Galdesten og leverproblemer

Forekomsten af galdesten stiger med stigende grader af overvægt fra BMI omkring 25 kg/m² til BMI op til omkring 50 kg/m², hvor risikoen for galdesten hos overvægtige og fede kvinder er fundet næsten otte gange så høj som normalvægtiges risiko, og den absolutte risiko for udvikling af galdesten er fundet så høj som 35% (Andersen, 1998). Der er overordnet en 3-4 gange øget forekomst af galdesten blandt personer med fedme (WHO, 1998). Både akut og kronisk galdeblærebetændelse forekommer hyppigere blandt personer med fedme, og forløbet af disse tilstande er ofte noget mere kompliceret hos fede end hos normalvægtige (Andersen, 1998). Galdestensygdommen er sædvanligvis asymptomatisk, men kan i øvrigt være forbundet med smerte og øget sygelighed, og den alvorligste følge er udviklingen af akut galdeblærebetændelse, der er forbundet med øget dødelighed.

Fedme giver anledning til hyppige, men relativt milde forandringer i levervævet, hvor specielt fedtinfiltration i levercellerne (fedtlever) er meget almindeligt forekommende (Andersen, 1998). Både galdestensdannelsen og leverforandringerne er ved de lettere grader af overvægt mere relateret til bugfedme end til fedme generelt (Andersen, 1998).

Mens vægttabet står på, er der en øget risiko for udvikling af galdesten. Jo større og jo hurtigere vægttabet er, des større er risikoen for udvikling af klinisk relevant galdestensygdom (WHO, 1998). Mætningsgraden af galden er øget både ved fedme i sig selv og i forbindelse med vægttab, hvilket i begge situationer øger risikoen for udvikling af galdesten.