Forebyggelse af omskæring af piger

Kapitel 11
Somalias historie

Somalias historie

Formålet med dette kapitel er at give et indblik i den geografiske, politiske, kulturelle og familiemæssige sammenhæng, som de fleste somaliere er vokset op i. Kapitlet bidrager hermed forhåbentligt til en øget forståelse af den samfundsmæssige sammenhæng, som spørgsmålet om kvindelig omskæring indgår i.

11.1 Geografi, økonomi, mennesker og politik

I slutningen af det 19. århundrede var regionen omkring Afrikas Horn domineret af kolonimagterne Frankrig og Storbritannien. Frankrig koloniserede Djibouti i 1862, og Storbritannien og dets allierede Italien indtog henholdsvis Somalia og Eritrea i 1884-88. Herefter blev de to kolonimagter i Somalia enige om, hvor de skulle trække grænsen mellem deres besiddelser. Somalia blev opdelt i et britisk Somaliland i nord, og et italiensk Somaliland i syd. Italien kunne imidlertid ikke enes med naboen Etiopien. Dette førte til krig i 1896, hvor Italien tabte Ogaden-området til Etiopien. På grund af de to kolonimagters meget forskellige styreform udviklede den nordlige og den sydlige del sig i forskellig retning (30).

I 1941 erobrede briterne italiensk Somaliland, som kom under det britiske militærstyre. Ogaden kom under britisk protektion, og Etiopien genvandt sin uafhængighed efter at have været erobret af Italien før 2. verdens krig. I 1950 fik italienerne deres tidligere somaliske koloni tilbage for en 10-årig periode under FN-formynderskab (16).

I 1960 fik britisk og italiensk Somaliland deres selvstændighed og sluttede sig sammen til Republikken Somalia. På trods af at den oprindelige koalitionsregering var sammensat på en sådan måde, at den var et udtryk for en balance mellem alle de større klaner, blev Somalia snart opsplittet på grund af intern rivalisering mellem disse klaner. Efter en mislykket krig mod Etiopien i 1963-64 og mordet på præsidenten tog hæren under ledelse af general Mohamed Siad Barre magten i oktober 1969. Siad Barre udråbte i 1970 Den Somaliske Demokratiske Republik til en socialistisk stat.

I begyndelsen var omvæltningen til mange somalieres tilfredshed. Siad Barre forsøgte at omdanne landet efter en socialistisk model (med en officiel anti-klan retorik). Jorden og bankerne blev nationaliseret. Herudover blev der sat programmer i gang for at forbedre befolkningens sundhed og uddannelse. Kvindernes rettigheder blev forbedret, og der blev lavet oplysningsindsats mod omskæring af kvinder. Der blev givet international udviklingshjælp til landet blandt andet fra Saudi-Arabien, Sovjetunionen, det daværende EF og USA.

Utilfredshed med Siad Barres i stigende grad autoritære styre medførte dannelse af talrige oppositionsgrupper, og efterhånden måtte regimet benytte sig af stadig mere vold for at fastholde magten. Der blev slået hårdt ned på enhver opposition, og overtrædelser af menneskerettighederne blev en dagligdags foreteelse. Uenighed mellem befolkningen og det politiske styre udløste efter lang tids uroligheder borgerkrigen i 1988-89.

Siad Barre blev i december 1990 styrtet som Somalias enevældige leder og flygtede fra Mogadishu den 26. januar 1991 (han døde fire år senere i eksil i Nigeria), og siden har der ikke eksisteret en central administration i Somalia.

Borgerkrigen fortsatte, og den 16. maj 1991 erklærede den nordvestlige del af Somalia - det tidligere britisk Somaliland - sin uafhængighed under navnet Somaliland. I 1993 blev Mohamed Ibrahim Egal præsident for dette område, hvilket han har været siden. Somaliland er dog stadig ikke anerkendt af hverken OAU (Organization of African Unity), FN eller den øvrige verden.

I december 1992 besluttede FN at gå militært ind i Somalia. Formålet med operationen var at afvæbne de bander, der stjal nødhjælpen og forhindrede nødhjælpsorganisationerne i at udføre deres arbejde. Størstedelen af FN-styrken var amerikanske elitetropper, og der var lejlighedsvise kampe mellem FN-soldater og somaliere. En amerikansk specialstyrke blev sat ind for at fange general (klanlederen) Mohammed Farah Aideed, der ansås for at være den største forhindring for fred. Men aktionen mislykkedes, og i marts 1994 blev det amerikanske militær trukket ud. De sidste FN-tropper forlod Somalia i februar 1995. Tre måneder senere blev general Aideed valgt til præsident af sin egen fraktion af USC (United Somali Congress). I 1996 døde General Aideed efter kampe, men præsidentembedet blev overført til hans søn Hussein Mohamed Aideed, som lovede at følge i sin fars fodspor. Hussein Mohamed Aideed hævder, at han er Somalias præsident (21, 28).

Forholdene har siden været kaotiske i Somalia, og kamphandlingerne er i stor udstrækning gået ud over civilbefolkningen. Somaliere er i stort antal flygtet til nabolande som fx Kenya og Etiopien, og derudover er mange flygtet til Europa og USA. I 1997 har den etiopiske regering i flere omgange forsøgt at mægle mellem de stridende parter i Somalia, men tilsyneladende uden held. Der er i øjeblikket ingen national regering, og institutioner som domstole, politi, hospitaler, skoler, postvæsen og telekommunikation varetages flere steder i landet af regionale de facto myndigheder, idet der ikke er alternativer til disse i den nuværende politiske situation.

I det nordlige Somalia - Somaliland - hersker dog tilsyneladende nogenlunde fred. Den er efter sigende opnået, fordi man har udnyttet de traditionelle forhandlingsmetoder (bl.a. klan-ældre). Præsident Egal blev i februar 1997 genvalgt for en ny periode i Somaliland (28).

I juli 1998 har også Nordøstsomalia erklæret sig "selvstændigt" under navnet "Puntland". Landet er dog, i lighed med Somaliland, ikke internationalt anerkendt.

Handel

Eksport:

Kreaturer (herunder får, kameler, kvæg m.m.), bananer, huder og skind

Eksportlande:

Saudi-Arabien, Iran, Yemen og Italien

Import:

Fødevarer, maskiner og tekstiler

Importlande:

Saudi-Arabien, USA, Storbritannien, Italien og Tyskland

Befolkning

Analfabetisme:

Ca. 60% af befolkningen over 15 år er analfabeter (1995-tal)

BNP fordelt på erhverv:

Landbrug 50%, service 39% og industri 11%

BNP pr. indbygger:

106 US$ (1991)

Gennemsnitlig levealder:

Mænd: 44 år. Kvinder: 47 år

Børnedødelighed:

121 pr. 1.000 nyfødte

Religion:

Islam er statsreligion. Langt de fleste er sunni-muslimer

Skole:

8-årig grundskole. Der blev gennemført alfabetiserings- og skriftlighedskampagner i 1972 og 1974. Man lagde vægt på undervisning i historie, geografi, matematik, arabisk og somalisk sprog, politisk lære samt sang og fysisk træning. Allerede før borgerkrigen var uddannelsessystemet i krise. I 1986-87 var kun ca. 20% af skolerne åbne. Dette skyldtes, at en større del af landets ressourcer blev anvendt til militær. Ved borgerkrigen blev uddannelsessystemet totalt ødelagt.

Sprog:

Somalisk, der skrives med latinske bogstaver, er officielt sprog (men der tales også arabisk samt italiensk i syd og engelsk i nord). Først i 1972 fik man et skriftsprog i Somalia. Den enorme mængde af mundtlig kulturarv begyndte først at blive nedskrevet i forbindelse med de store kampagner i 1972 og 1974. I dag er det stadig det talte ord, der er nøglen til magt og indflydelse blandt somalierne. I kolonitiden blev der undervist i arabisk, italiensk og engelsk. Nu sker undervisningen på somali.

Statsstyre:

Formelt set republik, men landets forfatning fungerer ikke [skemaerne bygger på følgende litteratur: (21, 22, 28, 30 og 31)].

11.2 Religion og kultur

Somalierne er stærkt knyttet til islam helt tilbage fra det 9. og 10. århundrede, hvor arabiske og persiske familier slog sig ned langs kysten i Somalia. Somalias massekonvertering til islam formodes at være foregået i det 11., 12. og 13. århundrede. Islam er statsreligion i Somalia, og næsten alle somaliere er sunni-muslimer.

Islam er karakteriseret ved at forholde sig til alle sider af livet og hverdagen. I Koranen og Hadith-samlingerne gives der regler for påklædning, spisning, familieforhold, den enkeltes rettigheder og pligter, politik og samfundsforhold. Desuden indebærer islam, at man så vidt muligt beder fem gange i døgnet, og især fredagsbønnen midt på dagen er en vigtig begivenhed, hvor man samles i moskéen (32).

Somaliske kvinder bærer ofte tørklæde, men ikke slør som andre steder i Mellemøsten. Somaliere spiser ikke svinekød og drikker ikke alkohol. De faster i den islamiske fastemåned Ramadan, som er den 9. måned i den islamiske månedskalender. Fastemåneden varer fra nymåne til nymåne. Muslimer må da ikke spise, drikke eller ryge mellem solopgang og solnedgang. Ved fastens afslutning afholdes en fest - "den lille Eid" (Shawal). "Den store Eid" (Dhu-l-hijja), offerfesten, er muslimernes vigtigste højtid, og afholdes 66 dage efter "den lille Eid".

Gå til litteraturliste