Forekomst og udvikling af overvægt og fedme i Danmark
En nylig rapport (WHO, 1998) fastslår, at stigningen i fedmeforekomsten på globalt plan nu er så stor, at der er tale om en epidemi. Rapporten konkluderer, at den verdensomspændende fedmeepidemi hovedsagelig kan tilskrives vores stillesiddende livsførelse og vort kostvalg, som har øget forekomsten af overvægt og fedme i både i- og u-lande. Rapporten viser, at der i mange vestlige lande er sket en fordobling i antallet af fede i løbet af de sidste 20-30 år.
DIKE: Sundhed og sygelighed i DanmarkDe seneste publicerede oplysninger vedrørende forekomsten af overvægt i Danmark stammer fra DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) (Kjøller et al., 1995) (Tabel 2 og 3). Disse data er baseret på selvrapporterede oplysninger vedrørende vægt og højde. Fra denne undersøgelse kan det beregnes, at der i dag er ca. 340.000 fede danskere (BMI > 30 kg/m²), hvilket er næsten 100.000 flere end for blot ti år siden.
Tallene fra DIKE’s undersøgelser af voksne danskere (Tabel 3) viser, at forekomsten af fedme er stigende i alle aldersgrupper. Forekomsten af fedme er størst blandt de 25-66-årige mænd, mens stigningen i fedme har været størst hos de 16-24-årige, svarende til en næsten fordobling (90%) hos de unge mænd og 66% hos unge kvinder i perioden 1987-1994 (Kjøller et al., 1995).
En dansk undersøgelse af højde-vægt-forholdene blandt unge mænd på session har vist at stigningen af fedme især er slået igennem siden begyndelsen af 1960'erne (Sørensen et al.,1990). Frem til 1960'erne udgjorde unge mænd med BMI>31 kg/m² (omregning fra Natvigs tabeller) kun én ud af ca. 1.000 af en sessionsårgang, et tal som i øvrigt havde været stabilt siden 2. verdenskrig. I løbet af 1960'erne steg andelen af unge mænd med BMI>31 kg/m² til én ud af 100 (svarende til en tidobling i antallet af fede unge mænd over en 10-15-årig periode).
Siden er andelen af fede unge mænd steget yderligere, svarende til at 4,6% af en sessionsårgang i midten af 1990’erne havde et BMI > 30 kg/m² (Sørensen et al.,1997). Hvilket alt i alt svarer til en stigning i forekomsten af fedme på omkring 35 gange gennem de sidste 40-50 år i gruppen af unge mænd 1).
Opgørelsen viste samtidig, at hverken det mediane eller det gennemsnitlige BMI havde ændret sig i perioden mellem 1943 og 1977. Generelt var de unge mænd på session altså ikke blevet federe (Christensen et al., 1981). Undersøgelsen viste også, at der ikke var blevet flere undervægtige. Der skete altså en ændring i fordelingen af BMI, som tilsyneladende især slog igennem blandt gruppen af fede unge mænd, idet andelen steg fra 0,1% i 1943 til 1,0% i 1977. Det må dog forventes, at en endnu større stigning i andelen af fede også vil afspejle sig i en stigning i det gennemsnitlige BMI.
1) Opgørelserne over forekomsten af fedme frem til 1977 skete efter Natvigs tabeller. De senere opgørelser sker efter beregning af BMI. Derfor er fedmedefinitionen forskellig og opgørelserne ikke direkte sammenlignelige.
Befolkningsundersøgelserne, Glostrup 1982-1992Data, der præsenteres, er indsamlet ved Københavns Amts Center for Sygdomsforebyggelse (det tidligere Befolkningsundersøgelserne) ved Amtssygehuset i Glostrup (Hagerup et al., 1981) og omfatter voksne danskere i alderen 30-60 år. Data omfatter målinger fra to tværsnitsundersøgelser, nemlig MONICA I- og MONICA III-undersøgelserne (Kirchhoff, 1983). Beregningen af BMI baserer sig på standardiserede højde- og vægtmålinger foretaget i forbindelse med en helbredsundersøgelse.
Det mediane BMI er steget med 0,3 kg/m² for mænd og 0,7 kg/m² for kvinder mellem de to undersøgelser (Tabel 4). Danskerne er således blevet noget mere overvægtige. Figur 2 viser, at udviklingen i det mediane BMI er fulgt af en ikke uvæsentlig stigning i både overvægt og fedme (Heitmann, 1999). Andelen af fede mænd er steget fra 10% til 13% i perioden, mens andelen af fede kvinder er steget fra 9% til 11%. Lignende tal har man fundet i udlandet. I en multinational undersøgelse fandt Rose fx en stigning på 4,7% i forekomsten af overvægt for hver enhed, en befolknings gennemsnitlige BMI steg over de 23 kg/m² (Rose, 1991). Udviklingen af overvægt og fedme i Danmark følger altså den internationale udvikling.
Hvor mere end to tredjedele (69,4%) af voksne danske kvinder i alderen 30-60 år var normalvægtige (BMI<25 kg/m²) i 1982, var kun 62,8% af kvinderne normalvægtige i 1992 (p=0,001). Andelen af normalvægtige mænd var nogenlunde konstant i samme periode (henholdsvis 51% og ca. 48% (p=0,18). Samtidig steg andelen af både overvægtige og fede kvinder og andelen af fede mænd. Både i 1982 og 1992 var forekomsten af fedme større blandt ældre end yngre aldersgrupper. Næsten 16% af alle 60-årige mænd var fede i 1992 sammenlignet med 14% i 1982. De tilsvarende tal for kvinder var henholdsvis ca. 14% og 13%. Særlig udtalt har øgningen af fedme imidlertid været for de yngre aldersgrupper (Figur 3), hvor andelen af fede kvinder mere end fordobledes i løbet af tiårsperioden (fra 3,1% til 7,8%). Andelen af fede 30-årige mænd blev også næsten fordoblet (fra 5,0% til 9,4%).
Forekomsten af fedme var især udtalt blandt personer med kortvarige uddannelser. En blandt fem personer med op til syv års skoleuddannelse var således fed i 1992. For gruppen med den korteste uddannelse er andelen af fede steget fra 1982 til 1992 med godt 55% for kvinder og med godt 40% for mænd. Tallene viser, at især kvinder med kort skoleuddannelse er blevet federe, om end der er en stigning i det mediane BMI på alle uddannelsesniveauer. Selvom det absolutte antal af fede personer med lang uddannelse er lavt og udviklingen over tid ikke er statistisk signifikant, skal det alligevel bemærkes, at der i løbet af de ti år er sket mere end en fordobling i andelen af fede mænd med lang uddannelse (Figur 4). Omkring 8% af mænd med lange uddannelser (mere end 12 års skolegang) var fede i 1992 mod kun ca. 3% ti år tidligere. For kvinder med lange uddannelser var der ikke forskel på forekomsten i 1982 (4%) og 1992 (4%). Dette er i modsætning til resultater fra undersøgelser i andre lande, hvor forekomsten af fedme generelt er konstant eller faldende i grupper med længst uddannelse (Pietinen et al., 1996).
Forekomsten af overvægt er noget højere i disse sidste refererede undersøgelser end angivet fra DIKE’s sundhedsundersøgelse (Kjøller et al., 1995), hvor både højde og vægt var selvrapporterede (Tabel 2). Flere undersøgelser har da også vist, at selvrapporterede oplysninger om højde og vægt er behæftet med fejl, og noget tyder på, at især personer, der er overvægtige eller fede, underrapporterer deres kropsvægt. I MONICA-undersøgelsen var fx henholdsvis 15,1% og 14,0% af de 50-60-årige mænd og kvinder fede, mens dette kun er tilfældet for henholdsvis 12% og 11% af mændene og kvinderne i DIKE’s undersøgelse (Tabel 2). Undersøgelser tyder endvidere på, at overvægtige i langt højere grad end normalvægtige fravælger at komme til de helbredsundersøgelser, der ligger til grund for beregningen af andelen af fede (Sonne-Holm et al., 1989), hvilket betyder, at også tallene i MONICA-undersøgelsen formentlig undervurderer den sande fedmeforekomst. Samtidig skal man være opmærksom på, at DIKE’s undersøgelser omfatter den voksne befolkning over 16 år, mens MONICA-undersøgelserne omfatter 30-60 årige, hvilket også vil have indflydelse på det gennemsnitlige BMI.
Overvægt og fedme blandt danske børn og ungeI Danmark er der ikke publiceret oplysninger om udviklingen i forekomsten af fedme hos børn frem til i dag. Fra skolehelbredsundersøgelserne ved vi imidlertid, at hvad angår drenge i alderen 7-13 år født mellem 1930 og 1965, har det gennemsnitlige BMI været konstant i perioden (Thomsen et al., 1995), mens der er blevet flere fede drenge.
I det følgende præsenteres data omfattende danske drenge og piger i alderen 1-14 år indsamlet af Veterinær- og Fødevaredirektoratet i forbindelse med kostundersøgelsen fra 1995 (Andersen et al., 1995). Beregningen af BMI baserer sig på højde og vægt rapporteret af børnene selv eller af deres forældre. Danske vækstkurver over BMI, højde eller vægt er imidlertid ikke opdaterede og baserer sig på oplysninger indhentet for over 20 år siden (Andersen et al., 1974). Det samme gælder vækstkurver baseret på data indsamlet fra andre lande, men der arbejdes p.t. på en opdatering af disse (WHO 1998; Prentice, 1998). Man kan derfor ikke præcist vurdere, om danske børn af 1990'erne, undersøgt ved Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse i 1995, er blevet tykkere end børn af 1980’erne eller 1970’erne. Når de nye data fra skolehelbredsundersøgelserne 1996-1997 (DIKE, upubliceret) bliver færdigbearbejdet, vil en sådan vurdering blive mulig.
Data stammer fra Veterinær- og Fødevaredirektoratets kostundersøgelse i 1995. Den stiplede linie angiver det mediane BMI fra indskolingsundersøgelsen i 1988/89 (Madsen et al., 1991).
Figur 5 og 6 angiver det mediane BMI samt 10 og 90 percentiler for danske drenge og piger og viser BMI-fordelingen i aldersgruppen 1-14 år. Den stiplede linie angiver det mediane BMI fra indskolingsundersøgelsen i 1988/89 (Madsen et al., 1991) for 5-8-årige børn. Kurverne med det gennemsnitlige BMI for de forskellige aldersgrupper viser det karakteristiske ikke-lineære forløb som beskrevet tidligere, hvor BMI falder fra etårsalderen frem til omkring otteårsalderen, hvorefter det stiger igen.
Kurverne fra de to datasæt er næsten sammenfaldende og antyder, at der for de 5-8-årige ikke har været en nævneværdig ændring i det mediane BMI mellem 1988/1989 (Madsen et al., 1991) og 1995 (Andersen et al., 1995). Dette er i overensstemmelse med foreløbige resultater fra den store skolehelbredsundersøgelse af danske drenge i alderen 7-13 år, hvor man heller ikke fandt, at det mediane BMI havde udviklet sig mellem 1937 og 1983 (Thomsen et al., 1995). Samtidig viste denne sidstnævnte undersøgelse, at andelen af overvægtige børn til gengæld var steget i samme periode. Om der er sket en yderligere stigning frem til 1995, kan ikke vurderes på basis af nærværende opgørelser.
DIKE har undersøgt store skoleelevers helbred og trivsel (Udskolingsundersøgelsen 1998, 3.404 elever, upublicerede data), hvor der indgår højde og vægt for hver elev målt i børnehaveklassen, første, femte (for 70% vedkommende) og ottende eller niende klasse (Tabel 5). 5,5% af drengene og 6,8% af pigerne var overvægtige, da de startede skolen i 1986/1987 (hvis man vurderer børn, der har et BMI >18 kg/m², når de er seks år, som overvægtige). Ud af disse var 1% af drengene og 1,8% af pigerne fede (hvis det defineres som BMI >19 kg/m²). Middelværdien for BMI ved skolestart var 15,7 kg/m².
I 14-16 års alderen i 1996/1997 var 6,9% af drengene og 9,8% af pigerne overvægtige, hvis det afgrænses som BMI>25 kg/m², hvilket er højt sat, da unge sædvanligvis ikke har så højt BMI som voksne, selv efter at de er udvoksede, og ikke alle eleverne i udskolingsundersøgelsen var færdige med deres pubertet. Hvis fedme defineres som BMI>28 kg/m², var 2,1% af drengene og 3,5% af pigerne fede, og 0,8% af drengene og 1,8 % af pigerne var ekstremt fede (BMI >30 kg/m²). Lægerne har desuden foretaget en klinisk vurdering og anført diagnosen adipositas for de elever, de betragtede som fede – funktionsniveau, aktuelt helbred og prognose taget i betragtning. Lægernes kliniske vurdering af forekomsten af fedme hos de store elever svarer omtrent til en fedmegrad med BMI>28 kg/m². Lægerne gav diagnosen adipositas til 2,8% af drengene og 3,8% af pigerne ud fra den kliniske vurdering. Middelværdien for BMI i 14-16-års alderen var 19,7 og 21,3 kg/m² for henholdsvis drengene og pigerne.
Når man ser på forløbet af vægtudviklingen hos de elever, der indgår i undersøgelsen, var ca. to tredjedele af de elever, der var fede i 14-16-års-alderen, overvægtige eller fede allerede ved skolestarten, mens 20-30% fra at være normalvægtige ved skolestart havde udviklet fedme i løbet af skolealderen. Nogle af de børn, der var fede ved skolestarten, var blevet normalvægtige i løbet af skoletiden. Til gengæld havde endnu flere bevæget sig den modsatte vej og var blevet fede fra før at have været enten normalvægtige eller overvægtige. Udskolingsundersøgelsen viser således, at hyppigheden af overvægt/fedme stiger med alderen for begge køn, men at pigerne hele tiden ligger højest. Dette er også fundet i flere tidligere undersøgelser. Flere undersøgelser tyder på, at en sådan stigning i nogen udstrækning holder sig fra barne- og især teenageårene ind i voksenalderen (Sørensen & Sonne-Holm, 1988; Whitaker et al., 1997).
Det øgede antal af fede unge mænd og kvinder i alderen 16-24 år som dokumenteret fra DIKE’s undersøgelse (Kjøller et al. 1995) og fra værnepligtsundersøgelserne (Sørensen & Price, 1990) tyder ligeledes på, at der må være kommet flere overvægtige drenge og piger i perioden, idet overvægten må være begyndt tidligere end sessionsundersøgelsen, dvs. enten i barnealderen eller i teenagetiden. I barnealderen er der flere piger end drenge, der er overvægtige og fede, mens det hos voksne forholder sig omvendt – der er flere overvægtige og fede mænd end kvinder.
Konklusion vedrørende forekomsten af overvægt og fedme i DanmarkAktuelt er 30-50% af den voksne befolkning overvægtige (BMI > 25 kg/m²) og 11-13% er egentlig fede (BMI > 30 kg/m²). Blandt visse grupper er fedmeforekomsten højere end 15%. Der er gennem de seneste årtier sket en stigning i befolkningens gennemsnitlige BMI. I disse tal ligger en ganske betydelig stigning i forekomsten af både overvægt og fedme med en stigning, der har været særlig udtalt blandt yngre personer. Fra undersøgelser blandt unge mænd på session er der fundet en særlig voldsom stigning siden 1960 i forekomsten af fedme.
For børn og unge findes der ikke publicerede data, der kan anskueliggøre, om der er sket en stigning i overvægt og fedme blandt danske børn og unge, men det øgede antal fede værnepligtige tyder på, at det er tilfældet. DIKE’s udskolingsundersøgelse af 14-16-årige (upublicerede data) viser, at 2,8% af drengene og 3,8% af pigerne fik diagnosen adipositas (eller fedme) ved lægens kliniske vurdering. Deres BMI var over 28 kg/m². Udskolingsundersøgelsen bekræfter desuden, at hyppigheden af fedme hos børn og unge stiger med alderen for begge køn, og at pigerne generelt ligger højest.
Der er således gode holdepunkter for, at forekomsten af overvægt og fedme stiger voldsomt i Danmark, og at stigningen især finder sted i de yngre aldersgrupper.
Fedme hos danskere - set i international sammenhængI USA er op til 25% af befolkningen fede (Flegal et al., 1998). WHO gennemgår forekomst og udvikling af fedme i en række lande, herunder flere af de europæiske, i den tidligere nævnte rapport (WHO, 1998). Data fra disse lande tyder på stigninger på 10-40% i forekomsten af fedme (BMI > 30 kg/m²) blandt voksne i alderen 20-70 år i løbet af de sidste 5-15 år. Særlig udtalt har stigningen været i England, hvor der er tale om en 2-3 dobling mellem 1980 og 1995, og mindst udtalt har den været i de skandinaviske lande. Sammenlignende europæiske data fra midten af 1980’erne viser, at nordeuropæerne generelt er slankere end sydeuropæere, mens østeuropæerne er de mest overvægtige (WHO MONICA, 1988). I de østeuropæiske lande er typisk op mod 30% af befolkningen fede mod 10-12% i Nordeuropa. Befolkningen i Danmark og Sverige er blandt de slankeste i undersøgelsen, da “kun” 7-10% af den voksne befolkning er fede; men tilvæksten i Danmark, fx baseret på værnepligtsundersøgelserne og undersøgelserne foretaget af DIKE, peger på et hastigt voksende problem også herhjemme.
Data over fedmeforekomst blandt børn er meget sparsomme både i Danmark og internationalt. Angivelserne af hyppigheden af børnefedme varierer meget, og forekomsten er forskellig i forskellige lande. Fx er 90 percentilerne for BMI hos drenge og piger lavere i franske, tyske og svenske undersøgelser end i amerikanske opgørelser (Rolland-Cachera et al., 1991). Forekomsten i en stor engelsk (Stark et al., 1981) og flere danske undersøgelser fra 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne viser en fedmeforekomst på 2-5% for skolebegyndere (ca. seks år) og 5-10% for de ældste skoleelever (ca.15 år). Til sammenligning er ca. 15% af børn i USA overvægtige med BMI liggende over 85 percentilen (Himes, 1994). Undersøgelsernes målemetoder og definitioner er imidlertid så forskellige, at undersøgelserne ikke kan sammenlignes og dermed give et dækkende indtryk af udviklingen i børnefedme. Imidlertid viser internationale undersøgelser, at uanset hvilket mål der er blevet brugt til klassificeringen af børnefedme, tyder det på, at også børn og unge er blevet mere overvægtige gennem de seneste årtier (WHO, 1998). De data, der er til rådighed over fedmeudviklingen blandt danske børn og unge, tyder på, at en lignende udvikling finder sted i Danmark.