| [ Forrige dokument | Næste dokument | Forsiden ] |
Den tidlige ernæring og fedme |
|
Der er visse holdepunkter for, at den tidlige ernæring og ernæringen i fostertilstanden påvirker udvikling af fedme i voksenalderen. Studier har vist, at underernæring i fostertilstanden, især i det første og andet trimester, er forbundet med voksenfedme, mens underernæring i tredje trimester er forbundet med slankhed som voksen. Tilsvarende forhold gør sig muligvis gældende for udvikling af abdominalfedme. Noget tyder også på, at høj fødselsvægt disponerer til senere fedmeudvikling (Sørensen et al., 1997), om end det modsatte også har været rapporteret (Jackson, 1996). Det er endnu for tidligt at drage entydige konklusioner på området. |
| [ Forrige dokument | Næste dokument | Top ] |
| Sundhedsstyrelsen. Version 1.0. Oktober 1999 Denne publikation findes på adressen http://www.sst.dk © Sundhedsstyrelsen 1999 |