Bilag 10
Regler for udlændiges indrejse og ophold samt integration i Danmark
Dette bilag er blevet udarbejdet i samarbejde med Udlændingeafdelingen under Indenrigsministeriet.
De regler, der træder i kraft som følge af den nye Integrationslov per 1. januar 1999, er indarbejdet i dette bilag.
Danmark har haft indvandringsstop siden 1973. Derfor skal udlændinge i dag opfylde særlige krav for at få opholdstilladelse i Danmark.
Nordiske statsborgere kan dog uden tilladelse indrejse, arbejde og opholde sig i landet.
Statsborgere fra EU- og EØS-lande har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder. Hvis de pågældende er arbejdssøgende, har de ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 6 måneder. De har endvidere ret til at tage ophold her i landet, hvis de har beskæftigelse, har påbegyndt selvstændig erhvervsvirksomhed, modtager eller udfører tjenesteydelser, er studerende ved en erhvervskompetencegivende uddannelse eller hvis de i øvrigt kan forsørge sig selv. Endvidere har disse personer ret til familiesammenføring efter de nærmere regler i EF-/EØS-bekendtgørelsen.
Alle andre udlændinge skal have særlig tilladelse for at opholde sig i Danmark. De kan inddeles i tre hovedgrupper:
En spontan asylansøger er en udlænding, der kommer til den danske grænse for at søge om asyl. Alle kan søge om asyl; men langt fra alle kan få asyl. Allerede ved grænsen kan en asylansøger afvises, hvis vedkommende ikke har gyldigt pas og visum og i øvrigt, hvis vedkommende er kommet igennem et sikkert land. Han/hun kan da vises tilbage til dette land. Afvisning må dog aldrig ske til et land, hvor personen risikerer forfølgelse, eller hvor vedkommende risikerer at blive sendt videre til et sådant land.
Hvis asylansøgeren ikke afvises, vil vedkommende få lov til at rejse ind for at få sin ansøgning behandlet. Ansøgeren registreres af politiet og indkvarteres som udgangspunkt i modtagecenteret Sandholm nord for København (Sandholmlejren). Sandholmlejren er et af de indkvarteringssteder, som Dansk Røde Kors driver på vegne af Udlændingestyrelsen, som er en instans under Indenrigsministeriet.
Asylansøgerne udfylder et ansøgningsskema, indkaldes til en asylsamtale hos Udlændingestyrelsen, og modtager desuden asylrådgivning fra Dansk Flygtningehjælp.
Efter asylsamtalen afgør Udlændingestyrelsen, om sagen skal fortsætte i normalprocedure eller i åbenbart grundløs procedure.
Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skal indhentes yderligere oplysninger. Asylansøgeren får enten asyl eller afslag på asyl med automatisk klageadgang til Flygtningenævnet, en domstolslignende instans, der så træffer afgørelsen: afslag eller asyl.
Hvis ansøgningen efter Udlændingestyrelsens opfattelse er åbenbart grundløs, sendes sagen videre til Dansk Flygtningehjælp. Ansøgeren kommer til samtale hos Dansk Flygtningehjælp. Er Dansk Flygtningehjælp enig, får ansøgeren afslag uden mulighed for at klage til Flygtningenævnet. Er Dansk Flygtningehjælp derimod uenig, går sagen videre til Flygtningenævnet. Hvis ansøgere får afslag på asyl, kan pågældende evt. ansøge om opholdstilladelse af humanitære grunde.
Når en udlænding ansøger om asyl i Danmark bliver det endvidere undersøgt, om der er grundlag for at overføre eller tilbageføre den pågældende til et andet EU-land efter Dublin-konventionen. Formålet med Dublin-konventionen er at sikre, at en asylansøgning behandles i ét og kun ét EU-land. Konventionen betyder i praksis, at der - såfremt der er en formodning om, at den pågældende er indrejst fra et andet EU-land - rettes forespørgsel til andre relevante medlemslande for at finde ud af, om asylansøgere i Danmark er kendt dér, eller af andre grunde skal overføres eller tilbageføres til det pågældende land.
Hvis en asylsøger får afslag på asyl, skal vedkommende forlade landet, asylsøgeren kan søge indenrigsministeren om humanitær opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsen har ansvaret for indkvarteringen af de asylansøgere, som får lov at opholde sig i Danmark, mens deres sag behandles. Udlændingestyrelsen har indgået en aftale med Dansk Røde Kors om at stå for forplejningen og sundhedsarbejdet. Efter registreringen i Sandholmlejren flytter ansøgeren efter nogen tid til et af de asylcentre, der findes rundt omkring i landet. Udlændingestyrelsen giver i visse tilfælde asylansøgerne lov til at bo privat hos familie eller bekendte, mens ansøgningen behandles. Uledsagede børn, der søger asyl, anbringes på et specialcenter for børn.
Alle, både børn og voksne, tilbydes et sundhedscheck hos en sygeplejerske kort efter ankomsten. Asylansøgere, der har behov, henvises til læge. Børn fra 0-18 år henvises i alle tilfælde til lægeundersøgelse. Fra begyndelsen af 1997 arbejdes der efter lov om "Forebyggende sundhedsordninger for børn og unge", således at der tilbydes besøg af sundhedsplejersken. Flygtningebørn har hele tiden været tilbudt forebyggende helbredsundersøgelser. I forbindelse med helbredsundersøgelsen gives sundhedsinformation. Heri indgår oplysning om det danske sundhedsvæsen og om, at det er forbudt at omskære piger i Danmark.
På centrene er der arrangeret aktivitetstilbud og danskundervisning. Fra 1997 får asylsøgende børn samme skoletilbud som børn med fast bopæl i Danmark.
Asylsøgere får tøj, kost- og lommepenge udbetalt under deres ophold på asylcenteret.
Det tager normalt mellem et halvt og et helt år at behandle en ansøgning om asyl. En hastebehandling af en åbenbart grundløs sag tager dog normalt kun en uge.
Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet har mulighed for at iværksætte motivationsfremmende foranstaltninger overfor udlændinge, herunder asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, sagens oplysning m.v.
Motivationsfremmende foranstaltninger blev indført som led af ændringen af udlændingeloven, der blev vedtaget af Folketinget i sommeren 1997.
Lovændringerne har medført en udvidet adgang for politiet til at pålægge asylansøgere, der ikke medvirker til udsendelse, sagens oplysning m.v., at møde op hos politiet på nærmere bestemte tidspunkter.
Udlændingestyrelsen kan endelig bestemme, at asylansøgere og visse andre udlændinge, der ikke medvirker til udsendelse, sagens oplysning m.v., ikke skal have deres udgifter til underhold dækket bortset fra kost og logi i naturalier og nødvendige sundhedsmæssige ydelser. De pågældende skal således ikke have udbetalt kost-, tøj-, og lommepenge. Medvirker asylansøgeren ikke til sagens oplysning skal Udlændingestyrelsen træffe bestemmelse herom, medmindre særlige grunde foreligger.
En udlænding anerkendes som flygtning i Danmark, hvis han/hun opfylder betingelserne i udlændigelovens § 7, stk. 1 eller 2.
Ifølge § 7 stk. 1, har en asylansøger ret til at opholde sig i Danmark, hvis han/hun opfylder de krav, der er stillet i Flygtningekonventionen af 1951, også kaldet Geneve-konventionen. En anerkendelse i henhold til denne paragraf kaldes konventionsstatus eller K-status.
Efter flygtningekonventionen er en flygtning en person, der som følge af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for sit oprindelsesland, og som ikke kan - eller på grund af denne velbegrundede frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse.
Ifølge § 7, stk. 2, bestemmes, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen "men, hvor det af lignende grunde som anført i flygtningekonventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. Vedkommende skal være personligt forfulgt".
Efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, kan indenrigsministeren efter ansøgning meddele opholdstilladelse af humanitære grunde til en asylansøger, der har fået endeligt afslag på asyl. Der bliver i den forbindelse lagt vægt på helbredstilstand og andre personlige forhold. Kun ganske få ansøgere får opholdstilladelse af humanitære grunde.
Endelig er der to grupper af udlændinge, der allerede har fået asyl, når de rejser ind i landet. Disse udlændinge får derfor ikke ophold hos Dansk Røde Kors. Den ene gruppe består af de udlændinge, der har søgt asyl gennem en dansk repræsentation i udlandet, og som Udlændingestyrelsen har meddelt asyl efter de nærmere regler i udlændingelovens § 7, stk. 4. Den anden gruppe består af anerkendte FN-flygtninge (kvoteflygtninge), jf. udlændingelovens § 8. I de senere år er der kommet ca. 500 kvoteflygtninge til Danmark årligt.
Når en flygtning får asyl i Danmark, har staten hidtil og indtil den 1. januar 1999, hvor lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) træder i kraft, pligt til at yde den pågældende integrationsbistand i indtil 18 måneder efter, at den pågældende har fået opholdstilladelse i Danmark. Pligten til at yde integration retter sig navnlig mod flygtninge, men også andre udlændinge med opholdstilladelse, som af andre grunde ikke kan udsendes af Danmark, er omfattet. Endvidere er familiesammenførte med disse personer omfattet, dog således at integrationsperioden begrænses til den tid, der resterer af hovedpersonens integrationsperiode på tidspunktet for den familiesammenførtes ankomst til Danmark. Efter udløbet af de 18 måneder overgår ansvaret for integrationsindsatsen til kommunerne.
Integrationsindsatsen er hidtil primært blevet varetaget af Dansk Flygtningehjælp, der som entreprenør for staten varetager en række opgaver, herunder rådgivning og vejledning, kontanthjælp, revalideringsbistand, midlertidig indkvartering og boligplacering.
Siden 1992 har det været muligt for kommunerne at overtage ansvaret for integrationsindsatsen fra Dansk Flygtningehjælp inden udløbet af de 18 måneder. Kommunerne har i praksis navnlig overtaget ansvaret for den særlige integrationsindsats i forhold til de bosniske krigsflygtninge.
Med vedtagelsen af integrationsloven, der som nævnt træder i kraft den 1. januar 1999, overtager kommunerne det samlede ansvar for integration af udlændinge i Danmark. Ansvaret gælder både den generelle integrationsindsats og indsatsen over for den enkelte udlænding. Kommunalbestyrelserne kan dog overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammerne til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser.
Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den 1. juli 1997 og inden den 1. januar 1999, og som hører til den gruppe af personer, som staten indtil integrationslovens ikrafttræden har haft integrationsansvaret for, skal af kommunerne ydes integrationsbistand i indtil 18 måneder efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udlændinge over 18 år, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter den 1. januar 1999, skal i indtil tre år efter, at kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i integrationsloven har overtaget ansvaret for den pågældende, tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram. Dette gælder både flygtninge og indvandrere, men ikke udlændinge, som er nordiske statsborgere eller statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde.
Et introduktionsprogram efter integrationsloven skal som udgangspunkt have en varighed af tre år og omfatte kursus i samfundsforståelse, dansk-undervisning og aktivering. Dog skal aktivering ikke tilbydes udlændinge, som er selvforsørgende eller som bliver forsørget af andre, herunder udlændinge, der er blevet familiesammenført med en person, som har påtaget sig at forsørge den pågældende.
Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, der udarbejdes af kommunalbestyrelsen i samarbejde med den pågældende inden én måned efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.
Kurset i samfundsforståelse skal have en varighed af mindst 20 timer og skal blandt andet indeholde en første information om det danske folkestyre, det danske uddannelsessystem, dansk kultur, holdninger, livssyn, demokratiske traditioner og arbejds- og omgangsformer.
Danskundervisningen har til formål at sætte udlændingen i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse og skrive dansk på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse i undervisningen.
Aktiveringen har til formål at varetage den del af integrationen i samfundet, som opnås gennem uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet i øvrigt. Reglerne om aktivering, der i vidt omfang svarer til reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik, indebærer, at der skal tilbydes aktivering i form af uddannelse, virksomhedspraktik eller frivillige, ulønnede aktiviteter. Dog kan der ikke tilbydes aktivering i form af jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller ordninger om jobrotation samt revalidering.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde dele af introduktionsprogrammet til en udlænding, hvis den pågældende har tilstrækkelige kundskaber, eller der er andre særlige grunde til, at den pågældende ikke kan deltage i programmet eller dele heraf. Det gælder for eksempel fysisk eller psykisk handicappede, torturofre og stærkt traumatiserede flygtninge. På tilsvarende vis vil introduktionsprogrammet kunne udskydes, hvis den pågældende på grund af sygdom, graviditet, barsel eller manglende anvisning af børnepasning ikke har mulighed for at tage imod tilbuddet.
For at sikre en jævn geografisk fordeling af flygtninge foretages førstegangsboligplaceringen af flygtninge efter integrationsloven efter et kvotesystem.
Kvotesystemet er baseret på, at kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner på baggrund af et af Udlændingestyrelsen meddelt landstal skal søge at opnå enighed om boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner af de flygtninge, som bliver meddelt opholdstilladelse her i landet i de kommende tre år (aftalt amtskvote).
Har kommuneforeningerne ikke inden en vis frist indgået en sådan aftale, fastsætter Udlændingestyrelsen det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner (fastsat amtskvote).
På tilsvarende vis søger kommunalbestyrelserne i hvert amt herefter at opnå enighed om boligplaceringen inden for amtet af det antal flygtninge, der aftalt eller fastsat i amtskvoten (aftalte kommunekvoter). I mangel af aftale inden en vis frist fastsætter Udlændingestyrelsen kommunekvoterne (fastsatte kommunekvoter).
Samtidig med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den enkelte flygtning skal tage bopæl (visitering). Ved afgørelsen skal Udlændingestyrelsen tage hensyn til de aftalte eller fastlagte kommunekvoter, flygtningens personlige forhold og forholdene i kommunen.
Kommunalbestyrelsen skal anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, inden tre måneder. Indtil det er muligt at anvise en bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise et midlertidigt opholdssted.
Flygtningene kan efterfølgende vælge at flytte til en anden kommune. I de tilfælde, hvor de deltager i et introduktionsprogram, er udgangspunktet imidlertid, at de af hensyn til kontinuiteten i programmet skal blive boende i den kommune, hvor de er blevet boligplaceret.
Hvis en flygtning ønsker at flytte i den periode, den pågældende er omfattet af introduktionsprogrammet, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil den pågældende ønsker at flytte, godkende at fortsætte introduktionsprogrammet. Hvis tilflytningskommunen ikke godkender at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet, og hvis flygtningen alligevel vælger at flytte, kan den pågældendes introduktionsydelse blive nedsat eller bortfalde.
Flygtninge har ligesom personer med dansk indfødsret, statsborgere fra de andre nordiske lande og indvandrere, der har haft permanent opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år, ret til familiesammenføring efter de nærmere regler i udlændingelovens § 9. Der kan således gives opholdstilladelse til flygtninges ægtefæller eller faste samlevere, når begge er fyldt 18 år, til flygtninges børn under 18 år, og til flygtninges forældre over 60 år. Ved familiesammenføring med flygtninges forældre over 60 år skal opholdstilladelsen som udgangspunkt betinges af, at flygtningen godtgør at være i stand til at forsørge forældrene.
Familiesammenførte, der er meddelt opholdstilladelse her i landet efter den 1. januar 1999, skal efter integrationsloven tilbydes et af den ansvarlige kommunalbestyrelse tilrettelagt introduktionsprogram af en varighed på indtil tre år. Dette gælder dog ikke udlændinge, som er nordiske statsborgere eller statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde. Introduktionsprogrammet indeholder blandt andet kursus i samfundsforståelse, hvorunder der i fornødent omfang vil kunne gives information til forebyggelse af omskæring af kvinder.
| Statistik vedrørende meddelelse af opholdstilladelse til statsborgere fra Somalia | ||||
| Antallet af somaliske statsborgere i Danmark pr. 1. januar 1998 er ifølge Danmarks Statistik: |
||||
| År | 1995 | 1996 | 1997 | 1998 |
| Somaliske statsborgere i DK | 5.125 | 6.925 | 9.683 | 11.890 |
| Antallet af registrerede spontane asylansøgere, opholdstilladelser i alle asylsager og familiesammenføringer til somaliere opgjort på personer ultimo året fordeler sig som følger: | ||||
| År | 1995 | 1996 | 1997* | 1/1-31/31998* |
| Asylansøgninger | 1.188 | 1.420** | 1.164** | 118** |
| Opholdstilladelser i alle asylsager | 1.180 | 1.702 | 1.699 | 248 |
| Familiesammenføringer | 780 | 1.560 | 766 | 139 |
| Kilde: "Udlændingestyrelsen", 1998.
* Tallene for 1997 og 1998 er foreløbige. ** En række personers nationalitet kan ikke umiddelbart fastslås ved politiets afhøring efter indrejse. Erfaringen viser, at disse personer ofte er somaliere. Medregnes disse personer udgør det samlede antal registrerede spontane asylansøgere fra Somalia skønsmæssigt hhv. i alt. 1.750 og 1.265 i 1996 og 1997. |
||||
Ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse af maj 1998 har der været en kraftig nedgang i antallet af asylansøgere fra Somalia i de første måneder af 1998. Antallet af asylansøgninger kan lægges til grund for en prognose for antallet af opholdstilladelser på asylområdet i 1998.
Man skal i øvrigt være opmærksom på, at en afgørelse om opholdstilladelse kan figurere i et andet år end det år, hvor asylansøgningen er indgivet; således kan man få situationer, hvor der gives flere opholdstilladelser, end der har været asylansøgninger i et givet år.
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 1. juni 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
