Psyko-sociale forhold

Psyko-sociale problemer er ikke en nødvendig, uomgængelig følge af den overvægtige tilstand, men skyldes omgivelsernes/samfundets fordomme over for og diskrimination af de overvægtige (Lissner, 1998). Disse forhold resulterer ofte i, at overvægtige stigmatiseres, idet fedme knyttes til begreber som dovenskab, ladhed, mangel på viljestyrke, dumhed mv. Selv sundhedspersonale har vist sig at have fordomme over for den overvægtige person, som bliver anskuet som karaktersvag, utroværdig eller ikke i stand til at gennemføre en evt. behandling (Cade & O’Connell, 1991; Sarlio-Lähteenkorva, 1998), og det har været foreslået, at overvægtige muligvis afstår fra at søge lægehjælp på denne baggrund (De Jong & Kreck, 1986). Et studie har vist, at ordinering af kolesterolsænkende medicin foregik i mindre udstrækning til overvægtige end til normalvægtige, en politik som oven i købet viste sig at være bevidst blandt den udspurgte gruppe af praktiserende læger (Evans et al., 1992). Alle disse forhold resulterer i en øget forekomst af manglende selvværdsfølelse, social isolation, depression og angst blandt overvægtige.

Hos børn og unge (især teenagere) er der en klart negativ sammenhæng mellem selvværd og graden af fedme. Generelt viser undersøgelserne, at de påviste psykologiske problemer er en følge af overvægten og ikke årsagen til den, da der ikke er fundet specielle psykopatologier koblet til overvægt (Rissanen, 1998).

Overvægt skyldes både arv og miljø. I områder med høj levestandard/vestlig livsstil findes den største relative forekomst af overvægt i de lavere socio-økonomiske klasser (Sobal & Stunkard, 1989; Stunkard & Sørensen, 1993; Lissner 1998), og noget tyder på, at fedme påvirker indplacering i socialklasse. Denne sociale gradient er specielt tydelig blandt kvinder. Fx viser studier fra udlandet, at unge kvinder, der var overvægtige, kom til at tjene væsentligt mindre sammenlignet med normalvægtige kvinder og med normalvægtige kvinder med andre kroniske helbredsproblemer. De overvægtige kvinder havde også en mindre sandsynlighed for at blive gift og for at færdiggøre en skoleuddannelse (Gortmaker et al., 1993). Et dansk prospektivt studie har vist, at mænd, der var fede ved session, opnåede en lavere social klasse 12,5 år senere sammenlignet med mænd, som var normalvægtige, og at forældres socialklasse ikke var af betydning for dette forhold (Sonne-Holm & Sørensen, 1986).

Friis-Hasché & Michelsen viste i 1982, at overvægt hos skolebørn især ses hos børn med anden værge end forældrene og hos enebørn. Hos børn af socialgruppe 7 (pensionister og studerende) var hyppigheden af overvægtige børn større end i andre socialgrupper. I indskolingsundersøgelsen 1988/89 fandt man, at overvægtige børn forekom hyppigst hos forældre uden for erhverv (Madsen et al., 1991).

En undersøgelse fra Alabama fra 1991 har vist, at lav social klasse og ringe forældrestøtte var associeret med overvægt. På baggrund af WHO-undersøgelsen af skolebørns sundhed rapporterede Holstein i 1992, at usunde spisevaner hos børn er associeret til lav social status.

Lissau et al. har vist, at fedme har sammenhæng med boligkvalitet og påvirkes af moderens holdning til barnet, specielt er der en overhyppighed af fedme ved omsorgssvigt (1992, 1993 og 1994). Et dansk adoptionsstudie har vist en stærk negativ sammenhæng mellem adoptivforældres socialklasse og BMI hos de adopterede børn som voksne, men ingen sammenhæng mellem BMI hos adoptivforældrene og BMI hos adoptivbørnene (Teasdale et al., 1990; Stunkard & Sørensen, 1993). Sandsynligheden for at overvægtige børn gennemfører en længerevarende uddannelse er mindre, end for at normalvægtige børn gør det.

Hvilke bagvedliggende årsager, der er for sammenhængen mellem dårlige socio-økonomiske forhold og opkomsten af overvægt, er ret uklare. Mulige forklaringer kunne være, at i mindre gode sociale miljøer er motivationsfaktoren for vægttab mindre fremtrædende. Desuden trænger de almene sundhedsinformationer ikke så godt igennem i disse miljøer (Lissner, 1998).

De fleste undersøgelser viser, at de psykiske problemer og begrebet livskvalitet bedres betydeligt i forbindelse med et vægttab (Williamson & O’Neil, 1997; WHO, 1998).

Det antages, at et af de største subjektive problemer for de overvægtige - specielt børn og unge - formentlig er af psykisk art, relateret til omgivelsernes fordomme og diskrimination. Da der almindeligvis er forbud mod diskriminering på grund af race og køn, anbefaler WHO, at overvægt i den henseende skulle omfattes af de samme regler. Desuden er der betydelige sociale forskelle i forekomsten og betydningen af fedme, hvor forekomsten af fedme er meget hyppigere i de laveste sociale klasser, hvilket er en faktor, man bør tage specielt hensyn til i eventuelle forebyggelses- og informationskampagner.