Forebyggelse af omskæring af piger

Kapitel 2
Kvindelig omskæring

2.4 Hvorfor omskæres piger/kvinder?

Der er mange forklaringer på, hvorfor man omskærer piger og kvinder, afhængig af hvilket land og hvilken kultur man kommer fra. Nogle af forklaringerne er følgende:

• I Somalia og Sudan er det et skønhedsideal, at kvinden er helt glat forneden. Man anser det også for at være mest hygiejnisk.
• I de lande, hvor næsten alle er omskårne, ved man slet ikke, hvordan en kvindes skamlæber ser ud, når hun er ikke er omskåret.
• Man tror, at hvis skamlæberne ikke skæres væk, vil de blive ved med at vokse og hænge ned mellem benene. Man frygter ligeledes, at klitoris vil vokse og blive på størrelse med penis. Når pigerne i lande som Sudan og Somalia begynder at udvikle sig i 7-8 års alderen, og kønsorganerne begynder at vokse, fjerner man derfor de ydre kønsdele, inden de bliver for store.
• I mange af de lande, hvor omskæring finder sted, er man af den overbevisning, at det nyfødte barn har både mandlige og kvindelige træk.
  Klitoris repræsenterer det mandlige og drengens forhud det kvindelige. Derfor må begge dele fjernes, for at barnet kan blive henholdsvis en rigtig kvinde eller en rigtig mand.
  Andre folkeslag anser klitoris for et farligt organ, som kan skade mandens potens. I Somalia og flere andre lande anses klitoris for et urent organ, specielt i Vest-afrika mener man, at barnet kan dø under fødslen, hvis det berører klitoris. Her foregår omskæringen ofte, når kvinderne er giftefærdige eller omkring ægteskabets indgåelse. Her fjernes først og fremmest klitoris.
• I Afrika er der mange fejlagtige forstillinger om, at omskæring fremmer fertiliteten og gør fødslen lettere.
  Men i virkeligheden har de kvinder, der er omskårne, specielt de, der er infibulerede (den form man bruger i Somalia), ofte fødselskomplikationer.
• Man mener, at omskæring med fjernelse af klitoris beskytter mod promiskuitet og seksuelle lyster.
  Det er et argument, der ofte bruges i de lande, hvor omskæring finder sted. Et andet argument er, at en kvinde, der ikke er omskåret, vil ende som prostitueret. Frygt for, at en uomskåret kvinde vil tære for meget på mandens potens, anføres også som årsag til omskæring.
• Det er en betingelse for at blive gift, at man er omskåret.
  Derfor fastholdes skikken, også selv om man er oplyst om de skader, det kan forvolde på pigens liv og helbred.
• Omskæring har i umindelige tider fungeret som indvielse af pigen til den voksne kvindes rolle - ofte omgivet af mange ritualer, dans, fest og gaver.
  Den slags skikke er svære at ændre. Der findes dog mange folkeslag i Afrika, hvor man har indvielsesceremonier uden omskæring. Bestræbelser på at fortsætte ritualer, hvor man fester i anledning af, at pigerne er klar til at blive optaget blandt de voksne kvinder, men hvor man giver afkald på omskæring, støttes af græsrodsbevægelser, som i Afrika arbejder på at afskaffe skikken. Det er dog ikke i alle områder, at omskæring er en indvielse til den voksne kvindes rolle. Fx omskæres pigerne i store dele af Etiopien, når de er 8 dage gamle, og i visse dele af Nigeria i 2-4 års alderen.
• Infibulation skal sikre, at kvinden er jomfru ved ægteskabets indgåelse. Kvinden er bærer af mandens, slægtens og hele samfundets ære. Traditionelt skal manden åbne kvinden ved første samleje.
  Dette kan ofte være vanskeligt, og undertiden må han bruge en kniv. Mændene kan også være ret medtagne efter samlejet, hvilket kan resultere i potensforstyrrelser. Når ægteskabet er fuldbyrdet, skal familien sikre sig, at der har været blødning, som bevis på, at kvinden var jomfru. I mere oplyste og velhavende kredse åbnes kvinden på sygehus i forbindelse med brylluppet.
• Kvindelig omskæring ses af mange som en religiøs pligt. At omskæring af piger skulle være en islamisk pligt, er en meget udbredt forestilling, men der er mange islamiske lande - blandt andre Iran, Irak og landene i Nordafrika - hvor man slet ikke kender til omskæring. Det omtales intetsteds i Koranen ifølge islamiske religiøse lærde (således som det også fremgår af filmen: "Lad os tale sammen", 1998). I Hadith-samlingerne, hvor der findes udtalelser om, hvad Profeten plejede at gøre eller sige i mange forskellige situationer, kan man derimod finde udsagn om omskæring af både drenge og piger. Derfor er der nogle inden for den muslimske verden, som argumenterer for omskæring af piger. Men som nævnt går skikken meget længere tilbage end islam. Man finder også kristne og andre trosretninger, der praktiserer omskæring. Det er især ældre kvinder, der forfægter det synspunkt, at det er en religiøs pligt. Mange religiøse ledere i den islamiske verden tager nu afstand fra skikken, specielt infibulation.
• En væsentlig årsag til at fastholde omskæring er, at mændene er socialiserede til at gifte sig med kvinder, der er omskåret.
  Som ugift kvinde har man ingen fremtid, derfor bør man ikke glemme mændene i arbejdet for at ændre holdningen og dermed fjerne det sociale pres for at lade pigerne omskære. En ugift kvinde har ingen plads i samfundet, derfor tør mødre og bedstemødre ikke løbe risikoen for, at datteren eller datterdatteren ikke vil kunne finde en ægtemand.
• Specielt de ældre kvinder fastholder skikken.
  Det giver dem status at foretage omskæringen. Desuden har mange enker i nogle lande intet at leve af, da det i almindelighed er mandens bror, der arver alt ved dødsfald. Indtægter eller naturalieydelser i forbindelse med omskæring kan være en måde at overleve på for disse kvinder.
• De ældre kvinders holdning ændres ikke af, at familien har bosat sig i udlandet, og at den yngre generation måske nu er imod, at deres døtre omskæres.
  Der er adskillige eksempler på, at bedstemoderen, hvis hun kommer på besøg i det nye land, eller hvis familierne kommer på ferie i Afrika, lægger pres på forældrene for at få barnebarnet omskåret, så pigen fortsat har optimale chancer for giftermål i Afrika. Det sker også, at bedstemoderen mod forældrenes ønske fx under et feriebesøg i Afrika, sørger for, at pigen omskæres en dag, hvor forældrene ikke er til stede. Dette har skabt mange ulykkelige situationer, både for pigerne og deres forældre.

2.5 Omskæring af afrikanske piger i vestlige lande

Problemstillingerne for pigerne og deres familier stiller sig imidlertid helt anderledes, hvis de lever i lande, hvor omskæring af piger anses for uacceptabelt, og hvor det er forbudt [se bilag 3, “Skema over lande hvor omskæring af piger praktiseres”, skema 1, 2 og 3].

Der er som ovenfor nævnt eksempler på, at afrikanske piger, som er vokset op i Vesten, er blevet omskåret under en ferie hos bedsteforældrene i Afrika, selv om deres forældre var imod det og havde lovet pigerne, at det ikke skulle ske. Sådanne piger kan føle sig svigtet - både af forældrene, som ikke formåede at beskytte dem, og af bedstemoderen, som foretog indgrebet.

Pigerne er nu pludselig udenfor. De har en hemmelighed, de ikke kan fortælle andre. Ofte vil indgrebet medføre, at de ikke kan dyrke sport som før. Det kan betyde, at pigerne fx ikke kan cykle på grund af arvæv. Det kan tage længere tid at lade vandet, hvis pigen har fået foretaget infibulation. Det kan give vanskeligheder i klassen både overfor læreren og klassekammeraterne, når pigen pludselig kan være et kvarter eller mere på toilettet. Det kan være pinligt og vanskeligt for hende at komme med en forklaring.

Erfaringer fra England har vist, at omskæringen senere kan give vanskeligheder, hvis den unge pige forelsker sig i en mand fra det land, hun nu bor i, og ikke tør fortælle, at hun er anderledes end andre piger. Samtidig kan pigen stå over for de vanskeligheder, der i øvrigt er forbundet med at gifte sig med en mand fra en anden kultur. Det kan give anledning til psykiske forstyrrelser. Det kan være vanskeligt at hjælpe pigerne i denne traumatiske situation. Det kræver kendskab til deres kulturelle baggrund samt til såvel de fysiske som de psykiske følger af omskæring (8).

Gå til litteraturliste