Bilag 4
Sundhedsstyrelsens udtalelser i Ugeskrift for Læger
Sundhedsstyrelsen har fra Indenrigsministeriet på foranledning af et folketingsmedlem fået forelagt spørgsmålet om, hvorvidt der på danske hospitaler og af danske læger praktiseres kvindelig omskæring, og om hvordan danske læger stiller sig til dette indgreb. Indgrebet, der består i, at man fjerner klitoris og labia minora (i nogle lande anvendes mindre indgreb), er religiøst/kulturelt betinget, og spørgsmålet blev debatteret på FN’s kvindekonference i København sommeren 1980. Der fremkom her oplysninger om, at svenske læger på svenske hospitaler praktiserer omskæring af indvandrerfamiliernes småpiger.
Sundhedsstyrelsen har meddelt Indenrigsministeriet, at man ikke har kendskab til, at danske læger har udført indgreb af denne art, hvilket er bekræftet ved henvendelse til en række kirurger og gynækologer. Disse har over for Sundhedsstyrelsen tilkendegivet, at man i påkommende tilfælde klart ville afvise at udføre omskæring af piger. Sundhedsstyrelsen har over for Indenrigsministeriet udtalt, at kvindelig omskæring må anses for at være en mutilerende operation, og der vil aldrig være indikation for at udføre denne. Sundhedsstyrelsen skal på denne baggrund meget henstille til landets læger, at de ikke foretager kvindelig omskæring (1981;143:2532).
Omskæring af kvinder/piger har i de seneste måneder givet anledning til en del presseomtale og medført flere henvendelser til Sundhedsstyrelsen.
Baggrunden er, at det stigende antal indvandrere her i landet ganske naturligt har medtaget en række religiøse og/eller kulturelle skikke, hvilket har rejst opmærksomheden om denne særlige problematik.
Foranlediget heraf skal Sundhedsstyrelsen meddele følgende:
Allerede i 1981 henstillede Sundhedsstyrelsen i en officiel meddelelse i Ugeskrift for Læger (1981; 143: 2532), at danske læger ikke foretager kvindelig omskæring. Sundhedsstyrelsen fandt, at kvindelig omskæring må anses for at være en mutilerende operation, og at der aldrig vil være indikation for at udføre denne. Sundhedsstyrelsen oplyste videre, at der ikke var kendskab til, at danske læger havde udført indgreb af denne art.
I efteråret 1992 rettede Sundhedsstyrelsen atter henvendelse til en række læger, og på baggrund heraf kunne det konstateres, at der fortsat ikke var kendskab til, at danske læger foretog kvindelig omskæring.
Der findes flere forskellige religiøst/kulturelt betingede former for kvindelig omskæring, og nogle af formerne må efter danske forhold betragtes som mutilerende indgreb.
Som eksempler herpå kan nævnes:
Der vil efter Sundhedsstyrelsens opfattelse aldrig være lægelig indikation for at foretage kvindelig omskæring af den ovennævnte karakter.
Ved lægeligt begrundede indgreb, beror en operations lovlighed på, at dens nytteevne er større end dens farlighed eller skadevirkninger, og at patienten forinden har givet sit samtykke. Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse - som Sundhedsstyrelsen deler - at kvindelig omskæring under de nævnte former er af en sådan karakter, at samtykke ikke kan bringe indgrebet uden for det strafbare område.
Efter såvel Sundhedsstyrelsens som Justitsministeriets opfattelse må indgreb af denne art derfor antages at være omfattet af straffelovens § 245, stk. 2 om straf for den, der tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred. Strafferammen for overtrædelse af denne bestemmelse er fængsel indtil fire år.
En læge, der foretager kvindelig omskæring eller medvirker til foretagelse af kvindelig omskæring, vil derfor pådrage sig strafansvar, uanset om kvinden/forældrene har givet deres samtykke.
Den endelige afgørelse af spørgsmålet henhører under domstolene (1993;155:835).
I den senere tid har pressen behandlet spørgsmålet om omskæring af kvinder og sammensyning efter fødslen hos kvinder, der har fået foretaget omskæring. Det viser, at der er forskellige opfattelser på landets sygehuse, om sammensyning efter fødslen bør foretages eller ej.
Sundhedsstyrelsen har i Ugeskrift for Læger (1993; 155: 835) redegjort for den særlige problematik, der vedrører omskæring af kvinder/piger.
Af redegørelsen fremgik blandt andet, at der efter Sundhedsstyrelsens opfattelse aldrig vil være lægelig indikation for at foretage kvindelig omskæring af religiøst kulturelt betinget karakter. Endvidere er det såvel Sundhedsstyrelsens som Justitsministeriets opfattelse, at omskæring af denne karakter antages at være omfattet af straffelovens § 245, stk. 2, om straf for den, der tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred. Strafferammen for overtrædelse af denne bestemmelse er fængsel indtil fire år.
Danske Kvindelige Lægers Forening v/formand Vibeke Jørgensen har i Ugeskrift for Læger (1993; 155: 4206-7) haft et indlæg om sammensyning af somaliske kvinder, efter de har født.
Sundhedsstyrelsen er enig i de synspunkter, som Danske Kvindelige Lægers Forening har fremført, og skal på denne baggrund meddele følgende:
For så vidt angår sammensyning efter fødsler er udgangspunktet for problemstillingen lægelovens § 6, stk. 2, hvoraf det fremgår, at lægen, hvor det er muligt, og hvor der ikke er grund til at antage, at det strider mod patientens ønske, skal oplyse patienten om dennes helbredstilstand og behandlingsmulighederne. Ønsker en kvinde sammensyning efter fødslen, er det lægens pligt at oplyse patienten om den helbredsrisiko, som dette indgreb indebærer i form af infektionsrisiko m.v.
Der kan henvises til Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. september 1992 om information og samtykke m.v., "Lægers pligt og patienters ret" § 3, hvoraf det blandt andet fremgår, at en læge har pligt til af egen drift at informere en patient om forhold, som patienten må formodes ikke at være bekendt med, og som må anses for væsentlige for patientens stillingtagen til undersøgelse og behandling m.v., og § 4 om komplikationer og bivirkninger, hvoraf det fremgår, at den før omhandlede informationspligt særligt foreligger, når der påtænkes foretaget operativt indgreb eller behandlinger, som medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer eller bivirkninger.
Information til kvinden bør gives inden fødslen. Fastholder kvinden på baggrund af den givne information ønsket om en sammensyning, kan dette indgreb efter Sundhedsstyrelsens opfattelse foretages, såfremt lægen vurderer, at det ud fra en samlet situation tjener kvindens tarv bedst. Det er imidlertid ikke Sundhedsstyrelsens vurdering, at lægen har pligt til at udføre indgrebet.
Det må understreges, at såfremt der er sprogproblemer, må lægen sikre sig, evt. ved brug af tolk, at kvinden har forstået de komplikationer, sammensyningen kan indebære.
Det er væsentligt, at der foretages journaloptegnelser om den givne information og om, hvad kvinden på denne baggrund har tilkendegivet, jf. cirkulærets §16 (1994;156:1758).
Sundhedsstyrelsen Version 1.0 d. 1. juni 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen
