Nogle sundhedsøkonomiske betragtninger

De sundhedsøkonomiske omkostninger i forbindelse med fedme har været beskrevet som omkostninger forbundet med behandling af selve fedmen, omkostninger relateret til følgesygdommene af fedme samt de omkostninger, der kan relateres til tab af arbejdsevne og for tidlig død.

WHO-rapporten (WHO, 1998) vurderer, at 2-8% af sundhedsvæsenets totale udgifter kan relateres til fedme i de vestlige lande, hvor en sådan opgørelse er foretaget. Dette svarer til de samlede udgifter ved kræftbehandling i de samme lande. I en amerikansk undersøgelse er det estimeret, at 7,8% af de samlede sundhedsudgifter i USA går til behandling af fedme eller sygdomme med relation til fedmetilstanden (Colditz, 1992), hvilket tyder på, at udgifterne især – ikke overraskende – er afhængige af, hvor stor en del af befolkningen der er fede i det enkelte land. WHO-rapporten konkluderer, at en væsentlig andel af de økonomiske omkostninger kunne spares, hvis fedme kunne forebygges eller behandles effektivt.

I den amerikanske underøgelse har man beregnet, at næsten 60-70% af type 2-diabetestilfældene kunne have været undgået ved forebyggelse af fedme. Det samme gælder ca. 20% af iskæmiske hjerte-kar-sygdomme, 25% af hypertensionstilfældene, 6% af brystkræfttilfældene og 2% af tilfældene af tyktarmskræft (Colditz, 1992). Et hollandsk studie viste, at de samlede udgifter, der blev brugt i forbindelse med behandling af fedme og dens følgesygdomme, udgjorde ca. 4% af sundhedsvæsenets totale udgifter (Seidell & Deerenberg, 1994). Hertil kom udgifter som følge af manglende arbejdsevne, for tidlig død samt førtids- og invalidepension. I Finland har man anslået, at den årlige besparelse, hvis alle finner var normalvægtige, ville være af samme størrelsesorden, som hvis alle rygere i Finland holdt op med at ryge for bestandig (Häkkinen, 1991). En svensk undersøgelse har vist, at udbetaling af sygedagpenge og invalidepension er dobbelt så stor blandt fede svenskere som blandt den øvrige svenske befolkning. Det er beregnet, at 5-10% af udgifterne i det svenske sundhedsvæsen bruges på fedme og dens følgesygdomme (Narbro et al., 1996). Den svenske undersøgelse viste også, at omkring 7% af de totale omkostninger relateret til sygedagpenge og invalidepension kan tilskrives fedme. I den forbindelse skal det nævnes, at de sundhedsøkonomiske beregninger har været begrænset til personer med fedme, dvs. et BMI over 30 kg/m². Overvægt (25 kg/m²<BMI< 30kg/m²) er imidlertid også forbundet med øget sygelighed og død. De sundhedsøkonomiske omkostninger kan derfor antages at være højere end beregnet.

I Danmark er der ikke foretaget beregninger over social- og sundhedsudgifter i forbindelse med fedme og dens følgesygdomme. Forekomsten af moderat og svær overvægt er imidlertid af samme størrelsesorden i Danmark og Sverige, og det kan formentlig antages, som i Sverige, at fedme tegner sig for mellem 5% og 10% af det danske sundhedsvæsens samlede udgifter. Der er aktuelt (1998) nedsat en arbejdsgruppe under Dansk Selskab for Adipositasforskning, der skal forsøge at vurdere sundhedsomkostningerne ved overvægt og fedme i Danmark. Man kan beregne det, der hedder befolkningens “attributable risk”2) , som angiver den andel af de tidlige dødsfald, som kunne være undgået, hvis fedme kunne elimineres; dvs. ved at tage hensyn til overdødeligheden ved fedme og sammenholde det med den absolutte forekomst af fedme i befolkningen kan man beregne, hvordan forskelle i fedmeforekomsten ville påvirke befolkningens generelle dødelighed. I de fleste undersøgelser finder man, at den samlede dødelighed ved fedme er forøget med op imod en faktor 2 (Ernæringsrådet, 1997). Med en fedmeforekomst i Danmark på 10-12% svarer det til, at 5-10% af samtlige de tidlige dødsfald kunne være udsat, såfremt fedmeproblemet kunne fjernes. Der er også en overdødelighed forbundet med overvægt, hvis omkostninger sjældent er taget i betragtning. Flere studier har vist, at den relative risiko forbundet med overvægt er ca. halvanden gang normalbefolkningens risiko; og da op mod en tredjedel af den voksne danske befolkning er overvægtig (Heitmann, 1991), svarer det til, at ca 14% af de tidlige dødsfald kunne have været undgået, hvis overvægt kunne elimineres. Samtidig er overvægt den stærkeste risikofaktor for fedme - et forhold der skal tages i betragtning, når man skal vurdere konsekvenserne af en forebyggende indsats.

I Danmark er der ikke endnu foretaget egentlige sundhedsøkonomiske beregninger over fedmens omkostninger, men opgørelser fra andre sammenlignelige vestlige lande angiver, at de udgør mellem 2% og 10% af sundhedsvæsenets samlede udgifter. Det må antages, at en væsentlig andel af de økonomiske omkostninger, der er forbundet med fedme, kan spares ved effektiv behandling af fedme, og hvis en intensiv forebyggende indsat mod overvægt og fedme kan lykkes.

2) Population attributable risk=p(RR-1) (RR=relativ risiko, p=prævalens)
                                            p(RR-1)+1