6 genstande/uge.154 To studier fandt en øget risiko for perinatal dødelighed blandt børn af kvinder, der ikke drak alkohol.34,726. Alkohol i graviditeten og børns udvikling
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Flere undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem alkohol og dødelighed. Sammenligninger af de forskellige undersøgelser er imidlertid vanskelig, fordi undersøgelserne ser på dødelighed i forskellige tidsrum før, under og efter fødslen. Mens sammenhængen mellem alkohol og dødfødsler i de fleste studier er analyseret selvstændigt som beskrevet i afsnit 5, er dødeligheden efter fødslen opgjort enten som:
— perinatal dødelighed (antal dødfødte efter udgangen af 28. svangerskabsuge og dødsfald blandt levendefødte i første leveuge per 1000 levende- og dødfødte),
— tidlig neonatal dødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1.-7. levedøgn per 1000 levendefødte),
— neonatal dødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1.-28. levedøgn per 1000 levende fødte), eller
— spædbørnsdødelighed (antal levendefødte børn der dør i 1. leveår per 1000 levendefødte).
I Danmark er den perinatale dødelighed ca. 8‰ og spædbørnsdødeligheden ca. 7‰.185
En mulig sammenhæng mellem alkohol og øget børnedødelighed blev beskrevet for 100 år siden blandt alkoholiserede kvinder i England.6 Knap halvdelen af børnene (45%) døde inden 2-års alderen, oftest af kramper, og jo flere år moderens misbrug havde varet, jo større var risikoen.6
Enkelte nyere studier har vist en øget risiko for perinatal dødelighed blandt børn af alkoholikere50,187 og en svag tendens til øget neonatal dødelighed.50 Et studie har desuden fundet øget risiko for spædbørnsdødelighed med stigende alkoholforbrug, dog væsentligst ved indtagelse af 6 genstande/uge.154 To studier fandt en øget risiko for perinatal dødelighed blandt børn af kvinder, der ikke drak alkohol.34,72
Andre studier har ikke fundet sammenhæng mellem alkohol og tidlig neonatal dødelighed,142 neonatal dødelighed127 eller spædbørnsdødelighed.188
Dødelighed blandt nyfødte og spædbørn kan have mange årsager.172 Med de nuværende hyppigheder af dødelighed kræves der store undersøgelser for at kunne påvise en eventuel sammenhæng mellem alkoholindtagelse under graviditeten og dødelighed. Hovedparten af de nævnte undersøgelser er mindre studier, nogle med meget få eller slet ingen dødsfald blandt kvinder med et bare moderat alkoholforbrug.127,142
Sammenfattende er der meget modstridende oplysninger om sammenhængen mellem alkohol under graviditet og dødelighed omkring fødslen og i første leveår. En nærmere afklaring af denne sammenhæng må afvente større undersøgelser.
FAS blev første gang beskrevet af Lemoine i 1968189 men først reelt anerkendt efter engelsksprogede beskrivelser fra USA i 1973.7,190 Syndromet er karakteriseret ved:11,191
1) -væksthæmning før og efter fødslen (vægt og/eller længde eller højde <10 percentilen),g)
2) -skader i centralnervesystemet (fx adfærdsforstyrrelser, retardering, neurologiske abnormiteter eller mikrocephali), og
3) -karakteristiske ansigtstræk (fx korte øjenspalter, langstrakt midtansigt, affladet maxilla (overkæbe), tynd overlæbe og lang affladet filtrum).
Symptomer i alle tre kategorier er nødvendige for at stille diagnosen FAS,191 og i de mildere tilfælde forudsætter diagnosen desuden kendskab til moderens alkoholmisbrug. Da især skader i centralnervesystemet kan være svære at diagnosticere tidligt, benytter forskellige undersøgelser forskellig terminologi, når kun en del af kriterierne er opfyldt, bl.a. Føtale alkoholeffekter (FAE, Fetal Alcohol Effects),11 Alkohol relaterede fødselsskader (ARBD, Alcohol Related Birth Defects),191 og foreneligt med føtalt alkoholsyndrom (CFAS, Compatible with Fetal Alcohol Syndrome).30 En liste over de symptomer og fund, der er beskrevet i forbindelse med FAS, og deres omtrentlige hyppighed er angivet i tabel 1.
FAS ses ved kronisk indtagelse af mindst 7-8 genstande/dag.50,192,193 I enkeltstående tilfælde er FAS beskrevet i sit fulde omfang efter en enkelt drikkeepisode,192 men disse beskrivelser skyldes muligvis rapporteringsbias.
Hyppigheden af FAS varierer i forskellige undersøgelser i reglen mellem 0,4 og 3,0‰,194,195 men hyppigheder helt ned til 0,02‰ er angivet,72 og afhængig af hvilken beregningsmetode der anvendes, fås på verdensplan et gennemsnit på omkring 0,5-1,9‰.194 Hyppigheden er formentlig lidt lavere i Europa end i USA194,195 og ligger i Sverige omkring 1,4-1,7‰.99 Hyppigheden blandt alkoholikere er ca. 42-59‰. Diagnosen FAS blev først indført i Danmark i 1994. Hyppigheden i Danmark er derfor vanskelig at angive, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at den skulle være lavere end i fx Sverige.
Blandt børn og unge mellem 9 og 19 år født med FAS er 40-50% fortsat væksthæmmede, omend godt 1/3 af de tidligere væksthæmmede på dette tidspunkt vil ligge i normalområdet for højde og hovedomfang.196,197 Pigerne vil desuden have større tendens til at være normalvægtige end drenge.197 Væsentligst er formentlig, at børnene fortsat er hyperaktive,198,199 intelligenskvotienten er relativt uændret over tid, og kun 30% har i ungdomsårene en alderssvarende IQ.198,199 Godt halvdelen af de der begyndte i normal skole endte i skoler for elever med indlæringsvanskeligheder.197,198 Godt 2/3 har fortsat mikrocephali, og selvom mange af de beskrevne misdannelser bliver mindre udtalte, vil især ansigtsmisdannelserne fortsat være til stede i ungdomsårene.197 Det er ligeledes vist, at spiseforstyrrelser, fobier og koncentrationsbesvær bedres med årene.198
FAS er i dag den hyppigste årsag til mental retardering i USA foran både Downs syndrom og rygmarvsbrok194,200 og er også samfundsøkonomisk dyrere end mental retardering p.g.a. Downs syndrom og cerebral parese.
Sammenfattende ses Føtalt alkoholsyndrom kun efter langvarig indtagelse af mindst 7-8 genstande/dag. Hyppigheden i Danmark er ikke kendt men er formentlig 1-2‰. Blandt børn født med Føtalt alkoholsyndrom er godt halvdelen fortsat væksthæmmede i ungdomsårene, 2/3 har fortsat mikrocephali og ca. 70% er mentalt retarderede.
| Vækst | ||
| -Væksthæmning før og efter fødslen (vægt og/eller længde eller højde <10 percentilen) | >80% | |
| Nedsat mængde fedtvæv | >50% | |
| Ansigt og kranium | ||
| -Mikrocephali (ringe udvikling af hovedet, specielt kraniet) | >80% | |
| Kort øjenspalte | >80% | |
| Ptose | 26-50% | |
| Retrognati hos børn | >80% | |
| -Mikrognati hos teenagere (unormalt lille underkæbe) | >50% | |
| -Hypoplasi (mangelfuld dannelse/udvikling) af maxilla (overkæbebenet) | >50% | |
| Hypoplastisk, lang og glat filtrum | >80% | |
| Tynd overlæbe | >80% | |
| Kort, opadvendt næse | >50% | |
| Neurologi | ||
| Mental retardering | >80% | |
| Forsinket udvikling | ||
| Dårlig finmotorik | ||
| Irritabilitet | >80% | |
| Hyperaktivitet | >50% | |
| Hypotoni | >50% | |
| Nedsat opmærksomhed | ||
| - | -Sprogproblemer (expressivt og/eller impressivt, uafhængigt af læbe-ganespalte) | >50% |
| Dårlig koordinationsevne | >50% | |
| -Kognitive, adfærdsmæssige og psykosociale problemer | ||
| Søvn- og spiseforstyrrelser hos teenagere | <25% | |
| -Enuresis og encoprese hos teenagere (ufrvillig vandladning og tarmtømning) | <25% | |
| Skelet | ||
| Tragtbryst (pectus excavatum) | 26-50% | |
| -Leddefekter (fx camptodactyli, fleksionskontrakturer i albuer, medfødt hofteluxation) | <25% | |
| Radioulnar synostose | ||
| Hypoplastiske fingre og tånegle | <25% | |
| Abnormiteter i cervicale del af rygsøjlen | ||
| Supinationshæmning | <25% | |
| Hjerte | ||
| Atrieseptum defekt | 26-50% | |
| Ventrikelseptum defekt | <25% | |
| Fallots tetralogi/misdannelser af de store kar | <25% | |
| Andet | ||
| Ændret furemønster i håndfladen | 26-80% | |
| Læbe eller læbe-ganespalte | <25% | |
| -Epichanthus (hudfold som dækker den indre øjenkrog) | 26-70% | |
| Nærsynethed | <25% | |
| Skelen | 26-50% | |
| Malokklusion | ||
| Høretab (konduktivt, sensorineuralt eller centralt) | >25% | |
| Hæmangiomer | 26-50% | |
| Hypoplastiske skamlæber | 26-50% | |
| Mikroophtalmi, blepharophimosis | <25% | |
| Små tænder og defekt emalje | <25% | |
| Hypospadi, små roterede nyrer, hydronefrose | <25% | |
| Hirsutisme (ekstraordinært kraftig behåring) | <25% | |
| Hernier (brok) i mellemgulv, navle eller lår | <25% | |
[Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] [Forrige dokument] [Næste dokument]
Sundhedsstyrelsen Version 1 d. 24. marts 1999
Denne publikation findes på adressen: http://www.sst.dk
Copyright (c) Sundhedsstyrelsen