Forebyggelse af omskæring af piger

Kapitel 1
Indledning

Kapitel 1
Indledning

Sundhedsministeriet nedsatte i april 1996 en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en rapport med forslag til en oplysningsindsats vedrørende omskæring af piger, der bor i Danmark. I september 1996 blev arbejdsgruppens endelige rapport forelagt Sundhedsministeren, der ønskede rapportens forslag gennemført. Sundhedsministeriet bad herefter Sundhedsstyrelsen om at iværksætte oplysningsindsatsen (18).

Udgangspunktet for oplysningsindsatsen er, at omskæring af piger er forbudt i Danmark. Formålet er derfor at forebygge, at piger, der bor i Danmark, bliver omskåret her eller i udlandet. Indgrebet er forbundet med en række helbredsmæssige risici. Den største risiko og de fleste komplikationer er forbundet med den form for omskæring, der kaldes infibulation [Se kap. 2.2, “Forskellige former for omskæring”]. Den danske oplysningsindsats gælder alle former for kvindelig omskæring, som traditionelt opdeles i: Sunna og klitoridectomi, excision og infibulation.

I Danmark er det hovedsageligt somaliere, der har tradition for omskæring, og omskæring af piger er derfor blevet et nærværende problem siden slutningen af 1980’erne, hvor somaliske flygtninge begyndte at komme hertil.

Danmarks Statistik (4) oplyser, at der den 1. januar 1999 var 13.535 somaliske borgere i Danmark. Godt halvdelen af disse var under 19 år, og 2.238 var piger i alderen 0-14 år. Hvor stor en procentdel af pigerne, der er omskåret i dag, vides ikke. Det anslås, at ca. 98% af kvinderne i Somalia er omskåret.

Sundhedsstyrelsen har tidligere (i 1981) henstillet til landets læger at undlade at foretage omskæring af piger [se bilag 4, “Sundhedsstyrelsens udtalelser i Ugeskrift for Læger”]. Efter at have hørt Justitsministeriet meddelte Sundhedsstyrelsen i marts 1993, at indgreb foretaget her i landet er omfattet af § 245, stk. 2, om legemsbeskadigelse. Jf. Bilag 4, 1993. Efter denne bestemmelse straffes den, som tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, med fængsel indtil 4 år. Det må endvidere antages, at omskæring er et indgreb af en sådan karakter, at et samtykke fra den kvinde eller pige, som indgrebet vedrører, eller fra en piges forældre, ikke kan medføre, at indgrebet bliver straffrit [Se kap. 4, “Lovregler m.v.”, og bilag 4, “Sundhedsstyrelsens udtalelser i Ugeskrift for Læger”].

Formålet med denne bog er at gøre alle med offentlig ansættelse eller lignende, som på en eller anden måde kommer i kontakt med somaliere og andre, der har omskæring som en del af deres kultur, opmærksom på følgende forhold:

• at omskæring af piger er forbundet med en række helbredsmæssige risici på såvel kort som længere sigt,
• at der er en række særlige forhold, der skal tages højde for i forbindelse med fødsler m.v. hos gravide kvinder, der er omskåret,
• at omskæring af piger er forbudt i Danmark,
• at der er underretningspligt for alle faggrupper,
• at omskæring af piger er en kulturel skik, men ikke en religiøs pligt,
• at omskæring af piger betragtes som et overgreb mod piger og kvinder,
• at kvindelig omskæring er et brud på de universelt anerkendte menneskerettigheder.

Herudover spiller almindelige betragtninger vedrørende forebyggelse en rolle. Det er således åbenlyst, at oplysning af personale, således at dette opnår den nødvendige ekspertise, på lang sigt vil kunne reducere udgifterne til håndtering af komplikationer i forbindelse med omskæring af piger.

1.1 Arbejdsgruppens foreløbige resultater og sammensætning

Foreløbige resultater

Ved arbejdsgruppens første møde i april 1997 blev kommissoriet diskuteret [se bilag 9, for “Arbejdsgruppens kommissorium”]. Der var enighed om at fremme kommunikationen mellem de involverede parter, hvorfor følgende tre aktiviteter blev prioriteret højt:

• at lave oplysningsmateriale til sundhedspersonale m.fl.,
• at producere en diskussionsvideo til somaliere,
• at igangsætte debatmøder, herunder understøtte opbygningen af lokalgrupper.

Med hensyn til oplysningsmaterialet til sundhedspersonale m.fl. blev det besluttet at publicere dette som en opslagsbog, som kan bruges på tværs af sektorerne. Bogen indeholder dels nogle generelle kapitler, dels nogle kapitler der retter sig mod særlige målgrupper. Således er kapital 5 en særlig vejledning til sagsbehandlere, kapitel 6 henvender sig især til sundhedsplejersker og læger i den kommunale sundhedstjeneste, kapital 7 til pædagoger og lærere, kapitel 8 er tiltænkt praktiserende læger og endelig er kapitel 9 en vejledning til jordemødre og obstetrikere vedrørende gravide kvinder, der er omskåret.

Med hensyn til diskussionsvideoen og debatmøderne blev det besluttet at igangsætte disse aktiviteter hurtigst muligt. I september 1998 forelå videofilmen "Lad os tale sammen" [se “Litteraturliste”]. I 1998 blev der afholdt to debatmøder i København, et i Århus, et i Odense og et i Ålborg. Herudover er der planlagt yderligere to debatmøder: Et i Esbjerg og et i Holstebro i 1999.

Sammensætning

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende oplysningsindsats mod omskæring af piger har følgende sammensætning:

Sekretariatsfunktionen har været varetaget af:

Assistent Marion Mølsted (indtil 1. april 1998)
Assistent Lisbeth Storm Møller (fra 1. maj 1998)

Sundhedsstyrelsen

Læge Tove Petersen, formand for arbejdsgruppen (indtil 1. januar 1998)
Læge Else Smith, formand for arbejdsgruppen (fra 1. februar 1998)
Fuldmægtig Lone Sørensen Hoff

Amtsrådsforeningen

Fuldmægtig Hanne Sognstrup

Dansk Flygtningehjælp

Informationskonsulent Birthe Frederiksen

Dansk Røde Kors

Sundhedsplejerske Kirsten Abdalla

Den somaliske ressourcegruppe

Mohamed Gelle
Samia Yusuf Ali
Abdirahman SH. Rashid Abdi (fra august 1998)

Kommunernes Landsforening

Ledende sundhedsplejerske Kirsten Sandersen

Red Barnet

Flygtningefaglig konsulent John Reinstein

Særlige sagkyndige

Læge, formand for Danske Kvindelige Lægers Forening,
Vibeke Jørgensen
Jordemoder Lisbet Nybro

Gå til litteraturliste