Kapitel 6
Sundhedsplejersker og læger i den kommunale sundhedstjeneste
Den kommunale sundhedstjeneste arbejder med børn og unge i barnets hjem, på skoler og som konsulent i daginstitutioner og dagplejen. Her er det en naturlig opgave for det sundhedsuddannede personale at forebygge omskæring af piger.
For at kunne udføre disse opgaver anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejersken og kommunallægen har et godt kendskab til:
Ved sundhedsplejerskens kontakt med en afrikansk familie bør der spørges til forældrenes holdning til omskæring. Det er naturligvis ikke det første, man skal tale med forældre om, idet der først bør være etableret et tillidsforhold.
Et vigtigt spørgsmål at få afklaret er fx, om barnet skal vokse op i Danmark eller i Afrika? Man bør herunder oplyse om hvilke vanskeligheder omskæring kan give pigen, hvis hun vælger at blive i Danmark.
Sundhedsplejersken bør sikre sig, at forældrene ved, at det er sundhedsskadeligt at foretage omskæring, og de bør oplyses om de komplikationer, indgrebet kan medføre. Samtidig er det vigtigt at forklare forældrene, at omskæring er forbudt i Danmark ifølge straffeloven [se kap. 4., “Lovregler m.v.”].
I kommuner med mange somaliere er det almindeligt, at sundhedsplejen samler de somaliske kvinder i mødregrupper med tolk. I disse grupper vil det være naturligt at drøfte omskæring og give den fornødne information. Hertil kan bruges Sundhedsstyrelsens videofilm for somaliere: "Lad os tale sammen", 1998. Den giver bl.a. oplysninger om de sundhedsmæssige komplikationer, der er ved omskæring af piger samt om lovgivningen i Danmark.
Alderen for, hvornår omskæring finder sted, kan variere fra nationalitet til nationalitet, men mange udfører indgrebet, når pigerne er mellem 5 og 10 år. Sundhedsplejerske og kommunallæge må derfor være opmærksomme på dette i deres arbejde i skolerne.
Ved lægeundersøgelsen optages der en anamnese, og man bør spørge om, hvorvidt pigen er omskåret. I journalen noteres, om omskæring har fundet sted, og hvis det er tilfældet, noteres hvornår og hvilken type omskæring, og om pigen har haft eller har gener, der kan relateres til indgrebet. Hvis pigen er omskåret, oplyses hun (afpasset efter barnets alder og forældrene) om de sundhedsmæssige problemer, omskæring kan medføre. Hvis pigen ikke er omskåret, oplyses hun og forældrene, hvis de deltager, om de sundhedsmæssige konsekvenser af omskæring, og om at indgrebet er ulovligt i Danmark.
Ved sundhedssamtalen, som sundhedsplejersken har med det enkelte barn, vil det være naturligt at drøfte omskæring og give den information, der passer til barnets alderstrin. Omskæring må antages at være et emne, der er af så privat karakter, at det kun sjældent kan tages op, mens andre jævnaldrende er til stede, selv om de har samme etniske baggrund.
Som allerede omtalt finder de fleste omskæringer af piger sted i aldersgruppen mellem 5 år og 10 år, men der er en tendens til, at pigerne omskæres tidligere, når de lever i udlandet (4-5 år). Dette kan måske forklares ved, at forældrene ikke ønsker, at pigen skal fortælle andre om omskæringen. Det er kendt, at specielt bedstemødre finder det vigtigt, at pigerne bliver omskåret [se kap. 2, “Kvindelig omskæring”]. Derfor bør sundhedstjenestens personale være opmærksomme på, at omskæring ofte vil ske, når pigen er på besøg/ferie hos bedsteforældrene i hjemlandet - også selv om forældrene måske er stærkt imod indgrebet.
Det er vigtigt, at der bruges tolk i de situationer, hvor sundhedspersonalet og familien ikke kan kommunikere på et fælles sprog. Der bør altid bruges kvindelig tolk, og der gælder de samme regler for brug af tolk, som ved andre situationer, hvor emner af meget privat karakter skal drøftes [se kap. 10, “Tolkning”].
Familier, der giver udtryk for, at det er en del af deres kultur at foretage omskæring af piger, bør såvel af sundhedsplejerske som af kommunallæge informeres om, at dette er forbudt og endog strafbart i Danmark. Desuden er planer om omskæring af herboende piger omfattet af lov om social service § 35 om pligt til at underrette kommunens sociale myndighed (underretningspligt) [se kap. 4. “Lovregler m.v.”].
Interview med sundhedsplejerske Signe Rimmer, Aalborg Kommune
"Den vejledning, jeg giver, når jeg besøger familier, der er somaliske flygtninge, omhandler fx helbredsmæssige forhold i forbindelse med omskæring af piger. Jeg gør opmærksom på, at omskæring af piger kan have alvorlige følger for en piges helbred. Dels kan hun miste meget blod i forbindelse med selve indgrebet, og dels kan den, der skærer, komme til at ødelægge endetarm og urinrør. Hvis instrumenterne ikke er fuldstændig rene, kan der gå betændelse i såret, og i værste fald kan pigen dø af det.
Senere kan der opstå komplikationer i form af fx smerter i forbindelse med menstruation, og betændelse i underlivet, der kan medføre, at pigen ikke kan blive gravid og føde børn. Underlivsbetændelsen kan også bevirke, at der opstår misdannelser, som kan give problemer ved fødsler. Det nyfødte barn kan i værste fald få en hjerneskade, hvis fødslen derved bliver trukket i langdrag.
Betydningen af at være anderledes kan drøftes med forældrene. Hvis deres datter blev omskåret, vil hun være anderledes end sine danske veninder. Det er meget vigtigt for børn at være ligesom deres kammerater. Ellers kan det give anledning til problemer med fx mobning.
Jeg siger også noget om, at danskerne ser meget alvorligt på omskæring. Mange er chokerede over, at det stadig finder sted. I Danmark synes vi, det er et helt unødvendigt overgreb. Især mener vi, at det er forkert, at det bliver foretaget, mens pigerne er så små, at de ikke selv kan bestemme og har en mulighed for at sige fra.
Jeg orienterer også om det lovmæssige vedrørende omskæring af piger. Der gør jeg opmærksom på, at det er ulovligt i Danmark at omskære piger under en hvilken som helst form. Det er strafbart, både for den, der udfører indgrebet, men også for forældrene.
Det, som forældrene måske vil bruge som argument, er, at det er vanskeligt for deres datter, hvis hun på et tidspunkt kommer tilbage til Somalia og ikke er omskåret, men der fremhæver jeg, at der også sker en udvikling i Somalia. Blandt andet ved jeg, at der er en gruppe, som arbejder på at komme helt væk fra denne tusindårige tradition for omskæring. Så det er muligt, at forholdene er anderledes, når de måske om nogle år vender tilbage.
Det religiøse kan også komme ind i samtalen. Der er stadig somaliere, der har en forestilling om, at der er et religiøst påbud, der siger, at piger skal omskæres. Men der vil jeg fortælle, at omskæring af piger ifølge islamiske, religiøse lærde ikke omtales direkte i Koranen. Det er en tradition, der opstod før Islam, og som også eksisterer indenfor andre trosretninger, fx blandt kristne.
Jeg vil ikke tage omskæring op ved det første besøg, jeg aflægger i en familie. Det er fortsat et noget tabubelagt emne, og det er vigtigt, at der er opbygget et tillidsforhold først.
Hvis jeg har en formodning om, at forældrene trods grundig information alligevel planlægger at lade deres datter omskære, eventuelt i udlandet, vil jeg lade dem vide, at jeg er forpligtet til at underrette socialforvaltningen.
Kommunikationen er utrolig vigtig, så hvis der på nogen måde er kommunikationsvanskeligheder, er det selvfølgelig nødvendigt at bruge tolk i samtalen".
Et af de spørgsmål, man kan drøfte, er, hvilken støtte de somaliske kvinder kunne ønske sig fra deres mænd i denne sag. Et andet spørgsmål er, hvordan mændene opfatter omskæring af piger, og hvordan det har påvirket dem i forhold til deres partner. Hvilke fordele ser mændene i, at dette indgreb afskaffes?
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 1. juni 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
