag
Ruth Truelsen