11. Alkohols vekselvirkning med lægemidler
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Det er velkendt at en række lægemidler kan påvirke omsætningen af alkohol, ligesom alkohol kan påvirke omsætningen af en række lægemidler.280 For ikke-gravide gælder for eksempel, at samtidig indtagelse af alkohol og visse H2-receptorantagonister kan øge koncentrationen af alkohol i blodet.280,281 Kronisk alkoholindtagelse kan medføre levernekrose ved samtidig indtagelse af paracetamol i terapeutiske doser,280,281 og samtidig indtagelse af alkohol og aspirin eller/og NSAID-præparater øger muligvis risikoen for blødning i mave-tarmkanalen.280,282 Præparater med di-sulfiramlignende virkninger kan hæmme omdannelsen af alkohol og give kvalme og opkastninger.280
Sådanne medikamentelle vekselvirkninger (interaktioner) er imidlertid dårligt belyst hos gravide, og de grænser for alkohols skadelige virkninger, der omtales i denne rapport, gælder derfor sandsynligvis ikke ved samtidig indtagelse af lægemidler, der påvirker omsætningen af alkohol.
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen