Indhold af dioxiner, PCB, visse chlorholdige pesticider, kviksølv og selen i modermælk hos danske kvinder 1993-94
Rapport om forurening i modermælk

6. Sammenfattende konklusioner og anbefalinger
 
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

6. Sammenfattende konklusioner og anbefalinger

Resultaterne af den nærværende undersøgelse har efter drøftelse i følgegruppen givet anledning til følgende konklusioner og anbefalinger:

  1. Modermælkens indhold af følgende stoffer, som tidligere er blevet undersøgt i Danmark, har vist en større eller mindre faldende tendens: dieldrin, heptachlorepoxid, hexachlorbenzen (HCB), ß-hexachlorcyclohexan (HCH), p,p'-DDE og total-PCB.
  2. Indholdet af dioxiner, som ligeledes tidligere er blevet undersøgt i Danmark, har ikke vist en sikker faldende tendens.
  3. Indholdet af kviksølv såvel som specifikke PCB-congenere (PCB-forbindelser) er undersøgt for første gang i Danmark. Det samme gælder selen, som er et nødvendigt næringsstof, som måske kan modvirke kviksølvets skadelige effekter.
  4. Modermælkens gennemsnitlige indhold af ovenstående stoffer er på omtrent samme niveau som i Norge og Sverige, tildels også som i andre omkringliggende lande.
  5. Indholdet af ovenstående forureningsstoffer må betragtes som uønsket. Specielt giver indholdet af PCB, dioxin og kviksølv fortsat ikke plads til en sikkerhedsmargin af en størrelsesorden, som man normalt ønsker for kemiske stoffer.
  6. Nye undersøgelser tyder på, at den mest kritiske påvirkning af nogle af de undersøgte stoffer sker i fostertilværelsen. For et diende barn bidrager modermælkens indhold af stofferne derudover til de samlede sundhedsmæssige risici ved barnets samlede udsættelse for stofferne.
  7. Amning bør fortsat støttes og fremmes, da det er sikkert dokumenteret ved flere undersøgelser, at amning er forbundet med betydelige fordele for spædbarnets udvikling, som overstiger eventuelle skadelige virkninger af forureninger i mælken. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt kvinder at amme deres børn i mindst 4 - og gerne 6 - måneder.
  8. Den vigtigste kilde til moderens eksponering for de undersøgte stoffer er fødevarer. Der er ikke anledning til at komme med specifikke kostråd rettet mod piger og kvinder i den fødedygtige alder, men da specielt fede fisk kan være en betydende kilde til indtagelse af de chlorholdige forureningskomponenter, skal det påpeges, at Fødevaredirektoratets sædvanlige kostråd, dvs. at alle danskere bør indtage 1-2 fiskemåltider (200-300 gram) ugentligt, vekslende mellem de fede og magre fiskesorter, også gælder for piger og kvinder i den fødedygtige alder. Mindsket fedtindtagelse i øvrigt fra kød og mejeriprodukter vil desuden medføre nedsat indtagelse af stofferne.
  9. Man bør fortsat i Danmark overvåge og følge udviklingen i befolkningens belastning med sundhedsskadelige stoffer. Ved vurderingen af hvilke stoffer der skal indgå i fremtidige undersøgelser bør der tages hensyn til stoffer, som der endnu ikke er undersøgt for i Danmark, men som er fundet i modermælk i udlandet, fx bromerede flammehæmmere, toxaphen og syntetiske moskusforbindelser. Det bør desuden overvejes at inddrage andre medier end modermælk, fx blod og kropsfedt. Det anbefales derfor, at der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal vurdere behovet for undersøgelser i Danmark af modermælks og andre mediers indhold af forureningsstoffer.
  10. Man bør desuden fortsat fra dansk side arbejde for at nedsætte forureningen med disse og andre fedtopløselige og svært nedbrydelige stoffer, både i selve Danmark og i udlandet.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Forurening af modermælk med visse chlorerede pesticider og PCB. København: Sundhedsstyrelsen; 1983. Hygiejnemeddelelser: 3, bind I (rapport) og II (bilag).
  2. Sundhedsstyrelsen. Dioxiner i modermælk. Modermælks indhold i 1986 af dioxiner, furaner, PCB og visse chlorerede pesticider. København: Sundhedsstyrelsen, Levnedsmiddelstyrelsen og Miljøstyrelsen; 1987. Hygiejnemeddelelser: 7.
  3. WHO. Levels of PCBs, PCDDs and PCDFs in breast milk. Copenhagen: WHO;1989. Environmental Health 34.
  4. WHO. Levels of PCBs, PCDDs and PCDFs in human milk. Second round of WHO-coordinated exposure study. Copenhagen: WHO; 1996. Environmental Health in Europe No.3.
  5. Atuma SS, Hannson L, Johnsson H, et al. Organochlorine pesticides, polychlorinated biphenyls and dioxins in human milk from Swedish mothers. Food Addit Contam 1998;15:142-50.
  6. Johansen HR, Becher G, Skaare JU. Congener-specific determination af polychlorinated biphenyls and organochlorine pesticides in human milk from Norwegian mothers living in Oslo. J Toxicol Environ Health 1994;42:157-71.
  7. Schade G, Heinzow B. Organochlorine pesticides and polychlorinated biphenyls in human milk of mothers living in northern Germany: Current extent of contamination, time trend from 1986 to 1997 and factors that influence the levels of contamination. Sci Total Environ 1998; 215:31-9.
  8. Liem AKD, Albers JMC, Baumann RA, et al. PCBs, PCDDs, PCDFs and organochlorine pesticides in human milk in the Netherlands. Levels and trends. Organohalogen Compounds 1995;26:69-74.
  9. NATO/CMMS. International toxicity equivalency factor (I-TEF) method of risk assessment for complex mixtures of dioxins and related compounds. Brussels: NATO; 1988. NATO report no. 176.
  10. Ahlborg UG, Becking GC, Birnbaum LS, et al. Toxic equivalency factors for dioxin-like PCBs. Report on a WHO-ECEH and ICPS consultation, December 1993. Chemosphere 1994;28:1049-67.
  11. Alcock RE, Behnisch PA, Jones KC, et al. Dioxin-like PCBs in the environment - human exposure and the significance of sources. Chemosphere 1998;37:1457-72.
  12. Jensen AA. Beskrivelse af visse organiske chlorforbindelser og tungmetallers forekomst i blod og modermælk. Søborg: dk-TEKNIK, 1992.
  13. Ahlborg UG, Hanberg A, Kenne K. Risk assessment of polychlorinated biphenyls (PCBs). Copenhagen: Nordic Council of Ministers; 1992. Nord 1992:26.
  14. WHO. PCBs, PCDDs and PCDFs in breast milk: Assessment of health risks. Copenhagen: WHO; 1988. Environmental Health 29.
  15. WHO. Consultation on tolerable daily intake from food of PCDDs and PCDFs. Summary report. Bilthoven, the Netherlands: WHO; 1991. 4-7 December 1990, EUR/IPC/PCS 030(S) 1991.
  16. Brouwer A, Ahlborg UG, van Leeuwen FXR, et al. Report of the WHO working group on the assessment of health risks for human infants from exposure to PCDDs, PCDFs, and PCBs. Chemosphere 1998;37:1627-43.
  17. van Leeuwen FXR, Feeley M, Schrenk D, et al. Dioxins: WHO's tolerable intake (TDI) revisited. Accepteret til publikation i Chemosphere.
  18. IPCS. Hexachlorbenzene. Geneva: WHO; 1998. Environmental Health Criteria 195.
  19. WHO. Lindane. I: Pesticide residues in food - 1997. Evaluations 1997, Part II - Toxicological and Environmental. Geneva: WHO; 1997. IPCS, WHO/PCS/98.6.
  20. ATSDR. Toxicological Profile for alpha-, beta-, gamma- and delta-hexachlorocyclohexane (Update). Atlanta, Georgia: U.S. Department of Health & Human Services, Public Health Service, Agency for Toxic Substances and Disease Registry; September 1997.
  21. WHO. Heptachlor and heptachlorepoxide. I: Pesticide residues in food 1991. Evaluations. Part II - Toxicology. Geneva: WHO; 1992. IPCS, WHO/PCS/92.52.
  22. IPCS. Aldrin and dieldrin. Geneva: WHO; 1989. Environmental Health Criteria 91.
  23. IRIS. DDT, DDE, DDD. USA: US Environmental Protection Agency; 1998. US EPA Integrated Risk Information System. Silverplatter 3.11 CD-ROM system (through August 1998). Silverplatter International, N.V., USA 1998.
  24. FAO. DDT. I: Pesticide residues in food: 1984 evaluations. Rome; FAO; 1985. FAO Plant Production and Protection Paper 67.
  25. Kelce WR, Stone CR, Laws SC, et al. Persistent DDT metabolite, p,p'-DDE is a potent androgen receptor agonist. Nature 1995;375:581-5.
  26. Levnedsmiddelstyrelsen. Overvågningssystem for levnedsmidler 1988-1992. Søborg; Levnedsmiddelstyrelsen; 1995. Publikation nr. 232.
  27. Wicklund Glynn A, Darnerud PO, Anderson Ö, et al. Revised fish consumption advisory regarding PCBs and dioxins. Uppsala: Livsmedelsverket; 1996. Rapport 4/96.
  28. Swain WR. Effects of organochlorine chemicals on the reproductive outcome of humans who consumed contaminated Great Lakes fish: An epidemiologic consideration. J Toxicol Environ Health 1991;33:587-639.
  29. Jacobsen JL, Jacobsen SW. Evidence for PCBs as neurodevelopmental toxicants in humans. Neurotoxicology 1997;18(2):415-24.
  30. Koopmann-Esseboom C, Huisman M, Weisglas-Kuperus N, et al. Dioxin and PCB levels in blood and human milk in relation to living areas in the Netherlands. Chemosphere 1994;29:2327-38.
  31. Koopmann-Esseboom C, Morse DC, Weisglas-Kuperus N, et al. Effects of dioxins and polychlorinated biphenyls on thyroid hormone status of pregnant women and their infants. Pediatr Res 1994;36(4):468-73.
  32. Koopmann-Esseboom C, Huisman M, Weisglas-Kuperus N, et al. PCB and dioxin levels in plasma and human milk of 418 Dutch women and their infants. Predictive value of PCB congener levels in maternal plasma for fetal and infants' exposure to PCBs and dioxins. Chemosphere 1994;28(9): 1721-31.
  33. Koopmann-Esseboom C, Weisglas-Kuperus N, de Ridder MAJ, et al. Effects of polychlorinated biphenyl/dioxin exposure and feeding type on infants' mental and psychomotor development. Pediatrics 1996;97(5):700-6.
  34. Huisman M, Koopmann-Esseboom C, Lanting CI, et al. Neurological conditions in 18-month-old children perinatally exposed to polychlorinated biphenyls and dioxins. Early Hum Develop 1995;43(2):165-76.
  35. Pluim HJ, Koppe JG, Olie K. Effects of dioxins and furans on thyroid hormone regulation in the human newborn. Chemosphere 1993;27(1-3): 391-4.
  36. Ilsen A, Briet JM, Koppe JG, et al. Signs of enhanced neuromotor maturation in children due to perinatal load with background levels of dioxins. Follow-up until age of 2 years and 7 months. Chemosphere 1996; 33(7): 1317-26.
  37. Grandjean P, Weihe P, White RF, et al. Cognitive deficit in 7-year-old children with prenatal exposure to methylmercury. Neurotoxicol Teratol 1997; 19(6): 417-28.
  38. Grandjean P, Weihe P, Needham LL, et al. Relation of a seafood diet to mercury, selenium, arsenic, and PCBs and other organochlorines in human milk. Environ Res 1995; 71:29-38.
  39. Ahlborg UG, Håkansson H, Wærn F, et al. Nordisk dioxinriskbedömning. Rapport från en nordisk expertgrupp. København: Nordisk Ministerråd; 1988. Nord 1988:49. Miljørapport 1988:7
  40. IPCS. Inorganic mercury. Geneva: WHO; 1991. Environmental Health Criteria 118.
  41. Environmental Protection Agency. Mercury study report to Congress. Washington, D.C.: EPA;1997.
  42. WHO. Mercury. Geneva: WHO; 1978. Summary of toxicological data of certain food additives and contaminants. WHO Food Additives Series 13.
  43. WHO. Methylmercury. Geneva: WHO; 1989. Toxicological evaluation of certain food additives and contaminants. WHO Food Additives Series 24.
  44. Meyers GJ, Davidson PW, Shamlaye CF, et al. Effects of prenatal methyl-mercury exposure from a high fish diet on developmental milestones in the Seychelles Child Developmental Study. Neurotoxicology 1997; 18: 819-30.
  45. Meyers GJ, Davidson PW, Shamlaye CF. A review of methylmercury and child development. Neurotoxicology 1998;19:313-28.
  46. Davidson PW, Meyers GJ, Cox C, et al. Effects of prenatal and postnatal methylmercury exposure from fish consumption on neurodevelopment: outcomes at 66 months of age in the Seychelles Child Development Study. JAMA 1998;280:701-7.
  47. ATSDR. Toxicological Profile for selenium. Atlanta, Georgia: U.S. Department of Health & Human Services, Public Health Service, Agency for Toxic Substances and Disease Registry; 1989. ATSDR/TP-89-21.
  48. Alexander J, Melzer HM. Selenium. I: Oskarsson A, ed. Risk evaluation of essential trace elements - essentiality versus toxic levels of intake. København: Nordisk Ministerråd; 1995: 15-65. Nord 1995:18.

[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument] 

Sundhedsstyrelsen Version 1.1 den 16. november 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk/publ/publ1999/modermaelk/
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen, 1999