13. Sammenfatning
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Omtrent 80% af danske gravide indtager alkohol under graviditet. Den gennemsnitlige indtagelse er ca. 11/2-2 genstande/uge, og mellem 0,6 og 2,4% drikker i gennemsnit
10 genstande/uge. Mere end 10% har i løbet af graviditeten haft mindst én episode af binge drinking, det vil sige indtagelse af
5 genstande ved en enkelt lejlighed. Både kvindernes gennemsnitlige alkoholforbrug og antallet af binge-episoder falder væsentligt, når de opdager, at de er gravide.
Der er fundet sammenhæng mellem alkoholindtagelse i graviditeten på forskellige niveauer og en række graviditetsudfald, fødselskomplikationer og børnenes efterfølgende udvikling. Det mindste alkoholniveau de forskellige graviditetsudfald, fødsels- og udviklingsmæssige komplikationer er beskrevet i næste spalte.
Ingen sammenhæng sandsynlig mellem alkohol og:
dødelighed efter fødslen.
Dosis-respons sammenhæng mulig mellem alkohol og:
nedsat fødselsvægt
misdannelser
fekunditet og fertilitet?
3-5 genstande/uge kan muligvis medføre:
spontane aborter?
intrauterin væksthæmning?
nedsat fødselsvægt?
1 genstand/dag eller
7 genstande/uge kan medføre:
nedsat fekunditet og fertilitet?
spontane aborter
intrauterin væksthæmning
nedsat fødselsvægt.
1-2 genstande/dag eller
10-14 genstande/uge kan medføre:
nedsat fødselslængde
nedsat hovedomfang
præterm fødsel
lav Apgar score ved 1 og 5 minutter
dødfødsel
misdannelser.
2-4 genstande/dag kan medføre:
nedsat vægt af placenta
placentaløsning
nedsat evne hos det nyfødte barn til at sutte, mens det ammes
nedsat evne hos det nyfødte barn til at tilbageholde respons på irrelevante stimuli
nedsat IQ hos børn
indlæringsvanskeligheder hos børn
øget reaktionstid hos børn
hyperaktivitet hos børn.
7-10 genstande/dag og alkoholisme kan medføre:
føtalt alkoholsyndrom
nedsat IQ/mental retardering hos børn
nedsat opmærksomhed hos børn
kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer hos børn
hyperaktivitet hos børn
hæmmet motorisk udvikling hos børn.
Binge drinking kan medføre:
indlæringsvanskeligheder hos børn fra omkring 41/2-års alderen.
Alkohol i ammemælken kan muligvis medføre:
nedsat fødeindtagelse ved amning?
ændring af barnets søvnmønster?
hæmmet motorisk udvikling?
Fødselsvægt, -længde og hovedomfang kan normaliseres hos børn af alkoholikere, der nedsætter deres forbrug væsentligt eller helt ophører med at drikke i første eller andet trimester. Der ses desuden færre misdannelser i kranium og ansigt hos børn af kvinder, der nedsætter deres forbrug i begyndelsen af graviditeten.
En eventuel tærskel for alkohols skadelige effekter vil have tendens til at blive sat for lavt p.g.a. underrapportering af alkoholforbruget. Underrapportering vil desuden kunne maskere en eventuel tærskeleffekt som en dosis-respons sammenhæng.
Medikamentelle vekselvirkninger (interaktioner) er dårligt belyst for gravide, og ovenstående grænser gælder derfor sandsynligvis ikke ved samtidig indtagelse af lægemidler, der påvirker omsætningen af alkohol.
Det må på denne baggrund konkluderes, at indtagelse af
1 genstand/dag (
7 genstande/uge) kan være skadeligt for fosteret.
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen