Apopleksi og forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk (> 140/90 mmHg) er en betydelig risikofaktor for iskæmisk hjerte-kar-sygdom og den vigtigste risikofaktor for udviklingen af apopleksi (slagtilfælde, dvs. blodprop og blødning i hjernen). Både det systoliske og det diastoliske blodtryk stiger med BMI (Stamler et al, 1989). Der er ca. tre gange så mange, der har forhøjet blodtryk blandt overvægtige i forhold til normalvægtige (WHO, 1998). Især blandt yngre voksne (20-45 år) er betydningen af overvægten udtalt med en 5-6 gange øget forekomst af forhøjet blodtryk. Uafhængigt af den absolutte BMI er vægtstigning gennem livet selvstændigt relateret til forhøjet blodtryk (Friedman et al., 1988). Der er flere undersøgelser, der har vist en øget forekomst af apopleksi blandt overvægtige (Abbott et al., 1994), og meget tyder på, at det specielt er bugfedmen, der er relateret til en øget forekomst af apopleksi (Larsson et al., 1984; Lapidus et al., 1984).

Det er overbevisende vist i flere undersøgelser, at vægttab er associeret med en reduktion af blodtrykket (Van Gaal & Mertens, 1998). Således er det vist, at et vægttab blandt overvægtige med forhøjet blodtryk kan reducere - og i mange tilfælde helt eliminere - behovet for farmakologisk antihypertensiv behandling. Det er beregnet, at hos ca. 50% af voksne, der behandles for hypertension, kan behovet for farmakologisk behandling reduceres ved selv beskedne vægttab (McCarron & Reussen, 1996). Data fra det svenske SOS-studie har tillige vist, at blandt de fede, der tabte sig ved kirurgisk intervention, fik kun 3,8% forhøjet blodtryk mod 11,2% i kontrolgruppen i de efterfølgende to år (Sjöström, 1996). Der foreligger ikke undersøgelser, der kan demonstrere, om vægttab også forebygger udviklingen af apopleksi; men på baggrund af den tætte sammenhæng mellem blodtrykket og risikoen for at få apopleksi må det antages, at et blivende vægttab ikke alene reducerer blodtrykket, men også forekomsten af apopleksi.