Bilag B. Toksikologisk baggrund
B.1 Chlorholdige pesticider
B.1.4 Dieldrin
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
US EPA har fastsat en RfD for dieldrins ikke-kræftfremkaldende effekter på 0,00005 mg/kg legemsvægt/dag baseret på et nul-effekt-niveau på 0,005 mg/kg legemsvægt/dag i et 2-års fodringsforsøg. Med 0,05 mg/kg legemsvægt/dag sås øget levervægt og hyperplasi (karakteristisk for enzyminduktion). Den anvendte usikkerhedsfaktor var 100 (21).
JMPR fastsatte i 1977 en ADI på 0,0001 mg/kg legemsvægt for summen af dieldrin og aldrin (22).
Dieldrins levertoksiske effekt er også observeret i undersøgelser med mus, hamster, hunde og aber (22).
I de fleste reproduktionsforsøg (fra 1 til 6 generationer), som er udført med aldrin og dieldrin i mus og rotter, var den væsentligste effekt øget mortalitet i ungerne inden afvænningstidspunktet. Reproduktionsevnen var kun påvirket, når de anvendte doser medførte toksicitet i moderdyrene. Det er konkluderet, at 0,1 mg/kg legemsvægt/dag er NOAEL i rotter (22). Fostermisdannelser (teratogen effekt) er først set efter væsentligt højere doser (NOAEL angives til 6,0 mg/kg legemsvægt/dag) (21). Dieldrin har vist svag østrogen effekt i cellekulturer (23).
Dieldrin har vist kræftfremkaldende effekt i seks forskellige musestammer. Dieldrin øger hyppigheden af levertumorer, lungetumorer og lymphoide tumorer. I rotter har stoffet ikke givet tumorer i syv forskellige undersøgelser i 4 forskellige stammer med indhold i foderet fra 0,1 til 285 mg per kg.
Hovedparten af test for genetisk toksicitet har været negative (23).
En nylig dansk undersøgelse har vist, at dieldrinkoncentrationen i blodet var associeret med en signifikant forøget dosis-relateret risiko for brystkræft (odds ratio 2,05). Den mediane blodkoncentration var 24,42 ng/g fedt (24).
p,p'-DDE er hovedomdannelsesproduktet (metabolit) af p,p'-DDT i kroppen efter indtagelse af DDT. Det er også den form, som primært opkoncentreres i fødekæderne og forekommer i menneskers fedtvæv og modermælk. Langt hovedparten af toksikologiske undersøgelser omhandler indgift af DDT, men kan til en vis grad også anvendes til at vurdere toksiciteten af hovedmetabolitten DDE.
Den amerikanske miljøstyrelse har fastsat en RfD (svarende til tolerabel daglig indtagelse) for DDT's ikke-kræftfremkaldende effekter på 0,0005 mg/kg legemsvægt/dag baseret på et nul-effekt-niveau på 0,05 mg/kg legemsvægt/dag i et 27-ugers fodringsforsøg med rotter. Ved fodring med 0,25 mg/kg legemsvægt/dag blev der observeret påvirkning af leveren, om end i begrænset omfang. Påvirkningen tydede på begyndende enzyminduktion. Der blev anvendt en usikkerhedsfaktor på 100 (25). JMPR fastsatte i 1984 en ADI på 0,02 mg/kg legemsvægt for alle kombinationer af DDT, DDD og DDE (26).
Der er foretaget mere end 20 undersøgelser af DDT for kræftfremkaldende effekt. Ni fodringforsøg, inkluderende to flergenerationsstudier, er blevet foretaget i forskellige musestammer. På nær én undersøgelse viste de alle en kræftfremmende effekt, bestående af godartede (adenomer) og ondartede tumorer (carcinomer) i leveren. I de to undersøgelser, hvor musene også blev eksponeret in utero, sås også lungetumorer. De doser, som medførte øget forekomst af tumorer, var fra 0,15 til 37,5 mg/kg legemsvægt/dag (25).
I tre rotteforsøg med doser fra 25 til 40 mg/kg legemsvægt/dag sås øget forekomst af godartede levertumorer, mens et fjerde forsøg var negativt. Yderligere tre studier med lavere doser var negative. Undersøgelser i hamstre, hunde og aber har heller ikke vist kræftfremkaldende effekt (25).
p,p'-DDE har øget forekomsten af levertumorer i mus og hamstre. p,p'-DDD, en anden metabolit af DDT, har induceret øget forekomst af lungetumorer i han- og hunmus, levertumorer i hanmus og thyroideatumorer i hanrotter (25).
Den eksisterende epidemiologiske database er inadækvat til at vurdere en eventuel kræftfremkaldende effekt i mennesker. Nogle undersøgelser har fundet højere DDT/DDE niveauer i cancerpatienter, mens andre ikke har. En række undersøgelser, som har søgt at korrelere DDT/DDE niveauer og brystkræft, har også givet modstridende resultater. Der synes dog at være en overvægt af undersøgelser, som viser højere DDE koncentrationer i patienter med brystkræft (27). Rationalet bag at undersøge DDT/DDE i forbindelse med brystkræft har været, at stoffet har en svag østrogen effekt. Det er imidlertid primært o,p'-DDT, som har vist en østrogen effekt i forsøgsdyr, men denne isomer opkoncentreres ikke i nævneværdig grad. Hovedkomponenten p,p'-DDT og den hovedmetabolit, som opkoncentreres i mennesker (p,p'-DDE), har ikke vist østrogen effekt af betydning i forsøgsdyr. Derimod har p,p'-DDE vist en anti-androgen effekt i rotteforsøg og in vitro (28).
DDT indgivet i relativt høje doser har en række virkninger på reproduktionsevnen i forsøgsdyr, herunder nedsat fertilitet i både han- og hundyr. Effekten har oftest været tilskrevet den østrogene effekt af o,p'-DDT, men nyere undersøgelser tyder på, at den mest signifikante virkemåde er den anti-androgene effekt af p,p'-DDE. Doser af størrelsesordenen 100-200 mg/kg legemsvægt, givet i drægtighedsperioden, medførte demaskulinisering og nedsat sædkvalitet i det hanlige afkom (28).
Resultaterne fra langtids- og flergenerations-reproduktionsundersøgelser i gnavere har givet varierende og modstridende effekter. I en 3-generations reproduktions-undersøgelse i rotter, hvor den laveste dosering var 0,35 mg/kg legemsvægt/ dag, sås nedsat fertilitet og øget dødelighed blandt ungerne på alle dosisniveauer. Tre andre reproduktionsundersøgelser i mus og rotter har imidlertid ikke rapporteret om effekter med væsentligt højere doser (29).
En af de mest følsomme effekter af DDT i nyfødte mus synes at være en påvirkning af nervesystemets udvikling. Indgift af 0,5 mg/kg legemsvægt på tiende dagen efter fødslen bevirkede, at dyrene som voksne havde ændret adfærd (mere aktive) og ændret indhold af visse specifikke receptorer i hjernen (30). Det skal nævnes, at denne del af hjernens udvikling foregår i fosterstadiet hos mennesker (i modsætning til mus). ATSDR (29) har anvendt denne effekt til at fastsætte et akut Minimal Risk Level for DDT på 0,0005 mg/kg legemsvægt/dag.
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1.1 den 16. november 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk/publ/publ1999/modermaelk/
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen, 1999